Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Kampen i kulden / Fahrenheit / 200 sider
Tekst: Troels Rasmussen, ill: Craig Frank
Anmeldt 30/5 2026, 09:06 af Torben Rølmer Bille

Grønland under angreb


Grønland under angreb

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Alle der selv har tegnet lidt, vil vide at det tager langt tid at lave en tegneserie. Især en der er 200 sider lang. Derfor må det siges at være ret god timing at Troels Rasmussens og Craig Franks Kampen i kulden udkommer på et tidspunkt, hvor Grønland atter engang er blevet en del af et globalt magtpolitisk spil.

Og nej, Kampen i kulden handler ikke om den aktuelle orange tossepræsidents pinlige forsøg på at ville købe Grønland, men om de dramatiske begivenheder der udspillede sig på indlandsisen midt under Anden Verdenskrig.

Tilbage i 1943 var Grønland takket være dets placering interessant for både Aksemagterne og de Allierede. Det handlede dengang ikke så meget om at overtage landet, men i stedet om at overvåge farvandet og om at få etableret en række vejrstationer på Grønland. Havde man styr på vejret i Grønland ville man også med langt større sikkerhed kunne forudsige vejret i det krigsramte Europa og desuden var en tilstedeværelse i farvandet mellem Island og Grønland af stor betydning for begge parters flådeoperationer i Atlanterhavet, som der skrives i teksten der optræder før selve tegneserien.

I slutningen af 1942 dukkede der derfor et tysk skib op i ishavet ud for Grønlands kyst med atten bevæbnede tyske soldater. De havde fået til opgave at oprette vejrstationer langs kysten og samtidig ødelægge alle fjendtlige anlæg de fandt på deres vej. I Kampen i kulden følger vi både denne deling tyskere, men i lige så høj grad medlemmerne af den slædepatrulje, der senere skulle blive kendt som Siriuspatruljen.

Tegner Craig Frank er efterhånden en gammel kending i Kapellet. Det var ham med den selvbiografiske Cool Valley, true-crime tegneserien Dødens signatur og senest leverede han også billedsiden til den okkulte fortælling Dødens signatur. Frank er en dreven, dygtig og meget stilsikker tegner. Han er virkelig god til at indfange stemninger, skabe dramatik i både den enkelte billedramme og i samspillet mellem ruderne på siderne. Han gør dette i en let, hurtig og nærmest skitseagtig streg, der virker nærmest helt ubesværet.

Craigs tegnestil passer virkeligt fint til denne dramatiske fortælling fra Anden Verdenskrig. Den dominerende farvepalette er indlysende nok isblå, hvid og som kontrast dukker der en masse dunkelbrune nuancer op idet læseren inviteres indenfor i de bjælkehytter som både danskere, grønlændere og tyskere opholdte sig i. Denne kontrast fungerer virkeligt fint, mens det godt kan være en kende vanskeligt for det utrænede øje at se forskel på det forholdsvis store persongalleri bestående af mænd med skæg. Heldigvis er der et appendiks, der kan hjælpe, for her er der en tegning af alle bogens centrale skikkelser, samt en kort tekstbiografi om hver og en.

Selv om udgivelser bør blive bedømt på egne præmisser, så er det også vanskeligt ikke at sammenligne Kampen i kulden med den norske Sabotør-serie. Dette primært fordi begge tegneserier formidler dramatiske fortællinger fra krigsårene i tegneserieform, men også fordi begge foruden selve historien, byder på forord og appendikser, der går i dybden med de historiske fakta, der ligger til grund for historien. Hvor Sabotør er en serie der takket være dens lettere karikerede stil måske primært henvender sig til yngre publikum, er Kampen i kulden en tegneserie der gerne vil appellere til de læsere, der har passeret teenageårene og som blot er interesserede i at få formidlet en måske lidt underbelyst side af krigen på alternativ vis.

Kampen i kulden er en solid udgivelse der både får formidlet historiske fakta og samtidig serverer en medrivende fortælling, der er hurtigt læst. En tegneserie som alle vi der er fans af Craig Frank selvfølgelig skal anskaffe sig, men som også en som har en forholdsvis bred appel til alle de, der er interesseret i historier fra Anden Verdenskrig.

Forrige anmeldelse
« Byens Lys 2025 «
Næste anmeldelse
» Godtfolk »