På sporet af Blueberry – et hyldestalbum / Cobolt / 128 sider
Tekst: div., ill: div.
Anmeldt 3/11 2026, 08:38 af Torben Rølmer Bille
Alle elsker løjtnanten
Alle elsker løjtnanten
« Tilbage
De der besøger Kulturkapellet for at læse omtaler af tegneserier, har for længst opdaget, at undertegnede først indenfor de senere år har fået øjnene op for hvor fantastisk en læseoplevelse det er at genbesøge Charlier og Girauds westerntegneserie Blueberry, som forlaget Cobolt har genudgivet i en række flotte samlebind.
Det er derfor også vanskeligt ikke at blive helt glad indeni, når nu en samling talentfulde forfattere og tegnere slår sig sammen for at lave en hyldest til selvsamme løjtnant Blueberry, til folkene bag serien og til westerngenren mere overordnet. Faktisk indledes alle disse korte fortællinger med citater fra den aktuelle forfatter og tegner, der hér får muligheden til at forklare hvorfor netop Blueberry har haft så stor indflydelse på deres kunst og virke.
Formatet i disse hyldestalbum gør selvsagt at hvert tegner/forfatterpar kun har ganske få sider til deres rådighed. I dette knappe format ligger også flere udfordringer. Blandt de indlysende kan være hvordan man får skabt en medrivende fortælling på blot 3-8 sider. Dertil kommer overvejelsen om hvorvidt tegneren vil forsøge at tilnærme sig Girauds streg (hvad enten det er den man kender fra de tidligste albums, eller fra de album hvor Giraud - efter Charliers død - egenhændigt har taget kontrol over serien). Vil man forsøge at efterligne Girs streg eller vil forsøge at skabe et helt andet visuelt udtryk?
Endelig, så er der også spørgsmålet om, hvor man eksempelvis bør vælge at placere ens fortælling i forhold til de kanoniserede fortællinger? Skal det være lige før Blueberry forsøger at finde frem til en enorm guldskat i selskab med Chihuanna Pearl? Man kunne også vælge at starte en håndfuld dage før vi oplever løjtnanten angribe selveste indianerhøvdingen Geronimo i albummet af samme navn. Valgene er potentielt mange, men i den nye antologi På sporet af Blueberry – et hyldestalbum starter vi med at opleve Mike som barn. Ikke meget ældre end syv-ti år gammel.
Den første historie starter med at unge Mike stjæler en tærte, der helt Bedstemor And-agtigt er blevet stillet til at køle i vindueskarmen. Han opdages af en jævnaldrende, farvet tjenestepige. Mens de diskuterer dukker husets herre op. Han anklager tjenestepigen for at have stjålet kagen, endda på herremandens datters bryllupsdag. Da han vil straffe hende, sker et uheld og plantageejeren dør. Nu er gode råd dyre, for hvordan skal de to børn tackle denne vanskelige situation?
Allerede i denne første fortælling af Olivier Bocquet og Anlor, kan man tydeligt se, at det er en historie der visuelt set er langt mere moderne i sit udtryk end det man kan opleve i de klassiske albums. Et helt andet visuelt bud på hvordan en Blueberry-historie ser ud kan du opleve hos tegnere som Alberto Belmonte, Enrico Martini eller Alexandre Coutelis. Som nævnt er der også en del tegnere, som forsøger minutiøst at tilnærme sig den måde Jean Giraud tegnede serien på. Det kan man eksempelvis se i de historier som er tegnet af Paul Gastine og Vincent Perriot.
Meget passende, så afsluttes dette hyldestalbum med Coretin Rouge og Yohan Glémarecs titelløse historie, hvor læseren kan opleve Blueberry som en gammel mand. Den vejrbidte fyr med det hvide skæg får besøg af en meget ung mand, der kan fortælle at han har ledt længe efter Blueberry og som kun kender ham fra litteraturen om ham. Det virker som en fornuftig afslutning på de mange småhistorier.
Albummet indledes med et par siders tekst om figuren og dennes skabere og afsluttes med en håndfuld flotte (helsides-)tegninger, hvor Blutch eksempelvis har lavet sine egne versioner af berømte Blueberry-albumforsider og hvor du også kan se hvordan selveste Milo Manara har valgt at skildre den vejrbidte hovedperson.
Hvis du starter dit bekendtskab med Mike Blueberry med dette hyldestalbum, så vil du nok blive ganske forvirret over alle de figurer der i løbet af de korte historier (gæste)optræder. Kender du omvendt set til serien, vil der være masser af underholdende gensyn med både hovedpersonen selv og hans venner filtreret gennem en lang række talentfulde forfattere og tegneres streg.
Hyldestalbummet er - indlysende nok - et som primært vil appellere til alle dem, der holder af serien, Jean-Michel Charlier og ikke mindst Jean Giraud. Man kan sagtens argumentere for at de fjorten korte fortællinger i dette album ikke tilføjer væsentligt nyt til hovedhistorien om Blueberry, men samtidig er det virkelig hyggeligt at se hvor stor en indvirkning Blueberry-serien har haft på mange tegneserieskaberes liv.



