Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer




Parasitterne Vendsyssel Teater/Folketeatret
Anmeldt 16/11 2015, 13:19 af Hans Christian Davidsen

Soya svinger pisken


Soya svinger pisken

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

“Mennesker er nogle forunderlige skabninger. Man ved aldrig, hvor man har dem, før de ligger på kirkegården”. Denne vidunderlige replik har Carl Erik Soya lagt i munden på parasitten Gruesen. Fru Gruesen virker ikke altid til at fatte lige meget, men afslører dog, at hun har forstået netop denne sandhed.

Vendsyssel Teatret er i Folketeatrets regi på turne med Soyas herlige forestilling, Parasitterne – et skarpt billede af bondefangeren, rævepelsen og den fødte svindler, Gruesen, der her spilles ganske fantastisk af Hans Holtegaard. Han blev nomineret til en Reumert for rollen. Gruesen tænker hele tiden i fiduser. At tage røven på folk er den naturligste ting i verden.

Mange mener, at Parasitterne er den bedste tekst, Soya har begået. Måske fordi det er den mest tidløse. Soya provokerede og forargede det borgerskab, han selv var vokset op i. Moraliserede over uærlighed og dobbeltmoral. Hans roman “Sytten” var stærkt grænseoverskridende i 1950’erne. Men hvem kan den hidse op i dag? “Parasitterne” er derimod levedygtig.

Stein Bagger, Kurt Thorsen, plattenslagere på internettet, selskabstømmere og brådne kar inden for ejendomsmæglerbranchen i nullerne – og nå, ja, måske har vi selv taget røven på én i ny og næ? “Jeg tror ikke, at ‘Parasitterne’ nogensinde har været mere aktuelt end lige netop nu”, skriver instruktøren Mogens Pedersen i programmet til forestillingen. Det har han nok desværre ret i.

Rotter på loftet
Stykket er skrevet i 1926, tre år før krakket på Wall Street. I Vendsyssel Teaters iscenesættelse er handlingen ført frem til nutiden. Holte¬gaard spiller Gruesen med gennemført jysk væsen og et troværdigt vendelbomål liggende som undertone. Man ser næsten Karl Stegger for sig, da han snyder Egon i Olsen-Banden i Jylland. Holtegaard svinger overbevisende mellem underspil og grusomme udbrud, især over for sin hustru, Oline, den fladtrådte kone, der spilles fint af Susanne Heinrich. Der er rotter på loftet – også i virkeligheden i det lille hjem.

Sidsel Siem Koch gør Gruesens datter, Dagmar, til en skrap strigle, mens Hanne Laursen får et udmærket nummer ud af den amerikanske logerende, Miss Olson, der hader bedragere og derfor selv bedrager.

Satiriske streger
Thomas Jacob Clausen har rollen som Soyas alter ego, studenten Johannes, der studerer parasitter i dyreverdenen og har gennemskuet den menneskelige artsfælle i Grue¬sen. Thomas Jacob Clausen tegner figuren som en naiv idealist, men også som en kynisk pragmatiker. Resten er biroller tegnet af Soya med elskværdige, satiriske eller opbragte streger: Kresten Andersen som sagfører, Jørgen Bing som lægen og Hansen, der er blevet snydt, og Francisca Bredal-Jensen som studenten Johannes' kæreste.

Den afdæmpede iscenesættelse skal generelt fremhæves for den vellykkede tidsmæssige forskydning og den fremragende Hans Holtegaard i hovedrollen. Holtegaard spiller skiderikken Gruesen så godt, at det nogle gange er direkte skræmmende at se på. Det eneste, man sidder og undrer sig over: Skulle damerne ude på gaden virkelig være interesseret i denne Herr Vom, der tilmed er umådelig kedeligt klædt? Det frygter i hvert fald hans kone hele tiden. I 2015 er damerne nok lidt mere kræsne. Men en dejlig giftig komedie er det. Man nyder hvert et minut.

187
Forrige anmeldelse
« Den sidste turist
- en Lulu...
«
Næste anmeldelse
» Jeg hører stemmer »