Det er – som du sikkert ved - skønt at være tegneseriefan. Mediet har alle dage inviteret til en leg, hvor det kun fantasien sætter grænserne. Lige som man troede, at nu var det umuligt at få presset mere ud af figurer som Lucky Luke, Splint & Co. eller lignende, dukker der en række albums op, hvor nye tegnere har fået lov til at boltre sig med disse figurer, i de såkaldte ”ekstraordinære eventyr.”

Selv i hovedserierne er der tydeligvis også plads til fornyelse. Et godt eksemplel på dette er den længe ventede fortsættelse til Splints død , et album der har fået titlen Mindet om Fremtiden. Når man starter med at læse dette 58. album i denne ikoniske tegneserieserie, så kan man godt komme i tivl om, hvorvidt dette rent faktisk er det bind 58, for det begynder et helt andet sted end dér hvor 57 stoppede.

Idet du starter læsningen, så minder både indhold og tegnestilen en hel del om et af de første Splint Co. albums som Kapellets skrivekarl læste i sin barndom, nærmere bestemt Havmysteriet. Senere i det nye album er der ligeledes referencer til En robot for meget. Hvordan dette hænger sammen rent logisk, skal det vise sig, at der er der en rigtig god grund til.

Med frygt for at spoile [så spring videre til næste afsnit, hvis du vil undgå at blive udsat for dette – red.] så viser det sig, at Splint er fanget i en form for kunstig virkelighed. Hans fysiske krop befinder sig stadig i den undersøiske by som i Splints død var ved at gå helt i opløsning. Langt derfra forsøger Myg at påvirke den virtuelle verden på forskellig vis, for hun vil så gerne vække sin ven fra denne virtuelle døs, så han forhåbentlig kan redde sig selv, før den undersøiske by oversvømmes.

Det er meget opfindsomt på den måde at trække på andre, velkendte historier, samtidig med at den også skaber sin helt egen fortælling. Det virker som om at tegner Olivier Schwartz bevidst har forsøgt at ramme stregen fra de gamle albums – som du også kan se ved blot at kigge på albummets forside – men samtidig sørge for at stregen andetsteds er langt mere tidsvarende. Det er i det hele taget en ganske opfindsom måde at gå til opgaven på, for i starten af albummet er læseren mindst lige så forvirret over de begivenheder, der udfolder sig som vores hovedperson er.

Der er nok enkelte læsere der vil rynke lidt på næsen af denne metaagtige måde at gribe et nyt Splint & Co. eventyr an på, men for alle vi der knuselsker postmoderne fortællinger og denne form for fantasifuld recycling af figurer og tematikker, som man er stødt på i ældre albums vil blive begejstret over dette foreløbigt sidste album i serien. Undervejs kan du eksempelvis få et gensyn med både Spirillen, Vakse Viggo og mange flere af de bedste figurer fra Kvick & Splints univers. Se selv hvor mange figurer og referencer du kan spotte undervejs i læsningen.

Schwartz tegnestil føles på en gang frisk og samtidig synes han at hylde tegnere som Jijé, Fanquin m.fl. for på lignende måde rent formmæssigt at lave visuelle referencer til de der kom før ham. Det er et noget udsædvanligt, men også spændende forsøg, der lykkes langt hen af vejen.

Rart er det i al fald at få slutningen på historien der startede i Splints død. Mindet om fremtiden er en hyldest til serien som helhed og til mange af de andre klassiske belgisk-franske tegneseriehelte. Et album der både trækker nostalgisk på fortiden og som inkorporerer helt aktuelle temaer og ny teknologi.

Måske tænker du, at denne historie, der jo startede som en slags hyldest til forlagets 100-års fødselsdag, nu satte et endeligt punktum, men som du selv kan se i albummets allersidste billedrude, så virker det som om at Splint, Kvik, Myg og Spips eventyr alligevel ikke er helt slut endnu. Kapellet anbefaler mindst 100 år til!