Du husker det sikkert tydeligt, billederne af ISIS krigere, der fejrer deres nystiftede kalifat ved at vælte statuer, sprænge mindesmærker i luften og udsende den ene halshugningsvideo efter den anden på sociale medier. DAESH som de også var kendt som var en gruppe militante islamister, der tilkæmpede sig magt og landområder i Irak og Syrien. I 2015 havde de besat så store dele af området, at ca. 12 millioner mennesker opholdt sig i deres selvudråbte kalifat. En af de mennesker var den tiårige dreng Mahar.

Hans personlige historie kan du nu læse om i tegneserien Løveungen Mahar – de unge ISIS-sodaters tabte barndom som Cobolt har udsendt. Bogen er baseret på en række interviews som Anne Poiret foretog i perioden umiddelbart efter ISIS´ var blevet nedkæmpet. Poiret vandt en Emmy i 2022 for sin dokumentarfilm Enfants de Daech, les damnés de la guerre, der netop fokuserede på hvad der sker med børn, tvunget i krig for ISIS.

Poiret mødte første gang Mahar i flygtningelejren Kadia i det Nordlige Irak og blev fascineret af ham. Han var indledningsvis ikke synderlig glad for at tale med nogen som helst, måske mest af alt fordi han gennem en årrække havde oplevet voksne der gang på gang udsatte ham for svigt efter svigt.

Langt de fleste af os kan sikkert godt forestille sig hvor voldsomt det må være for et barn på blot ti at blive fjernet fra sit barndomshjem og sine forældre med magt, hvorefter man gennemgår benhård religiøs indoktrinering, kamptræning og politisk ideologi som det eneste i ens unge liv. En hverdag krydret med tørre tæsk, ydmygelser og propaganda. Noget andet er at få denne fortælling serveret direkte.

Det er meget muligt at tegneseriens æstetik og form for enkelte læsere kan virke som et valg der underminerer det dokumentaristiske aspekt af Mahars fortælling, men i Kapellets optik er mediet et virkeligt godt og effektivt kommunikativt valg i forhold til at fortælle en historie som den her.

Som du nok har gættet lykkes det Anna Poiret at vinde Mahars tillid og han begynder at fortælle sin livshistorie, som Lars Hornemann virkningsfuldt har omsat til tegneserieform. Hornemann har fornuftigt nok valgt ikke at svælge i visuelle gengivelser af blod og afskyeligheder, selv om Mahar bestemt har været vidne til disse. De mest grusomme begivenheder bliver til gengæld fortalt på en måde der gør at man alligevel ikke er i tvivl om hvor traumatiserende de har været for drengen det hele handler om. Dette æstetiske valg gør til gengæld at Løveungen Mahar potentielt kan læses af et noget yngre publikum.

Det virker fornuftigt at en tegneserie der handler om en 10-årig drengs voldsomme oplevelser kan læses af jævnaldrende læsere, men idet børn jo er meget forskellige, bør du som ansvarsfuld forælder lige læse den igennem selv først, før du lader dine poder få adgang til den, for det er en virkelig voldsom historie.

Mahars historie er blot en enkel ud af tusindvis lignende skæbner, som selvfølgelig alle fortjener at blive delt. Ikke desto mindre er det virkeligt godt tænkt at skildre DAESHs historie fra en enkelt drengs perspektiv. Når du sidder trygt i sofaen og ser nyheder på tv, så har langt de fleste af os sikkert en form for indbygget mental forsvarsmekanisme der gør, at vi opfatter katastrofer og krigshandlinger som noget abstrakt, men når man læser en meget personlig fortælling som denne, så er det vanskeligt ikke at blive påvirket og rørt over den.

Mahars fortælling er både i løbet af selve tegneserien og i det efterordet krydret med fakta om krigens udvikling. Læseren præsenteres for krigens udvikling samtidig med at man følger Mahars liv i de år han var en del af DAESH. På den vis bliver den personlige fortælling og historiens gang flettet fint sammen og det dokumentaristiske mere tydeligt.

Historier som Mahars har en klar fascinationskraft. Dels kan man være lettere morbidt nysgerrig på hvordan det har været at være en del af DAESH, dels er det altid interessant at få viden om kulturer og miljøer, der er meget anderledes end ens egen hverdag. Sidst men ikke mindst, er dette jo også en fortælling med flere budskaber. For det første er Mahars historie en der generelt viser hvor skrækkelige konsekvenser krig og fanatisme er, især når den opleves af børn der får frarøvet deres barndom og så viser den hvor vanskeligt det kan være at få opbygget et nogenlunde normalt liv efter oplevelser som de Mahar har haft.

Lige som med mange andre ulykkelige fortællinger fra virkeligheden, så kan en tegneserie som Løveungen Mahar måske afskrække enkelte læsere, idet denne tragiske og barske historie om et barn der bliver fanget midt i en ideologisk kamp bestemt ikke er hyggelæsning. Man er vidne til et barn, der lærer at hade systematisk, som bliver indoktrineret i sådan en grad at han selv begynder at tro så meget på de ideer han bliver påduttet at han ligefrem begynder at lære dette videre til andre børn.

Det er historien om et barn, der er villig til at bære et selvmordsbælte for en sag, som han har fået at vide er den vigtigste i verden og som han begynder at tro på. Det er skildringen af hvor vanskeligt det kan være at vende tilbage til et liv hvor mange af de ting man er blevet tæsket til at tro på måske viser sig at være falske.

Det nytter ikke noget at lukke øjnene for at virkeligheden også kan være på den måde der skildres hér. Mahars fortælling er ikke blot en tegneserie, men et stykke velformidlet, veltegnet virkelighed, der forhåbentlig kan oplyse alle de der kan fatte den mindste smule sympati for fanatiske ideologier hvilken overpris der ofte betales for sådan et menneskesyn.