Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer

Love Me Do Café Liva
Anmeldt 21/3 2013, 22:38 af Hans Christian Davidsen

Beatles - med masser af humor


Beatles - med masser af humor

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der findes orkestre, der drager rundt for at kopiere Beatles så godt, som de nu engang kan. Det har Jacob Morild, Morten Wedendahl og Mikkel Tiedt fra Café Liva ingen intentioner om. Hvor de kan afspore det hele og give deres personlige bidrag, da gør de det også.

Cafe Liva er på turné med den morsomme Beatles-cabaret Love Me Do, der er genbrug. Tidligere gik den i teatrets faste husbåd »Liva« i Nyhavn, der i mellemtiden er blevet hugget op på grund af svamp, råd og mange års slid. Men den holder endnu – den musikalske cabaret.

Selv om de tre musikere i perioder udviste en fræk, men også sjov respektløshed, så havde de dog respekt for de gamle Beatles-sange. Med crazy-humor og et rablende musikalsk portræt fortæller de tre veloplagte musikere historier om The Fab Four. De fleste budskaber kommer ud gennem sangteksterne eller ved citater gennem højttalerne – indtalt af Tom McEwan. Det skal lyde som om, de kom fra Liverpool-drengenes egen mund, men ind imellem fornægter Tom McEwans skotske baggrund og hans mange år i Danmark sig ikke.

Beatles-numre flettes ind i hinanden og spilles i lange perioder med akustisk guitar og gulvbas. Det hiver det hele ned på jorden. Her er ikke noget med, at man gerne vil komme så tæt på Beatles-lyden som muligt. Her er tværtimod en sympatisk og hengiven musikalitet med små practical jokes. Når Jacob Morild svinger sig op – og det gør han flere gange – så præsterer han nogle både underholdende, men også musikalsk overbevisende parodier på beatlernes sangteknikker.

No hair man
»Nowhere Man« bliver en diskret mobbesang vendt mod guitaristen Morten Wedendahl, der ikke har et hår på hovedet: »No hair man – You don't know what you are missing«. Jacob Morild ryger noget, der skal ligne en joint og synger som en skæv. En illustration af Ringo Stars møde med Bob Dylan i New York i 1964.

Rekvisitterne er få. »Blackbird« ledsages af en udstoppet fugl, som Jacob Morild gør de mest skæve ting med. »Bungalo Bill« krydres med et kontrafej af den tidligere amerikanske præsident Georg W. Bush Junior: »He went out tiger hunting with his elephant and gun – In case of accidents he always took his mom – He's the all american bullet-headed saxon mother's son«. Ham kan vi da stadig huske, selv om han minder mere om 2004 end 2013.

Love Me Do gør publikum glad i låget. Men man skal ikke tro, at det er let at spille Beatles på den måde, selv om det ser let ud. Det kræver, at man kan numrene på fingrene.

Forrige anmeldelse
« The Drowsy Chaperone «
Næste anmeldelse
» Farlige forbindelser »