Den samlede udgave af tv-klassikeren Twin Peaks (1990-91) har været længe ventet. Forskellige årsager – eksempelvis en perfektionistisk David Lynch – har været årsag til, at vi nu først næsten 25 år efter premieren skal få det hele i en samlet boks med et umiddelbart overflødigheds-’horne’ (get it?) af ekstramateriale. Det er i sig selv typisk for seriens dekonstruktive univers, at den komplette og definitive udgave udgives på det tidspunkt, hvor vi kan fejre 25 års jubilæum for handlingen og ikke for premieren. Serien foregår i 1989 i den mystiske nordvestamerikanske by Twin Peaks, der er opfundet belejligt til lejligheden. Nu er serien igen ude til alle gamle og nye fans af verdens bedste tv-serie.

Boksen indeholder naturligvis hele serien fra piloten til sidste afsnit i anden sæson. Alene en serie, der indeholder flere spørgsmål end svar. Et krimiplot baseret på en såkaldt McGuffin – et plot, der fungerer som en gennemgående struktur i en serie, der ikke nødvendigvis går direkte efter opklaringen. Snarere var mordet på Laura Palmer, der i nogen grad styrede første sæson, i mindre grad anden sæson, en undskyldning for at gøre alt muligt andet. Derfor var seriens første sæson på kun syv afsnit ud over piloten langt mere populær end anden sæson, der bød på intet mindre end 22 afsnit. Seriens mysticisme og dekonstruktive apparat rulles for alvor ud gennem sæson to. Serien var derfor ikke en serie, der leflede for laveste fællesnævner. Det hægtede nogle af.

Det, som serien endte med at gøre, var at bevise, at tv ikke nødvendigvis behøver at være af dårligere kvalitet end film. Flere taler i dag om tv’ets tredje guldalder, hvilket især cirkulerer omkring de mange tv-seriers enorme popularitet tillige med deres filmstore budgetter. Før Twin Peaks var tv et sted, hvor fallerede filmfolk lagde sin karriere til ro. I dag skabes der stjerner gennem tv. David Lynch og Marc Frosts omvæltende serie ændrede med andre ord på, hvordan vi opfatter tv. Ikke at der ikke havde været fortilfælde (tænk på Dennis Potters indflydelsesrige miniserie The Singing Detective (1986), der godt kan have influeret Twin Peaks), men den verdensomspændende succes, som serien fik, var det, der udbredte såkaldt kvalitets-tv til folket. Derfor er det lidt besynderligt at kalde serien for ’kult’, eftersom den nåede og når stor og bred offentlig udbredelse.

Guderne må vide, hvor mange gange jeg har set Twin Peaks. Serien er en personlig favorit, men det er samtidig også fantastisk spændende at se, hvordan serien i dag stadig yder indflydelse på udformningen af tv-drama. Min hustru, der indtil nu ikke havde set serien, men blev tvunget igennem den foranlediget af denne BD-udgave, kommenterede ret hurtigt, at det er slående, hvor meget DR-dramas Forbrydelsen henter fra serien. Det, som denne gang – efter cirka et årtis pause fra serien – var slående for mig, der troede, at jeg kendte serien som mine egne drømme, var, hvor givende den er ved gensyn. Selvom serien er struktureret omkring et mord, der kun sparsomt forklares i detaljer, er det ganske interessant, hvor mange symbolske og metaforiske tråde, der løber gennem serien.

Serien er overført til denne BD-udgave og skulle være renset for alle små og store fejl. Det betyder ikke, at serien nu er pletfri. Faktisk efterlod Lynch allerede fra starten bevidst fejl flere steder. Fx tiltaler agent Cooper meget tidligt sheriffen ved fejl navn, men det lod skaberne være med at ændre. Allerede tidligt i en ellers relativt velstruktureret første sæson viser de, at det her kunne ende med at dekonstruere tv-serien som format. Måske er lydbillet i denne udgave derfor stadig mudret (det er med Lynch altid svært at vide, hvad der er meningen). Alligevel er det fantastisk flot, hvordan serien i første sæsons sidste afsnit – der jo oprindeligt skulle være seriens afsluttende – meget tydeligt via sceners klippetekniske sammenkobling antyder morderens identitet. For de, der ikke har set serien endnu, undlader jeg selvfølgelig at fortælle, hvordan dette hænger sammen.

