Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer

Cirkus Summarum I et cirkustelt i Balleru & Århus
Anmeldt 30/6 2026, 10:48 af Teddy Tofte

Masser af magi og nye ansigter


Masser af magi og nye ansigter

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Cirkus Summarum er stærkt tilbage med en forestilling, der både rummer den velkendte Ramasjang-badulje og en fin fortælling om at finde sin plads i fællesskabet.

I årets forestilling er Sælma ny i manegen. Hende kender vi nok bedst som vært på MGP. Hun drømmer om at blive en rigtig cirkusartist, men de erfarne artisters undervisning fører hurtigt til en række skøre katastrofer. Da Sælma begynder at tvivle på, om hun overhovedet hører til i cirkusset, forlader hun de andre. Først da opdager de, hvor vigtig hun faktisk er for fællesskabet.

Historien er enkel nok til, at de yngste kan følge med, men har samtidig et varmt og genkendeligt budskab: nemlig at man ikke behøver at kunne det samme som alle andre for at have noget værdifuldt at bidrage med. Det er en fortælling om usikkerhed, venskab og om at turde være ny, pakket ind i humor, sang og cirkusmagi.

Pelle Emil Hebsgaard fungerer naturligt som den energiske cirkusdirektør, mens Motor Mille, Hr. Skæg, Kristian Gintberg og Onkel Reje hver især bidrager med deres velkendte personligheder og narrestreger. Sælma er årets nye ansigt og fungerer som historiens følelsesmæssige midtpunkt.

Onkel Reje står naturligvis for det mest uforudsigelige og fjollede med masser tryllerier, kanoner og hyggelige sange. Hr. Skæg sørger for leg med ord og nysgerrighed, men kommer også med forestillingens sejeste dansenummer iført old-egyptisk kostume og en ekstremt underholdende dans med en flok mumier. Alt imens Motor Mille tilfører mod til forestillingen og et par flotte, velkoreograferede dansenumre. Kristian får lov til at bruge sin undersøgende og problemløsende side, bl.a. ved at falde fra midten af manegens loft for at se, hvor hurtig han kan komme ned igen. Kombinationen giver forestillingen variation og sikrer, at der næsten altid sker noget nyt i manegen.

Et af Cirkus Summarums største aktiver er fortsat musikken. DR Big Band (eller “small band”, der var ikke så mange til stede) løfter oplevelsen og gør forestillingen til mere end blot en række kendte figurer fra fjernsynet. Når musikken spilles live, får sangene og cirkusnumrene en energi, som ikke kan genskabes hjemme foran skærmen. Der var ekstremt høj lyd fra starten, men heldigvis virkede det til, at det tekniske personale skruede et nøk ned, så man kunne høre, hvad der blev sunget.

Forestillingen er først og fremmest skabt til børn, men de voksne bliver ikke glemt. Humoren bevæger sig mellem det fjollede, det absurde og det overraskende, og historien har tilstrækkeligt med hjerte til, at forældrene også kan blive grebet.

Der kan være øjeblikke, hvor larmen, musikken og de mange indtryk bliver overvældende for de mindste eller mere lydfølsomme børn, men for de fleste børnefamilier er Cirkus Summarum 2026 en farverig, medrivende og varm oplevelse.

At overskuddet går til Muskelsvindfondens arbejde, og at cirkuspladsens aktiviteter er skabt med fokus på, at børn med forskellige forudsætninger kan deltage, passer samtidig smukt sammen med forestillingens budskab om fællesskab og plads til forskellighed.

Cirkus Summarum 2026 leverer præcis den blanding af musik, humor, genkendelige figurer og oprigtig varme, som publikum forventer. Sælmas historie giver årets forestilling et sympatisk centrum, og budskabet om, at fællesskabet har brug for forskellige mennesker, bliver formidlet uden at føles som en løftet pegefinger.

Forrige anmeldelse
« Stenen «
Næste anmeldelse
» Erasmus Montanus »