Tre uger inden sin studentereksamen forsvinder Lukas under mystiske omstændigheder. Han dukker dog op igen efter et par uger, men lider af hukommelsestab og kan intet huske om sin forsvinden eller hvordan han kom tilbage igen. 10 år tidligere forsvandt to personer og deres forsvinden blev aldrig opklaret. Før hver enkelt forsvandt, brændte et træ ved deres hus.

10 år senere vender Lukas tilbage til sin hjemby. Han er stadig mærket af sin oplevelse og begynder at rode i fortiden. På den anden side af gaden bor et forældrepar til et af ofrene. Faren lider meget under savnet af datteren, som Lukas en overgang var kærester med og han er overbevist om, at Lukas ligger inde med oplysninger om hendes forsvinden.

Samtidig flytter Lukas gamle kammerat David ind i byens gamle præstegård sammen med Anna. De når dog knapt nok at flytte ind før der begynder at ske underlige ting.

Mere med mere på
Syge Sjæle er Kristina Ohlssons første gyser og uha da-da, hun kommer godt fra start. I løbet af de første sider rives man med i en spændende og uhyggelig fortælling om tvivl, venskab, fjendskab og sindssyge. Men, men, men. Som nævnt opbygges der meget hurtigt en uhyggelig stemning, men på et tidspunkt kammer det hele lidt over. Det er som om forfatteren er bange for at læseren skal komme til at kede sig og for at undgå dette læsses der bare mere og mere uhygge på og hele fortællingen bliver en anelse langt ude, efter min smag.

Lukas hukommelsestab er en meget taknemmelig størrelse at arbejde med. Ingen ved hvad der er sket, heller ikke læseren, før det afsløres, men det er bestemt ikke en ny idé. I det hele taget kunne gyser/krimigenren godt trænge til en saltvandsindsprøjtning – alt for meget genbrug og for få nye idéer. (Nå, det var ikke min generelle mening om genren, det skulle handle om. Tilbage til Syge Sjæle).

Et umage makkerpar
I sin søgen efter sandheden om sin forsvinden involverer Lukas det lokale politi, men hver gang han kontakter dem ender sporene blindt og de bliver efterhånden trætte af ham. Derfor ender han med at danne makkerpar med Gunnar, faren til hans ekskæreste og sammen tager de på selvtægtsmission. Det går dog ikke helt som planlagt og bogens afslutning er meget overraskende (bare rolig, jeg afslører ikke noget).

Jeg havde en forventning og en ”lige ud af landevejen”-slutning og det fik jeg heldigvis ikke. Hvor mange krimiforfattere er gode til at bygge et plot op og knap så gode til at skrive overraskende slutninger, er det anderledes med Kristina Ohlsson. Plot er der masser af - lige lovlig meget måske - men slutningen – den holder.

Så er du til uhygge og psykologiske spil skal du helt sikkert læse Syge Sjæle, eller måske vil den være en oplagt julegaveidé – det er altid godt med lidt kontrast.