Der er dømt rendyrket heltedyrkelse i Robert Zemeckis’ stort anlagte CGI-gendigtning af det berømte heltekvad Beowulf. I al retfærdighed bør manuskriptforfatterne Niel Gaiman og Roger Avary have al den ros med på vejen, som de fortjener, for for en gang skyld tør Hollywood lave en film, der rummer en masse referencer til de nordiske sagn, uden at alt skal ødelægges i detaljerede forklaringer for de blandt publikum, der er så tilbagestående, at den sidste bog de læste var Katten i Hatten.

Selv om der er taget nogle narrative friheder i forhold til det oprindelige oldengelske manuskript fra 11-hundredetallet (som på de højere læreanstalter hører til det obligatoriske pensum), så gør det mindre, for alle de centrale elementer er intakte: Beowulf kommer til Danmark for at befri kong Hrothgar for bæstet Grendel, der terroriserer hans rige. Det viser sig imidlertid, at Grendels mor også er et problem, og som om det ikke var nok, bliver Beowulf også nødt til at kæmpe med en enorm, ildspyende drage. Dertil kommer, at vi i løbet af filmen hører om andre af Beowulfs bedrifter, eksempelvis udfordringen hvor han i fem dage svømmede om kap med en anden hård nyser og kun tabte, fordi søuhyrer desværre kom i vejen.

Der er altså dømt et vaskeægte vikingeheltetrip for alle pengene. Selv om man i filmens første fem minutter måske irriteres en anelse over, at filmmagerne har ladet alle hovedpersonerne være computerrenderede (selv om de fleste stadigvæk er genkendelige som hhv. Angelina Jolie, Anthony Hopkins, osv), så holder denne irritation hurtigt op, idet man suges ind i eventyret og opdager, hvor fantastisk flot det hele er skruet sammen. På denne måde undgår man ligeledes det illusionsbrydende element, der indimellem kan opstå mellem realfilm og CGI-effekter. Det kan lige så godt blive sagt – Beowulf er den flotteste computerskabte film til dato!

Selv om der er tale om en animationsfilm, skal man endelig ikke tro, det er en film for børn, det er en både blodig, skræmmende og interessant fortælling om heltemod, svig, kærlighed, begær, religion og ikke mindst store, behårede n***er. Filmmagerne lægger ikke fingrene imellem – det skulle da lige være det puritanske valg, der forhindrede de føromtalte computerskabte genitalier, at dingle op i seerens åsyn, idet en nøgen Beowulf går i køddet på Grendel. Beowulf har nemlig valgt at være nøgen og ubevæbnet i kampen, for det er uhyret jo også! Selv om det umiddelbart kunne virke som noget tåbeligt machismo-dynd, så er der i hvert fald en lille vikingestemme, der straks opfordrer, blot i denne anmelders hoved. Beowulf er en rigtig helt, og selvom man kan foranlediges til at tro, at han hele tiden, på bedste kong Leonidas manér, trunkeret skriger ”I. AM. BEOWULF!!”, som alle trailerne viser, så er filmen også meget andet end kamp.

Ligesom sagnet er filmen en moralsk beretning, hvor kernebudskabet er, at man ikke udelukkende bør lade sig styre af sine lyster, for det kan i sidste ende have meget alvorlige konsekvenser. Dialogen er lige, som den skal være, både i de mere rolige passager, hvor Beowulf fortæller om sine bedrifter, i festligt lag hvor sange om krig og liderlighed gjalder, og ikke mindst i samtalerne mellem filmens nøglepersoner. Der er ganske enkelt virkeligt godt skrevet, og man kan godt mærke Gaimans fantasifulde pen svæve over vandene. Dialogen indfanger både den fortællelyst og de føromtale referencer til nordisk mytologi, der driver hele filmen frem mod sit mål.

Beowulf er endelig en ordentlig filmatisering af kvadet, og løfter heldigvis seerens bevidsthed milevidt væk fra Graham Bakers lattervækkende sci-fi/fanasy-stinker fra 1999. Den nye version er en imponerende flot, teknisk interessant og actionfyldt film, der med garanti vil appellere til alle de der besidder en drengerøv. Det er også med sikkerhed en film, der (sammen med Zack Snyders 300 og Robert Rodriguez Sin City) er oplagt for feministiske filmforskere at levere en endeløs række kritiske essays omkring i fremtiden, men hvis man synes, det er lidt trist, så kan man jo bare læne sig tilbage og småsmilende fornøje sig med at fantasere om, hvad Beowulf selv ville have gjort med disse skjoldmøer.

Det eneste negative, der kan siges om filmen er, at den i Danmark ikke bliver vist i 3D, hvilket sker mange steder i USA. Det bør være endnu et opråb til de danske biografejere om at investere i teknologien, for når nu en almindelig biografbillet efterhånden koster omkring 80 DKR, burde der være lidt overskud til at indkøbe nyt maskinel for. De lange computerskabte tracking-shots, hektiske dragekampe og bjergtagende effekter virker på det flade lærred voldsomt flotte, men havde filmen tillige været i 3D, tror jeg, at jeg havde købt mindst tre billetter alene i premiereugen.