Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer

John & Joel MusicalDanmark
Anmeldt 13/10 2016, 18:40 af Hans Christian Davidsen

Teaterkoncert i dansk tradition


Teaterkoncert i dansk tradition

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det giver god mening at stykke Elton Johns og Billy Joels musik sammen til en musical. Begge hører til verdens mest succesfulde musikere nogensinde. Begge både synger og spiller flygel. Billy Joel er den tredje bedst sælgende solomusiker i USA kun overgået af Elvis Presley og Garth Brooks. Elton John har været med helt fremme i tre årtier og solgt over 550 millioner albummer.

I midten af 1990erne drog Elton John og Billy Joel på en to år lang fælles-turne med “Face to Face”-koncerterne. De er jævnaldrende og appellerer til de samme generationer og vel også til et fælles segment. Måske er der en lidt mere musik i Billy Joel og lidt mere pop i Elton John, men deres musik går fint i spænd.

I teaterkoncerten John & Joel får et publikum på over de 50 år et soundtrack til deres ungdom - formidlet af musicalstjerner, der er af en senere generation. MusicalDanmark tager publikum med på med en musikalsk rejse bygget op over en historie om fem personer, som forlader den amerikanske provins til New York for at udleve deres drømme.

Kvikt tempo
Det skulle være den røde tråd i historien, men den er temmelig tynd, og man taber den ret hurtigt for blot at overgive sig til musikken. Og med nye fortolkninger af velkendte numre får publikum både noget gammelt, men også nyt med hjem.

Holdet er besat med tre herrer, Christoffer Brodersen, Jacob Prüser og Jonas Rasmussen samt damerne Astrid Højgaard og Anne Sofie Steen, der alle har en bred musical-erfaring.

Teaterkoncerten går i et kvikt tempo med både soli, duetter og fælles optræden i en indbydende lysopsætning, og synge, det kan de fem smukke unge mennesker på scenen.

Goodbye Yellow Brick Road, Piano Man, Don’t Let The Sun Go Down On Me, Uptown Girl, Your Song og Just The Way You Are tager store bifald, og overgangene fra nummer til nummer er gennemtænkte og naturlige.

I koreografien til Billy Joels Tell Her About It presser de to af fyrene den tredje og lidt usikre over til den kvinde, han er brændt varm på, men han vægrer sig og får først til sidst i skyggesilhouet mandet sig op til at give hende en rose.

Godt lys
De to hovedpersoner, Jonas Rasmussen og Astrid Højgaard, fortsætter elegant som par i Elton Johns I Guess That's Why They Call It The Blues. Christoffer Brodersen er god i mange numre og især i sin solo, Honesty, mens Line Staun Jensen i en god lysopsætning giver en flot, personlig fortolkning af Candle In The Wind, der oprindeligt blev skrevet i 1973 til ære for Marilyn Monroe, og som Elton John spillede i en ny version til prinsesse Dianas begravelse i 1997.

John & Joel er en vellykket teaterkoncert i den danske tradition, som startede med Nikolaj Cederholms “Gasolin”, hvor musikstykker bare fungerer med de enkeltstående sketches. Man går ikke skuffet derfra.

Forrige anmeldelse
« Faldet «
Næste anmeldelse
» Vores sensommer »