Når Kapellet pludselig modtager en større bunke superheltetegneserier, så har det en sær sideeffekt, nemlig at anmelder genopdager den umiddelbare glæde det er bare at kaste sig hovedkulds udi disse populære fortællinger. I superheltenes univers præsenteres læseren (desværre i stærk kontrast til virkelighedens verden – red.) for en kamp mellem lysets og mørkets kræfter. En kamp der stort set altid vindes af de, der vil fred og harmoni.

Når det så er sagt, så opdager man også ret hurtigt at forlag som Marvel alle dage været gode til at udviske disse linjer mellem helte og skurke. Figuren Vision startede eksempelvis som en altødelæggende skurk, men fik senere mulighed for at vise at han også kunne være ovenud sympatisk. Selv superskurken Thanos har også fået muligheden for at være med til at kæmpe de retfærdiges kamp (f.eks. i Den Kosmiske Krig. Mangen en superhelt har også pludseligt befundet sig i rollen som superskurk - eksempelvis Captain Americas bedste ven Bucky, der af onde russiske videnskabsfolk blev transformeret til Winter Soldier.

Faktisk, jo mere man kaster sig ind i Marvels univers, jo mere nuancerede synes disse figurer og historier at blive. Stan Lee udtalte på et tidspunkt, at man i Marvels tegnede univers bør kunne finde mindst en figur, som man kan spejle sig selv i. De der har svært ved at styre deres temperament, kan måske nemt relatere til Bruce Banner/Hulk. De der lever med et handicap, kan muligvis se Daredevil, som et forbillede, osv. Når så disse figurer optræder i mange forskellige nuancer og sammenhænge, så bliver de måske også endnu mere vedkommende, mere troværdige.

En af Marvels mest sejlivede heltegrupper er utvivlsomt Avengers. Måske er det kun X-Men der tidligere har formået at give Avengers kamp til stregen rent popularitetsmæssigt, men uanset hvilken gruppe man foretrækker, så er et besøg blandt disse umage sammenslutninger af egoer i Spandex næsten altid tiden værd. Dette gælder også for de to tegneserier om The New Avengers som Kapellet har modtaget. Det er to længere tegneserier, der bør ses som de to første, længere kapitler i en serie. I det første kapitel splintres superheltegruppen i atomer, for så i anden del at blive genskabt, med en række nye deltagere.

Første bind Slutspil (der samler enkelthæfterne af The New Avengers # 500-503 + ”Finale”) og det andet Genopstandelse (der er en opsamling af The New Avengers #1-10) er begge skrevet af Brian Michael Bendis. Da der er faste tegnere på serien - hhv. David Finch og rentegner Danny Mikki, så har Kapellet valgt at anmelde de to bind på én gang.

En del af hovedplottet i Slutspil vil være velkendt af alle de der har set Wandavision på Disney+. Igen vil Kapellet ikke afsløre for meget, andet end at de mange uforståelige og særdeles voldsomme angreb som Avengers-gruppen konstant udsættes for hér, skyldes en fra deres egne rækker. Disse mange konfrontationer fylder naturligvis meget i historien. Lige så snart den ene ildebrand er slukket, starter der tydeligvis en ny. Samtidig sker det overraskende nok, at flere af heltene i Avengers, ligefrem dør undervejs. Så kan du derfor lide at svælge i dynamiske kampe og splash-pages med masser af action, så er det helt klart en tegneserie som du vil elske. Devisen synes at være; ”Ikke så meget snak! Fuld skrue frem!”

IdetGenopstandelse starter, er moralen blandt de umage helte derfor næsten helt i bund. Verden har til gengæld brug for en samling helte, idet der helt i starten af fortællingen sker en massiv fangeflugt fra et af de bedst bevogtede fængsler i USA. Et fængsel der huser en perlerække af de superskurke som Avengers og deres venner førhen har indfanget og uskadeliggjort. Selv om Avengers besluttede sig for at genopstå på de sidste sider af Slutspil så bliver de også nødt til at lede efter flere helte til deres nye team og blandt disse findes faktisk også helte, som man ellers ikke forbinder med netop Avengers. Kapellet stopper i øvrigt straks med at spoile mere, ved at komme med sådanne antydninger.

Det er meget muligt, at disse to samlinger ikke just byder på revolutionerende nyt for den garvede superheltefan, men begge udgivelser er virkelig fedt tegnet, er basalt underholder og giver deres læsere præcis den omgang letbenede actionunderholdning, man forbinder med brandet.

Så medmindre du er en af de Marvelfans som insisterer på at alle de tegneserier du har stående på hylden skal være engelsksprogede, så lyder rådet herfra: køb trygt de to første bind i denne serie – det vil du helt sikkert ikke fortryde!