Forstil dig følgende scenarie: din gravide kone er netop blevet dræbt af nådesløse, russiske gangstere, der var ude efter hævn og kontanter du ikke havde. Den eneste grund til at du har fået til at leve, er fordi gangsterne holder konstant øje med dig. Hvis du forsøger at tale med nogen, være det sig politi eller tilfældige, vil de blive slået ihjel. Hvis du forsøger at blive venner med nogen, slår forbryderne de folk du har haft kontakt med ihjel. Derfor står du på en platform i New Yorks subway og venter blot på at hoppe ud for at blive ét med det tog, som kommer drønende. Pludselig får du øje på en hjælpeløs, lille asiatisk pige, der tilsyneladende jagtes af nogle store, væmmelige mænd. Du har intet at miste, så naturligvis dropper du for et øjeblik selvmordstankerne og beslutter dig for at hjælpe hende.

Dette er udgangspunktet for den nye actionfilm Safe, der med Jason Statham i den bærende, good-guy-trækplasterrolle forsøger at forsøde tilværelsen, for alle de filmfans, der holder af blod, kugler og hårde slag i ansigtet.

Statham er efterhånden en af de få tilbageværende arvtagere til pladsen som et egentligt action-ikon her i Vesten, især taget i betragtning at mange af de actionstjerner, der medvirker i Expendables-serien er helt tæt på pensionsalderen, selv om de ikke er meget for at indrømme dette. Selv om Statham også optræder på rollelisten til førnævnte serie, så synes han helt bevidst at gå efter roller, der primært er fysisk betonet og som kun kræver få, velplacerede stykker dialog for at fungere.

Alligevel er Statham en ganske overbevisende skuespiller, der til trods for sit forknyttede, muskuløse udseende indimellem viser, at hans register er noget bredere end mange af sine kollegaers. Det viser han ikke ved at deltage i fjollede, selvparodiske komedier eller dramaer, tværtimod synes han at have en virkelig god indlevelse og tilføre noget tiltrængt talent til de ellers så to-dimensionelle actionroller han bliver valgt til eller selv vælger. I tråd med dette kan man opleve den fåmælte helt knibe en enkelt, velfortjent tåre i Safe. For selv om Statham næppe bliver nomineret til en pris for hans skuespil, så tilfører han tiltrængt star-quality til en film, der med mange andre fyre i hovedrollen ville have være endt med at være utrolig banal.

Safe har mange lighedspunkter med den lidt kiksede Burce Willlis-basker Kodenavn: Mercury (Mercury Rising) fra 1998, idet begge film handler om en actionmand, der bliver nødt til at beskytte et hjælpeløst barn, fordi nådesløse bagmænd er ude efter den værdifulde information barnet gemmer på. Hvad denne hemmelige information er, er naturligvis begge films helt centrale MacGuffin - altså det som skal pirre tilskuerens nysgerrighed, men som samtidig bliver det helt centrale fremdriftselement for filmen.

Uden at afsløre alt for meget er den information, som den søde lille pige besidder, noget som både den kinesiske Tong, den russiske mafia og ikke mindste en mængde, lokale, korrupte politifolk ønsker at få deres fingre i. Derfor bliver vore to umage hovedpersoner jagtet fra hele tre sider, hvilket naturligvis giver anledning til at filmens hovedperson skal forsvare både sig selv og den lille pige i en række konfrontationer, der i sagens natur skal vise sig at blive ufatteligt blodige og hårdhændede.

Safe er en actionfilm der placerer sig et godt stykke over middelvaren, især takket være den ganske opfindsomme måde filmen er klippet på. I starten af filmen følger man gennem krydsklippede flashback-sekvenser vore to hovedpersoners individuelle skæbner. Disse scener fører i løbet af filmens første halve time sikkert seeren hen mod den scene på perronen, hvor de to figurer ser hinanden for første gang. Det er godt tænkt. Filmen fortsætter denne noget erratiske fortælleform videre, for der krydsklippes konstant mellem handlingssekvenser hos henholdsvis vore protagonister og de tre interesserede parter. Dette gør at tilskueren skal være på mærkerne for at fange alle nuancerne og intrigerne, men det bliver heldigvis heller aldrig så komplekst, at man bliver hægtet helt af.

Safe er rendyrket drengerøvsunderholdning. Den præsenterer sin seer for en ganske brutal omgang, letfordøjelig action, der er godt koreograferet og iscenesat. Den vil være perfekt til en aften med drengene men det er også en film der hurtigt er glemt igen, men af samme årsag også snildt kan ses igen, med stor fornøjelse.