Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer




Rent mel i posen? Comedieteatret
Anmeldt 3/2 2016, 08:43 af Hans Christian Davidsen

Farcens forudsigelighed


Farcens forudsigelighed

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Har man fast abonnement i teatret, så er de to timers Rent mel i posen? med Comedieteatret ren deja-vu: En eller anden vil skjule et eller andet for en anden part. Vi venter blot på, at det bliver opdaget, men ved ikke hvordan. Tempoet er hæsblæsende, og figurerne bærer sig fjollet ad. Det er tomme kalorier, men man bliver da i det mindste ikke fed af dem.

Englænderne kan bare det der: Skrive en god komedie, hvor noget ikke tåler dagens lys. Som regel er det en ægtemand, der har noget kørende ved siden af, men i farcen Rent mel i posen? er det meget relevant politikeres småfusk med bilag, det drejer sig om.

Den røde politiker Robert (Thomas Mørk) står til at ryge ud af Folketinget ved næste valg og er derfor på vej over til de blå. Men først skal “rottweileren” fra de blå, Erik Beck-Larsen (Karsten Jansfort) på besøg hos Robert for at sikre sig, at der ikke er lig i lasten - hvad der naturligvis er til overmål.

Alt er trukket fra og betalt af skatteyderne: Hundehuset til konen (Jeanne Boel), lejligheden til den sløve søn Rasmus (Jakob Femerling Andersen) og meget mere - dertil kommer den lettiske hushjælp (Lisbeth Gajhede), der arbejder sort og uden arbejdstilladelse.

Som jokeren i anden akt kommer sønnens forlovede Sarah (Tanya Lund Andersen) og sætter politikernes dobbeltmoral i relief.

Fordanskning
Kunsten er her at få forviklinger og pinlige afsløringer til at virke troværdige. Det lykkes også trods forudsigeligheden. Men genren her har det med blot at gentage sig selv. Handlingen er ny, men formen velkendt.

Skuespillet kører godt. Thomas Mørk er gennemført som politikeren, der forstår at sno sig. Karsten Jansfort sikker som den veltalende politiker, der viser sig at gemme på en interessant hemmelighed. Og Lisbeth Gajhede er herlig som den lettiske au pair, der er outsider og en af motorerne i handlingen.

Fordanskningen af den engelske original, The Duck House, er sjov og aktualiseret. Eller måske er handlingen blot alt for universel netop nu. Dan Patterson og Colin Swash skrev stykket efter den store bilagsskandale i Storbritannien i 2009.

I perioder bliver det hele dog en anelse anstrengende og præget af lige lovlig høj energisk aktivitet. Heldigvis er der lagt et par overraskelser ind - måske er de for platte for nogen, men nogle britiske politikere har jo dog trods alt vist sig at have haft en noget kulørt indgang til kønslivet.

“Ei blot til Lyst” hedder den kendte indskærpende sætning om teatrets moralsk-pædagogiske rolle. Her er alt blot til lyst.

195
Forrige anmeldelse
« Dig og Mig for altid «
Næste anmeldelse
» Kong Lear »