Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Transporter 3 (99 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 22/4 2009, 18:44 af Torben Rølmer Bille

Nøøøhn-Nøøøhn…del 3


Nøøøhn-Nøøøhn…del 3

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Hvor de to første Transporter film begge var fantastiske opvisninger i hjernedød, højoktan actionunderholdning er det som om, at den foreløbigt sidste del er blevet kalibreret af en mekanikerlærling med indlæringsvanskeligheder og seriøse motoriske problemer. Det er sikkert ikke kun Olivier Megatons skyld, for han har tidligere vist (eks i den fine La Sirene Rouge) at han kan håndtere spændingsfilmen, men ham til trods er der er et eller andet seriøst galt med Transporter 3.

Muligvis er det et spørgsmål om pacing, timing eller et helt tredje engelsk fremmedord, men et eller andet fungerer i hvert fald langt fra optimalt, for selvom actionsekvenserne er ganske veldrejede, og selv om filmens grundlæggende plot helt klart er lige så godt som de øvrige undskyldninger for at lade helte slås med skurke, så virker det som om, der er en eller anden, der har hældt diesel på benzinmotoren.

En bil kører ind gennem væggen til vor helt Frank Martins stue, og ved rattet sidder de næsten livløse rester af den fyr, som Frank havde valgt at føre bilen i stedet for ham selv. Franks ven vil ikke med ambulancefolkene og det med god grund, for da ambulancen kører væk med patienten, eksploderer den. Det viser sig, at vennen havde fået et armbånd påsat, der detonerer, hvis han kom længere væk end 20 meter fra den fine, sorte Audi. Med andre ord dukker der her en dims op, som fans har set rigtigt mange gange før i b-film, og som vistnok optrådte i en variant første gang i filmen Wedlock fra 1991.

I bilen finder Frank også en ganske smuk, fregnet, rødhåret østeuropæisk tøs, der ligeledes er den heldige indehaverske af et eksplosivt armbånd. Lige da han skal til at spørge hende om, hvad hun laver i bilen bliver han slået ned og vågner op blandt en gruppe bad guys, der naturligvis har monteret et armbånd på Frank og giver ham instrukser om at bringe tøsen, bilen og en pakke i bagagerummet til et hemmeligt bestemmelsessted i Europa. I takt med at Frank kører over grænser, giver skurkene ham nye koordinater. Selvom Frank egentlig har trukket sig tilbage, er det svært at insistere på dette, når man får stukket en ladt revolver i tindingen. Så endnu engang er banen kridtet op til en række biljagter og kampscener, hvor Frank i klassisk actionheltestil er en mod mange, både politifolk men primært banditter.

Sideløbende med Franks Audi-picnic i selskab med pigen, kører en historie, hvor de samme skurke, som hyrede Frank, er i færd med at afpresse en miljøvenlig minister til at lave en aftale med nogle værre CO2 svindlere. Vi har altså med økoterrorister af den værste slags at gøre. Det er en lidt skæg idé at lade miljøsvin være filmens banditter, men det ændrer stadigvæk ikke på, at Transporter 3 har mistet en god del af den charme og fart, der kendetegnede de to første film.

Rent produktionsmæssigt er der ikke ret meget at kritisere, for billederne er lige så lækre som en bilreklame – hvilket filmserien til dels også er. Musikken er hårdtpumpet, og kampscenerne er koreograferet af ingen ringere end den meget talentfulde Corey Yen. Derfor burde Transporter 3 også opfylde alle kriterierne for en god tømmermandsfilm, men desværre kan ikke engang Jason Statham redde det ret tåbelige plot og de scener, som udelukkende kommer til at fremstå som trist fyld mellem vellykkede actionsekvenser.

Et af de bedste eksempler på dette fyld er cirka en halv time inde i filmen, hvor pigen og Frank diskuterer, hvad for noget mad de godt kunne tænke sig at spise, hvis muligheden forelå. Der diskuteres hvilken vin, der går godt til kalven, alt imens der på soundtracket lyder romantisk plinke-plonkemusik. Ideen er sikkert at vise, at de to har samme smag og på sigt måske rent faktisk – surprise surprise - kan blive tiltrukket til hverandre, men scenen forekommer nu alligevel ualmindeligt fjollet. Den toppes dog af pigen, der senere i filmen tvinger Frank til at strippe for sig. Desværre er der en hel del flere scener, der som disse forekommer helt overflødige, og de er kraftigt medvirkende til, at helhedsindtrykket af filmen fremstår ret trægt, selv for alle der normalt elsker dumme actionfilm.

Transporter 3 er ubetinget seriens allersvageste film. Fans af actionfilm, som starter deres bekendtskab med Transporter-serien her, vil med al sandsynlighed aldrig se de to første film i serien, og det er en skam. Rådet er derfor at undgå at hoppe ombord på Transporter 3 og i stedet væbne sig med tålmodighed til Crank 2 – High Voltage får premiere herhjemme – for efter traileren at dømme er det en Jason Statham-film, der er kan alt det, som Transporter 3 ikke magter.


Forrige anmeldelse
« Nim og den hemmelige ø «
Næste anmeldelse
» Inger Christensen – cikaderne... »


Filmanmeldelser