Byens Lys 2025 / https://forlagetfahrenheit.dk/product/byens-lys-2025/ / 145 sider
Tekst: Lars Kramhøft, ill: Lars Kramhøft
Anmeldt 8/5 2026, 09:48 af Torben Rølmer Bille
Udkantens stemme vender hjem
Udkantens stemme vender hjem
« Tilbage
Hvis du ikke har læst Kapellets begejstrede anmeldelser af Byens Lys 2022-2023 eller for den sags skyld Byens Lys 2024 så kan jeg spare dig ulejligheden ved at fortælle at Byens Lys 2025 fortsætter med at være lige så fremragende som sine forgængerne. I de andre anmeldelser blev det også fortalt hvor imponerende det er, at Lars Kramhøft er i stand til at finde på nye striber, dag efter dag efter dag. For Byens Lys samler jo de avisstriber, som hver dag i 2025 blev bragt i dagbladet Information.
Kapellets tegneserieanmelder kan også for nytilkomne læsere gentage informationen om, at hver af dagsstriberne også er del af en fortsat fortælling om forfatterspiren Jacob, der tager fra barndomsbyen Nørre Bøhlum til København, for her at udleve drømmen som forfatter. Det viser sig dog ikke at være særligt nemt, for det er megasvært at finde et sted at bo og tillige er der ingen forlag, der har lyst til at udgive Jacobs tekster, til trods for at han igen og igen forsøger at få sin drøm realiseret på mange forskellige måder. I den nye samling sniger Jacob sig endda ind på Gyldendals efterårsreception i håbet om at det er vejen til udgivelse.
Det er noget ret fantastisk ved dette kulturmøde mellem land og by, for dels får Kramhøft lavet en masse skæg med de arketypiske Kjøwenhavnere i al deres selvfedhed og samtidig bliver udkanten også udstillet for de ganske snævertsynede bonderøve som de kan være. Der er selvsagt tale om kærlige karikaturer, men som alle ved, så gemmer der sig jo en del sandhed i satiren.
Med frygt for at spoile [selv om du har kunnet læse alle dele af serien i avisen i løbet af 2025 – red.] så oplever vi i dette seneste årsværk, hvordan Jacob ofte er i dialog – nej, i et åbent skænderi med sin Remmington skrivemaskine, der mildest talt virker mere fornuftig end forfatteren. Vi inviteres indenfor i Finansministeriet hvor Jacob og hans Heidi er på jagt efter det økonomiske råderum. Vi ser også forfatterspirens frustration og pinlighed eksplodere, da det går op for Jacob at hans egen mor har fået udgivet en meget erotisk stykke autofiktion på Gyldendal.
Vi kan også i denne samling læse hvordan Jacob opfører sig så neurotisk og selvmedlidende, at det bliver for meget for hans ellers meget tålmodige kæreste. Resultatet er at han bliver smidt ud fra deres lejlighed, igen står uden tag over hovedet i danmarks allerdyreste by og derfor kaster han for en stund sine forfatterambitioner i ringen og vender tilbage til faderens hjem i Nørre Bøhlum. Denne tur værk fra storstaden giver som antydet mulighed for at lave masser af sjov med de lokale dér. Dette er blot nogle af alle de mange underholdende historier og oplevelser som tegneserien byder på.
Ud over at Lars Kramhøft synes at være blevet endnu dygtigere til at tegne, så er hans serie også bare blevet sjovere og sjovere med tiden (og den startede med at være meget morsom). Måske kan det skyldes at seriens skaber (lige som vi læsere) har lært de enkelte figurer bedre at kende, og til trods for at de måske ikke udvikler sig drastisk fra stribe til stribe (eller fra samlebind til samlebind – red.) så er de alle nogle figurer, der lige som i mange af de helt klassiske avisstriber, er nogle man alle sammen holder af og som stortrives i den version af virkeligheden som er Byens lys.
Det virker udefra set i al fald som om Lars Kramhøft befinder sig virkeligt godt med sit faste arbejde. Der er kælet for detaljerne i tegningerne og hver stribe leverer en pointe, en punchline eller en observation, der gør at den sagtens kan læses ude af kontekst. Det er skiseme noget af en bedrift, men Kramshøft styrer sin serie med rolig hånd, lune og et virkeligt godt blik for samfundet og de der bor i det – især dem der bor i Storkøbenhavn.
Når man om mange år kigger tilbage på Byens Lys så vil man sikkert bemærke at der er enkelte striber som tager fat i emner der er aktuelle i vores samtid, men som muligvis ikke er det om 20 år. Det samme gælder karikaturer af konkrete politikere som vi ved hvem er nu, men som fremtidslæsere måske ikke kan genkende, men nu hedder udgivelsen jo også Byens lys 2025 og står er Kramhøfts (k)ærlige portræt af de tendenser, tanker og emner som kendetegnede året. Der vil sikkert også være rigtigt mange af de ting der skildres som folk om 20 år også sagtens kan relatere til, da de virker universelle. Sagt på en anden måde, læs nu bare Byens Lys hvis du har lyst til at more dig over os danskere i al vores tåbelighed.

