Sex og sommer, kemikalier og blomster
Soundvenue har brugt udtrykket ”postdansktop” om den musik, som Rasmus Seebach indirekte (hævdes det) har været fødselshjælper for, skriver Weekendavisen i en artikel (Dansk pops Fedtmule af Sune Anderberg, 30. nov. 2025).

I samme artikel bliver det hypede danske band, Aphaca, nærmest udnævnt til Seebachs arvtager, forstået på den måde, at mange af Aphacas sange er lige så naive og enkle som Seebachs, og de fremføres på samme naturligt naive måde. Det kan man nok diskutere, men observationen er i hvert fald interessant, og Seebach har jo vitterligt bevæget sig i grænseområdet mellem dansktop og pop, og måske er det derfor, han favner så bredt.

Jeg så engang på Youtube et længere indslag med Andreas Odbjerg, hvor han gjorde rede for sine egne tanker i forbindelse med sangskrivning. En af hans hovedpointer var, at mange nybegyndere i sangskrivning er bange for at være banale, og vil sige alt for meget på én gang.

Om denne tilstræbte enkelthed giver dækning for begrebet om ”postdansktop” kan sikkert også diskuteres, da det dækker over en bred vifte af kunstnere som netop Odbjerg, Tobias Rahim, Mille, Mumle og Ida Laurberg. Jeg ville personligt tilføje Malte Ebert, som Odbjerg i øvrig har kaldt Danmarks bedste lejlighedsdigter (fodboldsange, nytårssange, sang til dronningen, julesange, mv.), og Ebert er da også klart bedst, når han bliver ’for meget’ og for patetisk og måske lidt ironisk (han stod jo også bag Gulddreng i sin tid).

Jeg synes personligt, at Odbjerg bevæger sig temmelig meget ind i dansktop-zonen med en af sine nye sange, Jeg tror, jeg elsker dig for evigt, og ser man tilbage på I morgen er der også en dag fra 2021, har den unægtelig også en snert af noget dansktop over sig – og måske er postdansktop det helt rigtige udtryk her. Det er ikke et klassisk dansktopnummer, men er tilpas patetisk til at sende nogle dansktop-vibes ud. Det er ikke ment negativt, jeg er selv meget glad for sangen.

Derfor er det utroligt interessant, at Tobias Rahim har valgt at gå linen ud ved at indlede et samarbejde med den største nulevende – og aktive – dansktoplegende, Birthe Kjær (Keld og Hilda er gået på pension, Jodle Birge, Peter Belli og Johnny Reimar er døde). I øvrigt har Odbjerg kaldt Birthe Kjærs Vi maler byen rød (som er skrevet af Keld Heick i 1989) for “et fucking mesterværk” i en DR-udsendelse.

Sammenstødet mellem de to, Rahim og Kjær, i deres nye sommersang, Den danske sommer, kan næsten ikke være større. Tobias Rahims stemme passer slet ikke til klassisk dansktop. Det er ikke det samme som, at han ikke kan være patetisk, men der er altid en alvor og melankoli i hans stemme, der gør, at det aldrig bliver rigtigt sukkersødt.

Jeg kan heller ikke se for mig, at Birthe Kjær kan synge klassisk popmusik, i hvert fald ikke, hvis teksten skal have noget kant (som Rahims ofte har). Hendes stemme er for fløjlsblød til, at en sangtekst lyder rigtig alvorlig i hendes mund. Men det har hun vist heller aldrig haft nogen ambition om, så det er mere en konstatering end en egentlig kritik fra min side af. Jeg hører alligevel ikke Birthe Kjær normalt, da det slet ikke er min genre.

Derfor er det egentlig også forbløffende, så godt sangen, Den danske sommer, virker. Og det skyldes sikkert, at de meget klogt har ladet Tobias Rahim være Tobias Rahim, og Birthe Kjær være Birthe Kjær. I Rahims indledende vers, lyder det nærmest som om, at han synger om at dyrke sex med den danske sommer. Det er en blandet fornøjelse, kan man forstå, ”Jordbær og citron, kemikalier i næse og mund”, og sommeren bliver forbundet med kaos (de høje forventninger? det omskiftelige vejr? ny usikker tid for de nyudsprungne studenter?) og en hedonisme, der måske bliver for meget.

Omkvædet henter tydelig inspiration fra Thøger Larsens Du dansker sommer, jeg elsker dig fra 1923 (og Bjørn & Okays Sol og sommer”fra 1995 klinger også med ligesom Birthe Kjærs egen Sommer og sol fra 1971)

I Birthe Kjærs vers lyder det lidt som om, at Birthe Kjær selv er sommeren, ”Det' klart, at det' sommer, og alt i mig blomstrer. Og viser, hvor færdige vi er”, selvom dette selvfølgelig også bare kan være en iagttagelse af sommeren. Hun synger om folk, der mødes med nye mennesker, ”Fyre, der styrer og drikker og ryger i båden – det går, som det går” og undgår behændigt (klart modsat Rahim) at synge direkte om sex.

Ja, i indledningen til musikvideoen (som stationen TV2 bruger som optakt til sit eget slogan, Alt det, vi deler), indleder Birthe Kjær ligefrem med ordene: ”Landet hvor alle er glade, landet hvor alle er lykkelige” – så bliver det ikke mere Morten Koch-agtigt, og sommerfarverne, der omgiver de to, når de synger sammen, lader da heller ikke noget tilbage at ønske i Morten Korch-land.

Derfor dannes der også en sjov kontrast, når Tobias Rahim kort efter kan synge om den bilos i byerne (min tolkning), der sætter sig som kemikalier i næse og mund, for selvom vi ”igen får sol og sommer og de lyse tider kommer” (for nu at citere Bjørn & Okay), så stopper trafikken og bilernes udstødning ikke, heller ikke de høje forventninger til, hvordan en sommer kan bruges. Måske er vi alligevel ikke alle glade og lykkelige. Rahim står også i militæruniform i nogle sort-hvide klip, en oplagt henvisning til hans musikvideo, Når mænd græder (fra 2022), som man også med en vis rimelighed kan sige scorer højt på patos.

Tobias Rahim og Birthe Kjærs nye sang er ualmindelig ørehængende, og mon ikke det bliver en af sommerens hits (første uge efter udgivelsen fik den cirka 600.000 afspilninger på Spotify). Videoen er en tydelig kærlighedserklæring til Danmark, dansk historie og mangfoldighed, og den danske sommer.

Hvem havde set den komme? Jeg havde i hvert fald ikke.

Alle sangtekstcitater fra sommersangen er taget fra genius.com
Titel: Den Danske Sommer
kunstnere: Tobias Rahim feat. Birthe Kjær
Selskab: Os Der Følger Floden, 2026