Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Kære Billy / G. Floy Studio / 80 sider
Tekst: Garth Ennis, ill: Peter Snejbjerg
Anmeldt 6/6 2010, 14:18 af Torben Rølmer Bille

Hævn og tilgivelse


Hævn og tilgivelse

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Garth Ennis er en utrolig produktiv tegneserieforfatter. Måske er han ikke så velkendt herhjemme, hvor titler som Judge Dredd, The Boys og Preacher ikke på samme måde er hvermandskost som i de engelsktalende lande, men ikke desto mindre er han i seriekredse kendt som en forfatter, der både er fabelagtig til at opbygge troværdige karakterer, skrive god dialog og ikke mindst skabe en række ubehagelige situationer i alle afskygninger.

Kære Billy er i forhold til ovenstående titler en ganske atypisk serie, for den er intet mindre end en meget realistisk skildring af en ung kvindes liv under Anden Verdenskrig. Carrie, som hun hedder, har sat sig til rette på altanen, for at skrive et langt, forklarende brev til sin elskede Billy – deraf titlen. Hun indleder brevet med at skildre en skelsættende begivenhed, som hun indtil nu har fortiet og som skal få katastrofale følger for begge deres liv.

I vanlig brutal stil starter Ennis med at skildre en større gruppe, tilfangetagne, engelske kvinder, der efter at være blevet systematisk voldtaget, ydmyget og gennembanket af japanske soldater på en lille Stillehavsø, tvinges til at stille sig række i vandkanten. De skydes brutalt ned af deres voldtægtsmænd. Rum tid efter finder et redningsfartøj ligene af kvinderne, men blandt dem er Carrie, der stadig klynger sig til livet. Hun ender i Calcutta hvor hun genoptager jobbet som sygeplejerske for de sårede soldater, i stedet for at drage hjem til England. På hospitalet møder hun den kække pilot Billy, der rekonvalescerer og inden længe danner de to par.

Den føromtalte situation i Stillehavet er dog langt fra den eneste hemmelighed mellem de to. Som handlingen skrider frem viser det sig at både Carrie og Billy har hver deres fortrængninger og traumer at slås med og idet krigen nærmer sig sin afslutning er det samtidig som om deres passionerede forhold også er dømt til at ende tragisk. Hvorfor og hvordan skal naturligvis ikke afsløres her.

Det er en meget barsk og utrolig realistisk fabel som Ennis har valgt at fortælle til sin læser. Vore to hovedpersoner bliver i både tekst og tegninger utroligt vedkommende og selv om danske Peter Snejbjergs tegninger ikke just er fotorealistiske, så fungerer de upåklageligt. Tegningerne emmer af WWII stemning samtidig med, at fortællingen adresserer temaer som eksempelvis kærlighed, ondskab, hævnlyst, menneskesyn og ikke mindst tilgivelse – emner alle kan relatere sig til, uanset tidsperiode.

Der er meget langt vej fra de gamle Battler Briton hæfter (en figur som Garth Ennis sjovt nok var med til at genoplive i en enkelt udgivelse fra 2007) og lignende drengede pilottegneserier til Kære Billy, for der lægges bestemt ikke fingre imellem når kuglerne først flyver, eller når vore hovedpersoner husker tilbage på særligt ubehagelige situationer. Det er excessivt blodigt, og voldsomt, men det bør det også være hvis man vil skildre krigens gru og den påvirkning den har på de som er en del af den.

Kære Billy skal derfor ikke ses som en tegneserie, der blot tager et dyk ned i en historisk periode, men som en almen menneskelig fortælling, der viser hvad der kan være af rent personlige omkostninger - når mennesker kun har hævnfølelsen tilbage. Den bliver i dette tilfælde så stærk en følelse, at den både formår at overskygger tilgivelse, kærlighed og selvopholdelsesdriften.

Det er med andre ord en ganske stærk og rørende fortælling, som skildres i Kære Billy. Der er sikkert de, der vil mene at dens sekvenser med afrevne lemmer og ituskudte ansigter er lidt for meget af det gode, men det er sikkert samme folk som mener, at alle billeder af død og ødelæggelse skal forbydes for at skåne os. Måske er det ikke en tegneserie man vil vende tilbage til igen og igen, men det bestemt en tegneserie for voksne, som rent faktisk giver stof til eftertanke, samtidig med at den leverer en virkelig solid fortælling.

Forrige anmeldelse
« Sort hul «
Næste anmeldelse
» Lost Highway »