...sagde man i skolegården, før man gav kammeraten et slag i næsen. Dette er vist en af de eneste næserelaterede ting som bogen Forunderlige næser ikke har fået med i den virkelig spændende præsentation af lugtesansen, lugtenes og ikke mindst næsernes kulturhistorie som Amalie Keren Maarbjerg har begået.

Anmelder husker stadig fascineret tilbage til sommeren 1991, hvor der på Holbæk Kunsthøjskole blev afholdt et foredrag ved en parfumier (som anmelder ikke kan huske navnet på – red.), der lidt på samme vis som i Maarbjergs bog fortalte os om den måske mest oversete af alle vore sanser.

Denne parfumier kunne berette at han ulig mange af os andre havde en ekstraordinær god lugtesans, en der var så god at når han legede blindebuk med sine klassekammerater i skolen, så kunne han altid gætte, hvem han havde fanget på deres kropslugt. En evne der endte med at give ham en lang karriere, men også en bevidsthed om hvor vigtig lugtesansen er. Han delte også en anden information med os som bekræftes i Forunderlige næser nemlig at man i visse malls og stormagasiner for år tilbage begyndte med at udsende dufte gennem airconditionanlægget. Disse dufte fungerer som en slags ubevidst, olifaktorisk muzak, der gør at opholdet i butikkerne forekommer langt mere indbydende for de handlende, selv om de måske ikke bevidst registrerer duftene.

Stiller du et hypotetisk spørgsmål til folk om hvilken en af deres sanser, de helst ville undvære, svarer de fleste nok lugtesansen, men som Maarbjerg fortæller så er denne sans utrolig vigtig for den måde vi navigerer i verden på. I oldtiden blev evnen til at lugte råddenskab, fordærv og andre ting som kan være skadelige været en vigtig overlevelsesstrategi, for selv om vores lugtesans er ret ussel samenlignet med eksempelvis hundens eller kattens, så er den stadig en vigtig del af den måde vi navigerer i verden på. Ja, der er endog forskning der peger på at vores valg af partner i høj grad er afhængig af den måde de dufter på.

Forunderlige næser starter med en generel introduktion til snudeskaftet og den måde vi oplever dufte på. Forfatteren tager udgangspunkt i sin egen fascination ved dette, gennem en personlig historie hvor hun blev ekstra opmærksom på sin lugtesans umiddelbart efter hun havde født. Som et anmeldermæssigt paradoks, står undertegnede til at skulle have fjernet polypper i næsen, hvilket har gjort det næsten umuligt for undertegnede at lugte ret meget i de senere år, men beskrivelsen af de mange dufte som Maarbjerg oplevede er nemme at genkalde sig.

Du har sikkert også haft oplevelsen af en særlig duft, som har været i stand til at bringe konkrete minder ganske tydeligt frem. Der er også forskning der indikerer at denne ”oversete” sans er meget tæt knyttet til vores hukommelsescentre i hjernen – ligeledes noget som Forunderlige næser dykker meget mere ind i.

Efter det mere overordnede, generelle introduktionsafsnit, går Amalie Maarbjerg ellers kronologisk frem i verdenshistorie i de fem efterfølgende kapitler. Hun starter i antikken, hvor beskrivelser af både den måde verden lugtede på dengang, samt samtidens syn på forskellige lugte og næsen som sanseapparat gennemgås. Dette kapitel dækker perioden fra antikken til senmiddelalderen. Den gennemgående stil i de fem kapitler er ganske ens. Der fortælles om historiske begivenheder, teknologiske landvindinger, religiøse og de kulturelle strømninger, der alle på hver deres vis har haft en påvirkning på måde folks næser og de mange forskellige lugte blev opfattet på i samtiden.

Det efterfølgende kapitel fokuserer på oplysningstiden og det paradigmeskifte – også i næsernes verden – som skete dér. Det er jo i denne periode at de første spadestik blev taget til den moderne parfumeindustri, men paradoksalt nok var det også en periode hvor lugtesansen grundet en lang række faktorer blev nedprioriteret og hvor folk i stigende grad forbandt bestemte lugte med noget negativt. Eksempelvis mente man både i oplysningstiden og senere hen, at man kunne identificere bestemte mennesketyper ud fra deres særegne duft.

De tre næste kapitler fokuserer på hhv. industrialiseringen, Verdenskrigene og endelig når vi - før det afsluttende kapitel – et kapitel der beskriver hvordan næser og lugte opfattes i vores samtid.

Amalie Keren Maarbjerg er en god formidler. Hun skriver på et letlæseligt sprog og sørger ligeledes for at gøre den interesserede læser opmærksom på sine kilder ved både at have forsynet bogen med et fint appendiks og et omfattende noteapparat til sidst. Bogen tilhører i sagens natur genren fagprosa, men du ikke nødig at have en lang videregående uddannelse bag dig for at kunne nyde Forunderlige næser, for den er lige så interessant som den er velskrevet. En bog som vil være interessant for alle der har en næse!

Bogen fokuserer på lugtenes og næsernes historie set fra et Vesteuropæisk synspunkt og det kunne måske også have været interessant, at komme længere ud i resten af vores dunstende og velduftende verden. Dette mere eksotiske lugteventyr er nok blevet fravalgt fordi bogen ellers kunne have mistet sit fokus og omfanget af sider ville eksplodere. Ikke desto mindre kunne det også være interessant at vide hvordan andre kulturers næser og forhold til bestemte odører har påvirket dem.

Vi lever i en primært audiovisuel verden, hvor syns- og høresansen synes at dominere hverdagen, men efter at have læst Forunderlige næser så kan det være, at også du vil opdage hvor meget af verden din egen næse registrerer i løbet af din dag. Man taler ofte om at en læseoplevelse kan være en ”øjenåbner”, men Maarbjergs bog åbner i den grad op for din næse.