Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer

Fodbold fodbold fodbold Det Kongelige Teater
Anmeldt 16/11 2022, 16:19 af Hans Christian Davidsen

Fodboldkamp i et alt for højt tempo


Fodboldkamp i et alt for højt tempo

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er mange bolde i luften i Det Kongelige Teaters forestilling Fodbold fodbold fodbold, der bliver skudt ud fra mellemgulvet i Skuespilhuset i København. På stolerækkerne ligger fodboldtrøjer fra alskens klubber - fra Manchester City og FC København til en stribe italienske klubber.

Det Kongelige Teater er i offensiven, og når forestillingen fløjtes i gang, er der ikke megen tid til at tænke selv.

Fodbold fodbold fodbolder en af den slags forestillinger, der har så meget på hjerte, at den fortæller og fortæller mere, end vi selv får lov til at se, hvad der sker.

Fem skuespillere formidler 25 individuelle personhistorie med udgangspunkt i fodboldens verden: Mads Rømer Brolin-Tani, Alvin Olid Bursøe, Jakob Femerling, Charlotte Fich og Ellaha Lack tager os med til pokalfinalen mellem BK og FC Øresund og et væld af andre historier fra fodboldens verden og alle de mange mennesker, hvis liv er direkte under indflydelse af sporten.

Det blinde øje
Turister, som tager til verdensmesterskaber i Qatar og vender det blinde øje til asiatiske slaver, der dør som fluer ved byggeriet af de store stadions. Manden, der er nødt til at prioritere den vigtige fodboldkamp over bryllupsdagen. Og en lille pige, der for første gang oplever stemningen på et stadion. Der er ‘rigmanden fra olielandet’, tv-kommentatorerne, sportsdirektøren og og den gamle mand. 

Dertil kommer alle duellerne på banen med et perfekt timet kropsligt sprog og tilskuernes følelsesmæssige op- og nedture.

Tempoet er bestemt ikke på seriefodbold-niveauer. Forestillingen kører i en noget opgearet hastighed, hvor man som tilskuer hurtigt bliver forpustet. Over stok og sten fra den ene scene til den næste. Det er formidabelt skuespil og udtryk for hurtig omstilling, men det bliver i perioder en smule anstrengende.

Påtrængende spil
Det går så hurtigt, at der ikke levnes plads til eftertanke. Kun få steder bliver man berørt. Scenesproget ligner de sekunder-korte klip på tv og nettet, den hektik, vi har vænnet os til. Det bliver temmelig påtrængende.
< br> Hvis stykkets forfatter vil fortælle, hvorfor fodbolden går i hjertet på os, lykkes det kun i brudstykker. Alle os, der elsker fodbold, genkender så meget. Tvivlsomt er dog, om stykket får forklaret glæden ved fodbold for dem, der undrer sig over, at 22 spillere gider slås om den samme læderkugle.

På den anden side kan man ikke undgå at blive imponeret over det tempo, som skuespillerne kan holde med en gennemført kropslig forestilling, der er en ubetinget kærlighedserklæring til sportsgrenen.

Forrige anmeldelse
« Blinkende lygter «
Næste anmeldelse
» Et juleeventyr »