For ikke så længe siden kunne man læse, at biologen Richard Dawkins var blevet overbevist om, at kunstig intelligens kan tænke. Det var den konklusion, Dawkins nåede frem til efter at have ført en længere samtale med Anthropics chatbot (LLM) Claude. Andre var hurtige til at påpege, at Dawkins var blevet forført af Claudes avancerede algoritmer, der simulerede noget, der minder om tænkning, men i virkeligheden er statistik.

I sin nye bog Tankekraft bruger Steen Nepper Larsen et eksempel med elever, der har regnet ud, hvilke svar læreren ønsker og forventer, så de kan opnå den bedste karakter. Ikke ulig den kunstige intelligens simulerer eleverne at have tænkt sig frem til et selvstændigt svar, der får læreren til at tro, at eleven er både intelligent og kompetent. Og det er eleven sikkert også, men ikke nødvendigvis på de områder, der er målsat i bekendtgørelse og studieplaner.

Der bliver ofte udtrykt bekymring for, at den stadig mere udbredte brug af kunstig intelligens går ud over vores evne til at tænke selv. Hvorfor bruge tid og energi på at finde svar, hvis et simpelt prompt kan gøre det for os? Tænkningen er udfordret af den hastige udvikling af kunstig intelligens.

Men hvad er overhovedet tænkning? Hvad vil det sige at tænke? Det er noget af det, Steen Nepper Larsen (lektor i uddannelsesforskning ved DPU, Aarhus Universitet) reflekterer over i Tankekraft. Hensigten er ikke at give et entydigt svar. I stedet er bogen en opfordring til “selvstændig medtænkning” og en hyldest til “friheden og retten til selv at tænke.” (s. 7). En ret Steen Nepper Larsen ikke kun ser udfordret af kunstig intelligens, men i høj grad også i uddannelsespolitikken med læringsmål, kandidatreformer og andre tiltag.

Så hvad er tænkning? For Steen Nepper Larsen er det AT-hed: at verden er til, at vi er til. Og ikke mindst: at vi tænker over, hvorfor vi er til, tænker over, at der er noget og ikke intet.

Vi ved, at mennesker langt fra er ene om at være intelligente. Der findes masser af højt intelligente dyr (krager, blæksprutter o.m.a.), men tænker de andre dyr? Reflekter dyr over eksistensen, er de bevidste om, at de er til og undrer de sig over, hvorfor de er til? Det ved vi ikke med sikkerhed, men det gør vi mennesker. Og det er tænkning.

AT-hed betyder også, at tænkning er at skelne mellem f.eks. det at være til og ikke at være til. Det græske ord for skelnen er “krinein”, der er en rødderne i ordet “kritik”. Lidt forenklet betyder det, at tænkning altid vil være kritisk tænkning. Og netop den kritiske tænkning er det, Steen Nepper Larsen ser udfordret af såvel big tech og konkurrencestatens politikere.

AT-heden står ikke alene. Der er HVAD-hed, HVORDAN-hed, HVORFOR-hed osv. Hvad betyder tænkning for vores eksistens, hvordan kan vi bruge tænkningen i praksis? Hvor uddannelse tidligere kunne betragtes som et gode og et mål i sig selv, så handler uddannelsespolitik i dag først og fremmest anvendelsespotentiale. Når staten investerer i uddannelse, så skal man også have noget igen for skattekronerne. AT-hed tjener ikke kroner til konkurrencestaten, hvis ikke vi kan se et direkte afkast i form af HVORDAN-hed. Eller med andre ord: at gruble over, hvorfor vi er til, bidrager ikke til at finansiere velfærdsstaten. Så vil man tænke over tilværelsen, må man gøre det for egen regning.

Det er den tænkning (eller mangel på tænkning), der ifølge Steen Nepper Larsen gennemsyrer uddannelsespolitikken i dag. Det ses bl.a. i form af den udbredte “humaniora bashing”. Hvorfor bruge penge på, at studerende kan dissekere digte af Inger Christensen eller Per Højholt, når der er brug for dataloger, sygeplejersker og hjemmehjælpere? Man vil have HVORDAN-hed uden AT-hed. Men den tankegang er forkert.

Skal man reflektere lidt over titlen Tankekraft, så er der en oplagt analogi til håndkraft. Før vi laver maskiner til at lette arbejdet for os, så må vi først forstå, hvordan vi gjorde det manuelt - med håndkraft - før vi kan konstruere maskiner, der kan gøre det samme. Tilsvarende med tænkningen. Før vi kan instrumentalisere tænkningen som HVORDAN-hed, SÅDAN-hed osv., må vi først forstå hvordan vi tænker intellektuelt - med tankekraft. Når man i disse dage bekymret spørger, hvordan det kommer til at gå de elever, der har vænnet sig til at bruge ChatGPT, men nu skal gå til eksamen uden, så er det jo netop en bekymring, der angår AT-heden: kan eleverne tænke selv?

Steen Nepper Larsen leverer med Tankekraft et brændende forsvar for evnen til at tænke selv og den frie tanke. Det er et forsvar for (ud)dannelse som mere end tilpasning til arbejdsmarkedets og konkurrencestatens altid omskiftelige krav. Hvis (kritisk) tænkning er det, der karakteriserer mennesket blandt andre intelligensvæsener på denne jord, hvad sker der så med os, hvis vi ikke længere kan (må) tænke selv - hvis ikke vores evne til at tænke selv konstant blive udfordret?

Det er en bog, der opfordrer til medtænkning. Det er ikke Steen Nepper Larsen mål at give nemme svar, vi ureflekteret kan tage med efter endt læsning. Læsningen kan være en udfordring. Der tales om ontologi og epistemologi, der namedroppes filosoffer som Kant, Nietzsche, Heidegger, Adorno og Arendt (en af de få indvendinger mod bogen er iøvrigt, at tænkning i overvejende grad kan se ud som et anliggende for hvide mænd). Til tider bliver tonen idiosynkratisk og polemisk, andre steder fortaber Steen Nepper Larsen sig i digressioner, hvis formål ikke altid står lysende klart.

Men det er jo netop den frie tanke i praksis. Tankekraft er et eksempel på det at tænke, ikke en håndbog i, hvordan man tænker. Det er en opfordring til at tænke selv og en udfordring for tænkningen: uden medtænkning kommer man næppe langt med Tankekraft - og derfor lever bogen i allerhøjeste grad op til sine egne fordringer.