Mest læste
[Lyrikanmeldelse]

1 - Lyrikanmeldelse
Hvedekorn, nr 3 / 2012
2 - Lyrikanmeldelse
SYV
3 - Lyrikanmeldelse
det nemme og det ensomme
4 - Lyrikanmeldelse
Hovedbanen og andre impulskøb
5 - Lyrikanmeldelse
White Girl
6 - Lyrikanmeldelse
Barberbladshologrammer
7 - Lyrikanmeldelse
Poesibog
8 - Lyrikanmeldelse
Samlede Tranströmer
9 - Lyrikanmeldelse
Koordinater
10 - Lyrikanmeldelse
Blomster under huden når du fryser




V.T. Digte / Claus Carstensen / 88 sider
Hurricane Publishing. ISBN 9788776690359
Anmeldt 29/6 2010, 15:15 af Peter Stein Larsen


Poesi mellem popsange og filosofiske citater

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Claus Carstensen er en af de digtere, der aldrig har passet i nogle generationsgrupperinger, og måske derfor langtfra har fået den opmærksomhed, som han har fortjent. Litteraturhistorisk kan man således sige, at han både kom for sent og for tidligt til den ekspansive genresprængende poesi i henholdsvis de sene 1960’ere og 1990’ere. Og sammenligner man Carstensen med hans jævnaldrende digterkolleger såsom Søren Ulrik Thomsen og Pia Tafdrup, oplever man også tydeligt, hvorledes Carstensen adskiller sig kraftigt fra den symbolistisk orienterede centrallyrik, som kendetegnede førstnvænte digteres værker i 1980’erne og 1990’erne.

Modsat Tafdrups og Thomsens forfatterskaber kan man beskrive Carstensens digtning med udtrykket interaktionslyrik, idet der her er tale om, at teksterne i de fleste tilfælde forbinder sig med og indoptager sprog fra alle mulige andre tekster. I digterens nye værk, ”V.T.”, der er hans elvte digtsamling, og det første værk i næsten ti år, ses denne teknik udfoldet på en mængde måder. Vi snor os således i digtene ind og ud mellem kommentar fra digterens omverden og de globale medier, mellem reklamer, popsange, højstemt poesi, filmcitater, filosofiske værker, slogans og talrige andre teksttyper. Og det foregår altid med et gnistrende temperament, en sensualistisk nysgerrighed, en myldrende associationsrigdom og en sort, pokerface-agtig humor.

Et eksempel fra en af Carstensens tekster kombinerer på effektfuld absurdistisk vis beskrivelsen af en ”salvadoransk kvinde” med et ammende barn og en ”iriserende kalashnikov hængende over skulderen” på en revolutionsplakat fra ”Free University of L.A.” med et skilt med følgende ordlyd: ”this is an alternative / lifestyle business / if you might be / offended / DO NOT ENTER / – excessive colognes / are not / welcome / you may be asked / to leave.” Og det er endda en af de mere beherskede tekster, hvad angår vilde tankespring, særprægede sproglige fund og overraskende billeder. Læseren anbefales selv at gå på opdagelse i Claus Carstensens sproglige labyrinter. Det er absolut umagen værd.


Forrige anmeldelse
« Have og helvede «
Næste anmeldelse
» Hørekrans »


Flere lyrikanmeldelser...