Det er sikkert de færreste animationsfans, der ikke kender den brogede skare af dyr fra de populære Madagascar-film. Der er sikkert også flere blandt disse (animationsfilmsfans - ikke dem fra dyreskaren), der godt ved, at de meget handlekraftige pingviner fra disse film har fået deres egen spin-off tv-serie: Pingvinerne fra Madagascar, som man blandt andet har kunnet se på DRs kanaler. Tydeligvis har firkløveret været så populære, at man har satset på at give dem deres helt egen spillefilm, der sjovt nok deler navn med serien, og som i skrivende stund kan erhverves på både DVD, BluRay og 3D BluRay.

Kendere af serien vil vide, at pingvinerne er en fjerklædt udgave af de utallige, velorganiserede teams, som man kender fra agentserier og krigsfilm. I spidsen for gruppen står Skipper, der konstant deler mere eller mindre velovervejede ordrer ud. Dernæst har vi Kowalski, som besidder det taktiske overblik som Skipper måske mangler. Tredjemanden Rico taler ikke, men har i stedet evnen til at sluge eller for den sags skyld hoste de ting op, som gruppen netop har brug for i situationen, og sidst, men ikke mindst, har vi Kadet, som er det yngste medlem i truppen.

Filmen starter med et tilbageblik, hvor vi ser, hvordan Skipper, Kowalski og Rico først mødte Kadet i form af et æg, som kom trillende forbi dem, idet de er en del af pingvinmarchen. En af de voksne pingviner fortæller, at æg ofte går tabt, at det er ”naturens orden”. Skipper deklarerer straks, at han bryder med naturens orden, og trioen sætter herefter alt ind på at redde ægget alligevel. Denne beslutning leder til filmens første reelle actionscene, som i øvrigt udnytter 3D formatet virkeligt godt.

Morsomt er det, at filmen starter som en animeret dokumentarfilm om det barske liv i Arktis, og at vi ser, hvordan filmholdet faktisk sørger for at skabe lidt ekstra drama i deres film ved fysisk at blande sig i løjerne. Værd at notere, for et måske mere voksent segment, er, at det er selveste Werner Herzog, der lægger sin sprøde røst til speakeren på dokumentarfilmen.

I den forbindelse skal det i øvrigt noteres, at selv om undertegnede var en lille smule skuffet over at se filmen i biografen, muligvis fordi forventningerne havde været lidt for høje til, hvor mange gags filmmagerne kunne fylde på halvanden times animationsfilm, så hang dette også sammen med, at filmen blev set i den danske versionering. Ikke for at kritisere denne ellers, da de danske stemmer fungerer upåklageligt. Til gengæld er der alligevel en masse uoversættelige, verbale gags, som man går glip af, hvis man ser filmen med dansk tale. Eksempelvis har vi scenen, hvor filmens skurk vil tage pingvinbanden til fange og kommanderer en af hans håndlangere til at finde et bur: ”Nicholas! Cage!” – og sådan en gag går det danske publikum naturligvis glip af.

Heldigvis kan man - uanset hvilken udgave af filmen man vælger - selv beslutte at gense filmen med engelsk tale, når først ungerne er kommet i seng, for vælger man dette har, man mulighed for at opleve Benedict ”Sherlock” Cumberbatch som lederen af aktionsgruppen The North Wind og selveste John Malkovich som überskurken Dave.

Som man nok kan gætte fra ovenstående, er Pingvinerne fra Madagaskar iscenesat som en vaskeægte agentfilm, med alt hvad dertil hører. Plottet handler i grove træk om en mystisk skurk, der er begyndt at kidnappe pingviner fra zoologiske haver over hele verden. Hvorfor Dave gør dette, skal naturligvis ikke afsløres her.

Efter filmens flashback ser vi vennerne forsøge at bryde ind i Fort Knox i USA, ikke for at stjæle guld, men i stedet fordi gruppen er ude efter nogle ostepops, der er blevet forbudt på grund af deres mange tilsætningsstoffer. Det lykkes næsten pingvinerne, men faktisk viser ostepop-automaten at være en fælde, der kaster dem lige i fangarmene på Dave, en særdeles velanimeret blæksprutte, der som en anden god Bondskurk pusler med onde, onde planer.

Selv om det ser sort ud for pingvinerne, kommer Nordenvinden heldigvis til deres assistance. Nordenvinden er en samling af andre dyreagenter, der har en masse højteknologisk isenkram til deres rådighed, men det er ikke helt nok til at komme tæt på Dave. De bliver derfor nødt til at arbejde sammen med de uregerlige pingviner, som indimellem synes at være lige så utilsigtede destruktive, som den skurk de jagter.

Parallelt med denne handling fortælles også historien om Rekrut, som nok er den af pingvinerne, som er tættest på at være filmens egentlige hovedperson. Selv om Rekrut tilsyneladende gør alt det rigtige, så får han ikke den anerkendelse som en ”værdifuld og højtagtet del af vort team”, som Skipper ofte fortæller de andre, at de er. Subteksten handler derfor om mangel på anerkendelse og isolation fra gruppen, selv om dette aldrig bliver så sørgeligt, at det ødelægger filmens tempo eller generelle positive stemning.

Holder man derfor af tv-serien om pingvinerne, vil filmen sikkert falde i god jord. Som nævnt havde nærværende anmelder - takket være et ganske godt kendskab til og begejstring over tv-serien - forventet, at filmen ville forsøge at overgå det høje tempo og de mange skøre indfald, som man kan oplever dér. Det lykkes dog kun delvist, da spillefilmsformatet også kræver, at man ind imellem giver tid til lidt karakterudvikling og nogle mere rolige scener, som kan sættes i kontrast til scener med højt tempo og masser af action.

Den lettere skuffelse var dog tilknyttet oplevelsen i biografen, for ved gensynet med filmen i flot 3D Bluray virkede filmen en hel del bedre end mindet om den. Dette var ikke kun takket være de engelske originalstemmer, men måske fordi man også ved andet gennemsyn havde tid til at lægge mærke til flere detaljer og elementer i billedet, som man måske gik glip af første gang.

For der er ingen tvivl om det. Dreamworks er virkelig dygtige til deres kram. De tør at være lidt mere skøre end deres kollegaer på Pixar og Disney. De kan sammenlignes med det, som Looney Tunes var, dengang tegnefilm var håndtegnede. Endeligt er det ustyrligt befriende, at de animerede dyr ikke bryder ud i musicalsang hvert tiende minut som hos nogle af konkurrenterne. Kort sagt er Pingvinerne fra Madagaskar bestemt både værd at se og måske i særdeleshed at gense, så man kan få alle gags med. Både dem, man får via dialogen, og ikke mindst alle dem, som animatorerne har lavet til os.