Sabotør 2 – en røverhistorier fra krigsårene / Zoom / 128 sider
Tekst: John S. Jamtli, ill: John S. Jamtli
Anmeldt 28/4 2026, 13:56 af Torben Rølmer Bille
Mere norsk modstand
Mere norsk modstand
« Tilbage
I 2024 anmeldte Kapellet John S. Jamtlis Sabotør – kampen om det tunge vand, der som titlen antyder handlede om Norges måske mest berømte sabotageaktion under Anden Verdenskrig, nemlig den mod det kraftværk i Lofoten, hvor Værnemagten forsøgte at fremstille tungt vand som skulle bruges til fremstilling af en atombombe. Denne plan blev heldigvis stoppet af en lille gruppe norske modstandsfolk.
Forlaget Zoom har nu udgivet endnu et album i denne serie med undertitlen En røverhistorie fra krigsårene og lige som var tilfældet med Kampen om det tunge vand er der i dette andet album også tale om en fortælling, der både tager udgangspunkt i historiske fakta men som formidler fortællingen i en alt andet end realistisk streg.
br>
Når man ser bredt på udbuddet af tegneserier der skildrer krig, så er langt de fleste som som f.eks. Danmark besat eller Berlin 1945 og mange andre holdt i en forholdsvis realistisk streg og skildrer voldsomme begivenheder der bestemt kun egner sig for voksne læsere. Krig er jo i sagens natur modbydelig og brutal. Samtidig er mange af de der fascineres af krigstegneserier også voksne læsere der lægger vægt på akkuratesse og realisme.
En realistisk streg kan man ikke anklage Jamtli for at have. Selv om der også kan findes eksempler på andre krigstegneserier der tackler seriøse emner og skæbner med illustrationer, der er alt andet end realistiske (f.eks. den fremragende Hergé-pastiche Håbets tid) så kan det jo være at tanken med Sabotør-serien netop er at man forsøger at få fat i de yngre læsere via denne mere ´børnevenlige´ tegnestil. Hvis det er hensigten, så er det også et virkeligt sympatisk projekt, for der er i anmelders optik brug for at større børn og unge får adgang til de fortællinger om krig og elendighed, som vi andre fik fortalt fra vores bedsteforældre.
br>
Man skal dog ikke lade sig narre af de karikerede figurer i modstandsgruppen ”Osvald”, for selv om der bestemt også er morsomme indslag undervejs (eksempelvis den ilder (der som Splints egern Spip - red.) synes at følge Johan i tykt og tyndt) samt en indimellem munter dialog, så er der også flere steder i En røverhistorie fra krigsårene hvor man ser folk blive skudt på klods hold, blive tortureret, være i fangelejer eller blive henrettet.
Når man hører ordet røverhistorie tænker man måske en letbenet ofte lidt overdrevet fortælling, men her der det samtidig blodig alvor. Af samme grund bør ansvarsfulde forældre nok lige læse albummet, før det bliver givet videre til ungerne. En mulig konsekvens af denne handling kan så også være at den voksne selv blev grebet af den ret så underholdende tegneserie.
Lige som i Kampen om det tunge vand er der foruden selve tegneserien også et forord og et efterskrift der fortæller om de konkrete fakta der ligger til grund for den historie der fortælles. Hovedattraktionen er og bliver dog selve tegneserien, der er mindst lige så oplagt formidlet og veltegnet som den man kunne opleve i det første album.
Fortællingen starter med at læseren oplever en gruppe norske soldater være i kamp mod den tyske besættelsesmagt i Narvik. Da både de franske og engelske tropper trækker sig fra kampen, er de norske soldater overladt til sig selv og efter hårde kampe, tages de til fange af Værnemagten og sendt i fangelejr Falsted. Her møder de historiens egentlige hovedperson Johan, den barske modstandsmand Knut og sammen organiserer de en håndfuld andre krigsfanger en dristig flugt.
Senere mødes mændene igen i Oslo og læseren følger modstandsguppen der organiserer sig og sammen planlægger en række aktioner der skal gøre livet surt for tyskerne. Især ender modstandsgruppen med at fokusere på Statspolitiets hovedkvarter, hvor tilfangetagne modstandsfolk bliver bragt hen og systematisk tortureret under ledelse af den sadistiske Iver Toftenberg.
Læseren er vidne til planlægningen af mange af Osvaldgruppens aktioner og en af de mange elementer der driver denne historie frem er, at der blandt de patriotiske sabøtører måske er en eller flere nazisympatisører, der lækker oplysninger til fjenden.
I Sabotør: en røverhistorie fra krigsårene skorter det hverken på action, intriger eller drama og selv om dette naturligvis er en tegneserie der tager sig en del friheder, så er både forordet og noterne bagerst i bogen med til at formidle mere saglig information til de læsere der gerne vil vide mere. Lad dig derfor endelig ikke narre, selv om denne tegneserieserie ved første øjekast virker som en actiontegneserie for familiens alleryngste, så er også dette album et der tager ”røverhistorien” ganske seriøst og som får formidlet historiske begivenheder spændende og veloplagt vis.
