Den tredje film om Jungledyret Hugo i spillefilmslængde er for første gang i seriens historie 100% computerskabt. Hugo har ellers haft en glorværdig karriere i 2D både på film og i de 13 kortere tegnefilm, som er blevet vist i de obligatoriske morgensegmenter på tv. Tilhængere af traditionel animation synes måske, at det er lidt ærgerligt, at Hugo også hopper med på den virtuelle vogn, men gør det vitterligt så meget?

Man kan postulere, at ungerne efterhånden er vant til at få ting præsenteret i tre dimensioner. Både Pixars og Dreamworks imponerende animationsfilm og tiden, der benyttes foran diverse spillekonsoller og fjernsynet, vidner om, at mere og mere animation bliver ren 3D. Desuden har animatorerne i løbet af de sidste mange år omstillet deres arbejde fra det traditionelle tegnebord til store Mac-computere, så det er vel intet under, at også et dansk jungledyr vil være med på denne trend?

Som i de to andre film handler filmen i korte træk om det unikke jungledyr Hugo og hans ræveveninde Rita, der kommer på eventyr. Denne gang starter vi i det vinterkolde Danmark, hvor Hugo længes så frygteligt efter sin varme jungle og alle sine venner. Dellekaj (Jesper Klein) forsøger at holde Hugo skjult på sin ø, men både præsidenten for det land, Hugo kommer fra, og adskillige videnskabsmænd har til sinde at indfange dyret. Nogle vil have fat i Hugo på grund af berømmelsen og nationalfølelsen, andre igen for at lave kloningseksperimenter med vores lille gule ven. De udlover alle en stor dusør for oplysninger, der kan bringe dem tættere på jungledyret, og da Hugo - drevet af sin hedonistiske trang til vinteræbler - spottes af et par blegfede danskere, går der ikke længe før alle er på nakken af stakkels Hugo.

Som så mange gange før er det centrale plot koncentreret om Hugo, der bliver taget til fange, og formår at flygte (enten ved egen eller venners hjælp). Og for at gøre det hele mere dramatisk, fanges han måske igen senere. Det kræver altså ikke de helt store mentale kapaciteter at følge med i handlingen, men det er jo heller ikke meningen, når det primære publikum er familiens alleryngste medlemmer.

Hugo har - trods den ekstra dimension - formået at bibeholde en hel del af de gode træk, som han kendes for. Filmen har en helt god længde i forhold til de mindstes opmærksomheds, tempoet er fint, og så er der en række sjove og lidt uhyggelige figurer med undervejs. Selv om animationen ikke fejler noget, og ind imellem er ret så flot (fx i scenen hvor jagten på Hugo foregår om natten, over junglen i helikopter), så når den aldrig op på højde med John Lassiters eller Bard Birds amerikanske mesterværker.

Det bør tillige siges, at Quist Møller og Co. i denne anmelders øjne har skulet lidt for meget til den berømte ”vandet er stift”-scene fra Bambi i scenen, hvor Rita og Hugo skøjter rundt. Desuden synes lille egern Scrat fra Ice Age-filmene at være blevet kopieret nærmest direkte i form af en lille grå mus, som både i sin maniske opførsel og udseende minder uhyggeligt meget om sin amerikanske egernkollega. Det er lidt en skam, at filmmagerne på den måde ikke forsøger at være mere opfindsomme, da det smukke ved animationsfilm jo netop er, at der ingen grænser er overhovedet. Det til trods er der dog nok originalt materiale i Jungledyret Hugo 3 til at gøre filmen både rigtigt hyggelig og helt sin egen.

Endeligt er det lidt ærgerligt, at nogle af de vittigheder og referencer, som i filmen tydeligt er henvendt til et voksent publikum, indimellem falder lidt til jorden - for man skal huske på at opskriften på en virkelig god familiefilm findes i, at man skaber en film som både børnene og ikke mindst deres forældre har lyst til at se og høre på over 50 gange uden at blive voldsomt irriteret. Det sagt, så fungerer stemmeskuespillet rigtigt fint, og på trods af disse mindre skønhedsfejl er Hugo 3 en fin familiefilm for de allermindste.

Som en bonus kan man sætte DVD´en i hjemmets PC og derefter lægge puslespil, se trailers og meget, meget mere. Det er faktisk både fint tænkt og en rigtig god idé, hvis nu ungerne plager om mere Hugo. Spillene har en sværhedsgrad, hvor alle kan følge med, og de forskellige features er alle meget nemme at både finde og gå til.