Jeg tør godt sige, at vi er rigtig mange der har glædet os til at krimien Efterspille skulle udkomme. Efterspillet er den 4. bog i serien om drabsefterforsker Erik Schäfer og journalist Heloise Kaldan. Sidst vi hørte fra dem, var i romanen Pitbull fra 2020, hvor makkerparret blev viklet ind i en bemærkelsesværdig sag om en drukneulykke.

Men altså, nu er de endelig tilbage. Heloise Kaldan er blevet podcastvært på podcasten ’Efterspillet’. Hendes fokus har dog ikke ændret sig. Hun er stadig optaget af ’true crime’ og har derfor inviteret sig samarbejdspartner og gode ven efterforsker Erik Schäfer i studiet til en snak om den sag, der har gjort ham til lidt af en berømthed indenfor drabsefterforskning, nemlig opklaringen af syv brutale drab begået af billedkunstneren Hans Verni.

Man når ikke mange sider ind i bogen før fanden igen er løs. En ung kvinde findes død i gårdhaven bag Den katolske kirke, knivdræbt og positioneret på samme sirlige måde, som Verni i sin tid efterlod sine ofre og så udfolder handlingen sig ellers i et hæsblæsende tempo.

Er det en copycat, der er på spil eller er det mon samme morder som sidst og har Schäfer så sendt en uskyldig mand i fængsel? Spørgsmålene bliver hurtigt mange og det kræver en god portion viljestyrke at lægge bogen fra sig.

Selv om det er seks år siden jeg sidst har haft fornøjelsen af Kaldan og Schäfers selskab, så tog det ikke mange minutter før jeg igen følte mig helt hjemme i deres univers. De forskellige karakterer og omgivelser er så spændende og detaljeret beskrevet, at man næsten synes man kender dem.

Selv om opklaringen af mordet selvfølgelig fylder meget, bliver der også plads til både Kaldan og Schäfers privatliv – og det er bestemt heller ikke kedeligt. Heloise er lige flyttet sammen med sin kæreste - eller næsten i hvert fald - og Erik Schäfer har heldigvis stadig sin Connie, men er alt som det skal være eller holder han noget skjult?

Selve sproget er fyldt med sprogblomster, der gør læsningen til en sand fornøjelse og så er bogen struktureret på en måde, der gør det umuligt at gennemskue plottet før de allersidste sider.

Da det jo er en krimi, vil jeg ikke afsløre alt for meget. Den fornøjelse skal du selv have. Jeg kan dog sige så meget, at ligesom i Anne Mette Hancocks øvrige bøger om makkerparret Schäfer og Kaldan er plottet genialt udtænkt.

Har du endnu ikke læst Ligblomsten (2017), Mercedes-snittet (2018) eller Pitbull (2020) kan jeg kun anbefale at du kaster dig over dem inden du læser Efterspillet. Ikke så meget på grund af handlingen, men mere af hensyn til karakterene, som stille og roligt udvikler sig gennem de fire bøger. Det fungerer virkelig godt, at man som læser lærer både Schäfer og Heloise at kende i takt med at de lærer hinanden at kende på godt og ondt.