Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Nancy Drew and the Hidden Staircase (89 min.) Købefilm / Warner Bros.
Anmeldt 15/8 2019, 15:22 af Torben Rølmer Bille

Mysterier for børn


Mysterier for børn

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Siden detektivfiguren opstod i litteraturen omkring forrige århundrede (nuvel, detektiven i Edgar Allan Poes Murders in the Rue Morgue er godt nok fra 1841) har den antaget mange skikkelser. Det rangerer fra Sherlock Holmes-agtige typer, til politidetektiver som Columbo og der findes endda en række detektiver, som endnu ikke er voksne. Blandt disse kender langt de fleste af Kapellets læsere sikkert bogserier som Enid Blytons De fem, Alfred Hitchcock og de tre detektiver, m.fl. Blandt de meget populære børnedetektivfigurer hører også amerikanske Nancy Drew.

Bogserien med Nancy Drew i hovedrollen blev skrevet af en række forskellige forfattere, der alle benyttede pseudonymet Carolyn Keene. Bogserien, der strækker sig over hundrede titler, startede i 1930’erne og der bliver stadig udsendt bøger i serien. Når en serie bøger er populære, så er det også nærmest en selvfølgelighed at bøgerne bliver filmatiseret. Det skete første gang i 1930’erne, hvor der kom en hel serie af film om Nancy Drew. Senere i 1970’erne og 1990’erne blev der lavet tv-serier med den populære pigedetektiv og i 2007 udkom endnu en spillefilm. I det Herrens år 2019 er det så blevet tid til endnu at forsøge at gøre figuren populær på film. Den nye film hedder Nancy Drew and the Hidden Staircase (da. Nancy Drew og den skjulte trappe), og den er en filmisk opdatering af en af de første Nancy Drew bøger fra 1930.

Der er i al fald ikke megen 30’er-stemning over den nye film. Den starter eksempelvis med at en af Nancys veninder er blevet mobbet på online, men lynhurtigt finder Nancy ud af hvem gerningsmanden er og sammen med sine veninder, udtænker hun en plan, der på samme måde kan gøre gerningsmanden til grin på hele skolen. Resultatet er muligvis morsomt for eleverne, men hverken rektor på skolen, drengens far eller den lokale betjent kan se det sjove i situationen og Nancy idømmes derfor samfundstjeneste.

På den måde kommer Nancy i kontakt med en ældre dame, der kan fortælle at der foregår en masse virkelig mærkværdige ting i sit hus. Møbler bevæger sig. Hun ser mærkelige ting og der er lyde i huset som hun ikke kan forklare. Nancy beslutter derfor at komme til bunds i sagen og får selvfølgelig brug for hendes veninders hjælp undervejs.

Filmens hovedperson bliver spillet af Sophia Lillis, som langt de fleste i forvejen kender fra tv-serien Sharp Objects eller den ny version af Stephen Kings IT. Hun er velvalgt til hovedrollen, ikke alene fordi hendes røde hårfarve matcher Drews, men mest af alt fordi hun er en virkelig dygtig, ung skuespiller. Desværre har Lillis ikke så meget at arbejde med i denne film, for lad os være ærlige, selv om hun skal spille en tenneager med masser af problemer, bliver det aldrig farligere end havde dette været en Nikolodeon- eller Disneyfilm. Desuden virker nogle af de humoristiske indfald virke lidt søgte og derfor kan det være svært at tage hele herligheden seriøst.

Mysteriet er dog ganske godt, selv om der er dele af det der er svært at tro på. Selv om Kapellet naturligvis ikke skal afsløre hvordan det hænger sammen, så er forklaringen på den del af filmen hvor pigerne ser svævende stearinlys og en mystisk, sort spøgelsesagtig figur i den gamle dames hus, ret langt ude. Om denne del af filmen er tro mod bogen skal ikke kunne siges, da anmelder ikke har læst forlægget.

Selv om det er langt fra alle dele af filmen der holder, så er det stadig en ganske underholdende sag, som med garanti vil underholde et yngre publikum. Kapellets udsendte så den sammen med to tiårige drenge, der efterfølgende sagde at de begge rigtigt godt kunne lide den. Selv om det er et noget pauvert empirisk studie, så faldt den altså i god jord og selv anmelder var faktisk ganske godt underholdt.

Nancy Drew bringer måske ikkemeget nyt til bordet, men får genbrugt en gammel fortælling på en måde der på ingen måde synes gammeldags. Der er fine mysterier der skal løses, der er hemmelige døre, der er skumle komplotter og med en løbetid på lidt under halvanden time spilder den heller ikke ens tid. Måske er det ideen at ligefrem starte en ny franchise, selv om de tidligere film kun havde begrænset held med dette. Hvis det skal lykkes kommer det nok helt an på denne films succes. Selv hvis en serie af film ikke bliver realiseret, så kan filmen omvendt set måske med til at få de unge mennesker, der ser filmen, til at læse nogle af de mange bøger om Nancy Drew efterfølgende, hvilket vil være en dejlig, uventet bonus.


2443
Forrige anmeldelse
« Happy Death Day 2 U «
Næste anmeldelse
» Escape at Dannemora »


Filmanmeldelser