Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Backdraft 2 (101 min.) Købefilm / Universal
Anmeldt 15/9 2019, 17:08 af Teddy Tofte

Forsinket – men slet ikke dårlig


Forsinket – men slet ikke dårlig

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

For næsten 30 år siden instruerede Ron Howard actionfilmen Flammehav, eller Backdraft som den jo egentlig hedder. Heri følger vi to brødre – Stephen og Brian McCaffrey – som begge er brandmænd, hvis far døde på jobbet. Stephen (Kurt Russell) er en ener, hvorimod Brian (William Baldwin) kæmper sig gennem tilværelsen. Som barn var han vidne til sin fars død, og i stedet for at blive en brandmand, bekæmper han ilden ved at undersøge gerningssteder, hvor man mener, at ilden er blevet påsat. I filmen så vi også skuespillere som Robert De Niro, Rebecca De Mornay, Scott Glenn, J. T. Walsh og Jennifer Jason Leigh, og musikken var komponeret af Hans Zimmer, før han blev et kæmpe navn i filmindustrien (ja, den første Backdraft var forud for sin tid). Ved hjælp af en pyroman, som sidder bag tremmer (Donald Sutherland), får Brian nys om, at skurken i den første film måske også er en brandmand – måske endda hans bror, Stephen.

Så hvordan fortsætter historien, undrer du dig måske over? Jo, lad os se på det, for Backdraft 2 er kommet på gaden – hele tre årtier efter den originale film.

Ind træder Sean McCaffrey (Joe Anderson), en hidsig efterforsker inden for brandstifter-branchen i Chicago, som brændende ønsker at kende til sin fars skæbne. Hans temperament får lige et nøk opad, da en ny pyroman kommer på banen og som får til vane at slå mennesker ihjel i kølvandet på brandene. Alt imens skal han kæmpe mod sine chefer, en ny makker, en fræk geolog, en hjemløs hund, en snerpet agent, en indespærret ildpåsætter med diabetes, østeuropæiske kriminelle, som forsøger at købe et missilsystem, og naturligvis en bombe i sin seng.

Som man kan forvente, er kvaliteten i en direkte-til-video-film langt lavere end i den første film, men hvis man skal være helt fair, så havde Backdraft også den stil og professionalisme, som en instruktør som Ron Howard bidrager med. Backdraft 2 er instrueret af Gonzalo Lopez-Gallego, som nok er bedst kendt for Apollo 18 fra 2011, men resultatet er en langt mere kompetent film, end man lige umiddelbart skulle tro. Filmen er skrevet af Gregory Widen, som også skrev den første. Komponisten Randy Edelman er ingen Hans Zimmer, men han genbruger visse lyde fra den første film, og det er et meget klogt valg.

Overraskende nok vender Donald Sutherland tilbage i sin rolle som den psykopatiske pyroman, sammen med William Baldwin, og det er nu altid rart at kunne mærke, at der er en forbindelse mellem filmene. Joe Anderson i hovedrollen er en fin tilføjelse til rollelisten, selvom han nogle gange overspiller sin rolle. Resten er ukendte skuespillere.

Sammenhæng er aldrig en selvfølge, når det kommer til fortsættelser, så det er rart at se, at historien fortsætter, hvor den slap for otteogtyve år siden med nogle af de samme karakterer og temaer. Seans aggressive attitude betyder, at han i sidste ende er en blanding af sin onkel og sin far, og det fører til nogle forventelige konflikter, som støder op mod det virkelige drama og den fare, som den mystiske brandstifter udgør.

Man undrer sig dog lidt over, at hvis man beslutter sig for at lave en fortsættelse til en film som Backdraft – en film om brandmænd, der bekæmper ild – så burde man se mere end blot et par scener, hvor der rent faktisk er ild til stede. Vi ser en forbryder i brand, og der er et visuelt flot skud af en ild, som spreder sig fra en seng, men ellers er det bare hovedsageligt flammer, som snor sig ud ad nogle vinduer. Det føles også værre, fordi mange af ildeffekterne er lavet af computere, og selvom den originale film også brugte digitalt snyderi, var overgangen mellem det virkelige og det falske ganske sømløst. I Backdraft 2 er der nogle scener, som er så falske at se på, at man skulle tro, vi var landet i en Sharknado-film. Budgettet er naturligvis det, der gør, at ildsekvenserne mangler, men selve manuskriptet har også sine mangler. Filmen føles bare ikke som en historie om brandmænd. Jo, jo, der er skam karakterer og temaer fra den første film, men deres konflikter omkring brande bliver ordnet ved hjælp af ord, simpelthen fordi der ikke er dramatiske scener omkring eller i ildebrande.

Den første films sidehistorie om en afdeling, som undersøger ildspåsættelser, havde stadig sine rødder i brandmændene, men i toeren udvikler plottet sig til, at FBI-agenter (eller hvad de nu end er) har mistet et meget vigtigt missilsystem – hvad fanden har det med brandmænd at gøre?

Backdraft 2 skruer også virkelig op for det kriminelle element, langt mere end i den første film. Når Brian besøgte pyromanen i fængslet, var der undertoner af Ondskabens Øjne i deres forhold, men her går vi endnu videre med konceptet, så Sean minder mere om Will Graham fra Red Dragon. I en scene sidder han i et udbrændt rum og taler til ilden, som om han forsøger at profilere en seriemorder, og senere besøger også han ”den geniale pyroman”, Bartel, i et forsøg på at få indsigt i den nye brandstifter. Donald Sutherland spiller ham først som lidt excentrisk. Han tænder på ild, men han er ikke psykopatisk. Her i Backdraft 2 er han helt igennem kugleskør, og det føles komisk, når det i stedet burde føles farligt og oplysende.

Filmen fejler generelt på to punkter, som den første film havde succes med: det følelsesmæssige og det spektakulære. Joe Andersons præstation hjælper os med at føle for karaktererne, men bliver overmandet af en brysk dialog, svage biroller og en historie, som ikke er interesseret i ildebrande og det, det kan ved mennesker, men i stedet bliver der fokuseret på militærteknologi og terrorister. Hvis historien og karaktererne havde været en anelse stærkere, kunne det visuelle været blevet tilgivet, og hvis scenerne med brandene havde været det mindste spændende at se på, ville manuskriptet have været lige meget.

Backdraft 2 kan sagtens ses, uden tvivl. Men det er en film, som kræver et større budget og et stærkere manuskript. Af den grund føles meget af filmen undervældende. Ildebrande virker bare ikke til at være det farligste i en brandmands liv. Hvor den første film skabte et bånd mellem publikummet og karaktererne ved hjælp af intense scener, så det virkelig føltes, at vi blev brændt, hvis vi rørte ved fjernsynsskærmen, er den såkaldte farlige ild i Backdraft 2 lille, useriøs eller meget tydelige computereffekter. Men selvom der er kæmpe problemer med slutresultatet, er der måske nok af andre elementer til stede, som kan være opkvikkende at se på, hvis du lige mangler noget at se en søndag aften.


2458
Forrige anmeldelse
« The Man Who Killed Don Quixote «
Næste anmeldelse
» The Poison Rose »


Filmanmeldelser