Piranesi af Susanna Clarke er en stille, gådefuld og dybt original roman, der udfordrer læserens forestilling om både fantasygenren og om, hvordan en fortælling kan bygges op.

I stedet for storslåede slag og komplekse magisystemer inviterer Susanna Clarke os ind i et mærkeligt, næsten meditativt univers, hvor stemning og bevidsthed er vigtigere end handling.

Romanen følger fortælleren Piranesi, som lever i et enormt hus bestående af uendelige sale fyldt med statuer.

Havet oversvømmer de nederste etager, og skyer driver gennem de øverste.

Piranesi virker fuldstændig tilfreds med sin tilværelse og dokumenterer omhyggeligt hverdagens fænomener i sine dagbøger. Kun én anden person, “Den Anden”, besøger ham regelmæssigt.

Møderne står stærke i min erindring nu her efter endt læsning.
Det mystiske, underfundige og finurlige, alt er så fortættet og indjagende.

Langsomt begynder der dog at opstå sprækker i Piranesis forståelse af verden – og af sig selv.

Clarke skriver i et enkelt, klart og næsten barnligt sprog, som passer perfekt til Piranesis uskyldige og oprigtige stemme.

Således står denne stemme meget original frem, den kommer jeg til at huske.

Netop denne fortællerstemme er bogens største styrke. Læseren fornemmer tidligt, at noget ikke stemmer, men opdager sandheden i samme tempo som Piranesi selv. Det skaber en intens og intim læseoplevelse, hvor nysgerrighed og uro hele tiden balancerer hinanden.

Tematisk kredser Piranesi om hukommelse, identitet, magt og viden. Romanen stiller spørgsmål ved, hvad det vil sige at forstå verden, og om intellektuel ambition kan være destruktiv. Samtidig er bogen også en hyldest til undren, omsorg og respekt for det, der er større end os selv.

Husets skønhed beskrives med en næsten religiøs ærbødighed, som står i skarp kontrast til mere kyniske former for videnssøgen.

Tempoet er langsomt, og læsere, der forventer traditionel fantasy eller et højt dramatisk spændingsniveau, kan blive udfordret.

En roman fra 2021, dog ganske forfriskende nutidig.

Bogen er oversat af Rasmus Hastrup