Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Overlord (109 min.) Biograffilm / UIP
Anmeldt 16/11 2018, 15:33 af Torben Rølmer Bille

Krigens gru


Krigens gru

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Indimellem er det bedre at vide så lidt om en film som overhovedet muligt, når man sætter sig til rette for at se den. Dette gælder i den grad den nye film Overlord. Der er sikkert mange, der umiddelbart tænker at filmens titel refererer til ”Operation Overlord”, der var de allieredes kodenavn for den massive modoffensiv i Normandiet i 1944. Filmen starter også i en flyvemaskine højt over den franske kyst på netop hin julidag, men idet filmen udvikler sig, så ændres også din opfattelse af titlen.

Vil du derfor gerne overraskes, så stop med at læse nu og tag i stedet i biografen! Du vil med garanti både være godt underholdt af flotte, blodige, voldsomme kampscener og så vil du med garanti også blive overrasket undervejs af selve handlingen. Selv om Kapellet vanen tro tilbyder dig at se filmens trailer her til højre, så lad være og følg i stedet forslaget i første linje af dette afsnit. Idet efterfølgende kommer der nemlig en hel del spoilers, der muligvis vil afsløre og ødelægge alt for meget hvis du ikke har hørt om filmen før. Har du til gengæld allerede set traileren, kigget på den danske plakat eller læst omtaler andetsteds, så kan du roligt læse videre, for så er det centrale ”overraskelsesmoment” nemlig allerede ødelagt.

Der ville nok også være en del garvede filmfans som allerede havde luret at det sikkert ikke var en helt traditionel krigsfilm de skulle se, når den lille røde robot fra J. J. Abrams’ produktionsselskab ”Bad Robot ” dukker op helt i starten i selskabets logo. Dette logo plejer jo at være garanti for fantasifuld genreunderholdning af fineste skuffe.

Som nævnt starter Overlord helt som en traditionel krigsfilm. Seeren bliver kastet ombord på en flyvemaskine fyldt med amerikanske soldater, der på D-dag er på vej ind over fjendeland. Før flyet bliver angrebet og soldaterne under dramatiske omstændigheder er tvunget til at evakuere det brændende fartøj, er der lige en håndfuld minutter til at få etableret hver enkelt af figurerne. Seeren får syn for hvem af soldaterne der er den dominerende, hvem der er kæphøj, hvem der er hamrende nervøs og så videre. På denne måde får tilskueren et kort indblik i deres overordnede karakteristika. Minutter efter følger vi en af disse menige, der midt om natten, efter en usædvanlig hård landing, forsøger at genfinde sine soldaterkammerater i en fransk skov fyldt med tyske soldater.

Det lykkes den lille gruppe mænd at nå frem til målet for deres mission: en lille fransk bondeby. De har fået til ordre at sabotere en tysk radiosender, som nazisterne har installeret i et gammelt kirketårn. Det skal dog vise sig at være en ganske uoverskuelig opgave, da der kun er en lille håndfuld G.I.s tilbage og byen er overrendt fjendtligtsindede soldater. Militæret holder lokalbefolkningen i et jerngreb. Det lykkes dog filmens egentlige hovedperson, menig Boyce, at finde en bagvej og snige sig ind i kirken af den vej.

Her skifter filmen så genremæssigt gear. Fra at være en helt traditionel action-krigsfilm bliver det nu en egentlig gyser, for selv om grundtonen hidtil har været meget mørk og dyster, så finder menig Boyce ud af at der ud over radiosenderen i kirken også foregår virkelig bizarre eksperimenter dybt under jorden i kirken. Nazilæger benytter lokalbefolkningen til deres diabolske eksperimenter. Som en af de allerværste skurke i filmen siger ”hvad ville et Tusindårsrige være uden tusindårs-soldater?”. Kort sagt, så slås vore lille gruppe soldater ikke kun mod horder af nazi’er men også mod nazi-zombier, eller supersoldater. Figurer der nemt ville kunne være hoppet direkte ud af videospillet Wolfenstein.

Der er sikkert enkelte, der ikke vil byde dette genrebrud velkommen, men holder man af gys og de mere fabulerende genrefilm, så er dette selvfølgelig helt fantastisk. Der går nemlig i anmelders optik alt for langt tid mellem de ordentlige nazi-zombie film (den sidste virkelig vellykkede var fortsættelsen til Død Snø - red.). Overlord er endda en film, der ulig mange andre nazi-zombiefilm ikke er lavet på et beskedent budget. Selv om den måske ikke ligefrem overrendes af store a-liste hollywoodstjerner, så har det bestemt ikke været en billig film at lave.

Apropos stjerner så er en af hovedkaraktererne i filmen Danmarks egen Pilou Asbek, der har fået fornøjelsen af at indtage rollen som en af de allerondeste nazister blandt de onde nazister. Han er selvsagt fuldstændig ligeglad med de etiske aspekter i de forsøg der foretages i de dybe kældre og sørger derfor blandt andet at presse de ansvarlige forskere til at fremskynde sine menneskeforsøg, når han altså ikke har travlt med at forgribe sig på den yndige unge franske kvinde, som soldaterne møder i landsbyen.

Overlord er på denne led en helt oplagt popcornfilm, hvis primære objektiv er at underholde. Selv om man måske kan synes at hele plottet som beskrevet ovenfor lyder lidt for gakket, så lykkes det alligevel filmen at levere både trykkende, uhyggelige sekvenser og en del ganske effektive shock-scares. Samtidig er den dejligt blodig. Af samme grund vil Overlord være en film der appellerer til alle, der har styret Blaskowitz rundt på slot Wolfenstein, til de der holder af actiongysere eller bare de der har lyst til at se nazizombier. Det eneste minus ved denne ellers så rudimentært underholdende film, er at der efter anmelders mening går lidt for langt tid før de førnævnte monstre begynder at hærge løs. Dette skyldes muligvis også at undertegnede godt vidste hvad han gik ind til – i stedet for at lade sig overraske undervejs.


Forrige anmeldelse
« The Walking Dead -sæson 8 «
Næste anmeldelse
» Suspiria »


Filmanmeldelser