At serien er samlet i én udgivelse er ikke i sig selv en nyhed. Flere bokse har inddraget mere og mere. I sin tid udgav man Twin Peaks – 1. sæson (2001), som til manges fortrydelse ikke indeholdt piloten. Pga. nogle rettighedsstridigheder tilbageholdt man den til sin egen udgivelse. Senere kom Twin Peaks – The Definitive Gold Box Edition (2007), der for første gang samlede hele serien. Men her var seriens preguel Fire Walk with Me (1992) udeladt. Først nu er det hele samlet, endda med den alternative pilot, og tilmed har David Lynch endelig samlet det over halvanden time udeladte materiale fra biograffilmen i en slags suite, som vi selv skal koble ind, hvor det hører til. Det betitles The Missing Pieces. Sammenhængen er stadig deeply missed.

Disse ’outtakes’ fra Fire Walk with Me har været i fans søgelys i mange år, fordi antagelsen var, at noget af gåden kunne løses med disse sekvenser og alternative, nye eller forlængede scener. Det, der i udgangspunktet var slående ved filmen, var dens manglende inddragelse af de mange elskede karakterer. Årsagen er selvfølgelig, at store dele af filmens plot først flytter til Twin Peaks med mordet på Laura, og derfor koncentrerer den sig en del om Theresa Banks-mordet, som er et smalt subspor i serien. Mange af de scener, der ikke nåede med i filmen, er derfor med seriens veletablerede karakterer, hvor især hele politistationens persongalleri var savnet. Men scenerne tilfører ikke rigtig andet end deres tilstedeværelse, og derfor var de udeladt med god grund.

Ekstramaterialet indeholder nyproduceret materiale sammen med et udvalg af de tidligere producerede. Desværre er det svært at finde rundt i materialet, fordi udgivelsen ikke indeholder en indholdsfortegnelse. På hver disc er der drysset blandede bolsjer ud, men at genfinde det gode blandt det halvgode kræver en ret god hukommelse. Der er gode sager imellem, og en personlig favorit har i mange år været de såkaldte Log Lady-introer, der blev produceret til 2001-udgaven. Men overraskende nok er samlingen – trods meget er med – ikke komplet. Jeg savner fx en del velfungerende kommentarspor fra forskellige folk bag kameraet og den flotte musikvideo til Julee Cruises ”Falling”. Der var muligheder for at samle det hele, men den mulighed er ikke fuldt udnyttet. Og en liste over indhold kunne godt have været med i den eksklusive, veludstyrede boks.

Twin Peaks-universet er helt unikt at dykke ned i. Stemning, mysticisme og humor sætter en helt grundlæggende mørk og selvironisk vinkel på serien selv. Seriens store linjer og overdrevne mørke humor kan tolkes som én lang metafor for konsekvenserne af misbrug og langvarig incest. Som ringe i vandet breder mørket sig. Denne stemning går igen i meget af det specielle ekstramateriale. Det senest producerede indslag, hvor David Lynch er i samtale med Palmer-familien – in character – er ligeså skævt og specielt som seriens univers. Lidt ligesom serien hele tiden metateknisk hiver tæppet væk under sig selv, gør ekstramaterialet det også. Fornemmelsen er helt klart, at hver gang spørgsmål forsøges besvaret åbnes der for nye uklarheder. Det er styrken ved en serie, der aldrig vil være udtømt.

I en af de mange besynderlige drømme i sæson 2 fortalte den døde Laura agent Cooper, at vi vil se ham igen ’in 25 years’. Ja, nu er tiden gået, og rygtet vil vide, at David Lynch antageligvis for tiden arbejder på nyt materiale. Som nævnt tidligere er det i år 25 års jubilæum for handlingen i serien. Om vi skal se nye afsnit eller en ny film som supplement til det kendte, må tiden vise. Der er i hvert fald nok af løse tråde at tage fat i. Twin peaks er en neverending story. Gudskelov for det!