Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Iron Man 2 (124 min.) Biografversion / United Pictures International
Anmeldt 29/4 2010, 21:44 af Claus Krogholm

Iron Man 2


Iron Man 2

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det var nok en overraskelse for mange, at det blev Jon Favreau, der instruerede Iron Man i 2008. Han var kendt som skuespiller, oftest i biroller, og som instruktør af et par mindre komedier. Men Iron Man viste sig at være en af de mere vellykkede superheltefilmatiseringer. Dels fordi Favreau bevarede tegneserieuniverset med en velbalanceret blanding af humor og action; dels fordi Robert Downey Jr. var det perfekte valg til rollen som Tony Stark/Iron Man.

Det er derfor godt nyt, at Favreau og Downey Jr. nu er tilbage med Iron Man 2. Overraskelsen denne gang er måske manuskriptforfatteren Justin Theroux, der nok er bedre kendt som skuespiller (bl.a. hos David Lynch i Mulholland Drive og INLAND EMPIRE), men som også skrev manuskript til Tropic Thunder. Her er det en historie, der i mangt og meget følger en superhelteskabelon. Nu er Tony Stark etableret som Iron Man. Konfliktstoffet er derfor denne gang dels, at der bliver sat spørgsmålstegn ved hans superheltestatus: kan han virkelig være over loven. Dels bliver han udfordret af en superskurk: den russiske Ivan Vanko (Mickey Rourke). Og endelig er der også det klassiske, problematiske forhold til faderen.

Mere konkret er det en senator (Gary Shandling), der mener, at Iron Mans dragt er et våben, som bør være i statens besiddelse. Han bakkes op af Justin Hammer (Sam Rockwell), der forgæves har forsøgt at bygge sin egen dragt med henblik på at få en kontrakt med hæren. Hammer kommer i kontakt med den russiske fysiker Vanko, der er ude efter at hævne sin far, som han mener blev forrådt af Starks far, da de udviklede den Arc-teknologi, som nu ligger til grund for Iron Mans kræfter og evner. Samme teknologi volder dog et andet problem, da palladiumbatterierne langsomt forgifter Tony Stark, der forgæves forsøger at finde et alternativ. Udadtil opretholder han facaden som flamboyant playboy, der ikke bekymrer sig om noget. Han overlader dog ansvaret for firmaet til sin trofaste sekretær Pepper Potts (Gwyneth Paltrow), som på sin side får en mystisk - og skal det vise sig: særdeles hårdtslående - assistent, Natalie Rushman (Scarlett Johansson). Hun arbejder i virkeligheden for SHIELD og Nick Fury (Samuel L. Jackson). Sammen med James Rhodes (Don Cheadle) bliver hun en uvurderlig hjælp for Iron Man i kampen mod Ivan Vanko.

Som man nok kan ane, så er der mange forviklinger og mange karakterer at holde rede på. Det hele afvikles dog fermt af Jon Favreau, så filmen ikke bliver hverken tung eller forvirrende. Det er naturligvis også hjulpet godt på vej af Robert Downey Jr. der stadig er fremragende som Tony Stark/Iron Man. Mickey Rourke skaber en nuanceret og anderledes superskurk, og Scarlett Johansson bestemt ikke uden evner som slagfærdig actionheltinde. Actionsekvenserne er på højt niveau, men filmen giver sig også god tid til både humor og alvor - og ikke mindst megen dialog - mellem eksplosioner og special effects.

Christopher Nolan har løftet Batman ud af tegneserieuniverset og vist, at man kan lave seriøse superheltefilm. Jon Favreau lader Iron Man beholde tegneseriestemningen, men viser også at der stadig kan komme en både underholdende og velfungerende film ud af det. Iron Man 2 er to timers tegneseriefilmatisering med en historie, der måske ikke er dybt original, men som fungerer fortrinligt på egne præmisser. Og det er ikke mindst mere end kapable skuespillere, der giver liv til tegneseriefigurerne, så de faktisk bliver vedkommende nok til, at man hænger på hele vejen.


Forrige anmeldelse
« Det perfekte kup «
Næste anmeldelse
» Wallander – Arven »


Filmanmeldelser