Nogenlunde samtidig med, at Erling Jepsen fik sit folkelige roman-gennembrud i Danmark, romandebuterede Birte Blønd (1932-2018) med Grænsegænger (Hovedland, 2001), der blev fulgt op med Skillelinier (Hovedland, 2001) og Dansen kan begynde om Gråsten-pigen Marias barndom og ungdom. Birte Blønd beskæftiger sig med forholdet mellem dansk og tysk i grænselandet, og nazismens fremmarch i 1930erne spiller en væsentlig rolle. Birte Blønd stammede selv fra Gråsten, men afviste klart, at der var tale om selvbiografisk stof, når hun blandt andet beskrev en ung dansksindet sønderjysk piges forhold til en ung mand fra Holsten. Manden kommer fra en familie med nazistiske sympatier, og det er ilde set i den dansksindede sønderjyske familie i en tid, hvor de mørke skyer for alvor er trukket ind over grænsen.

“Alle mine personer er frit opfundne. Jeg sidder og lyver for at få en sandhed frem. Maria er ikke mig, men jeg har jo set mange af de ting, som hun oplever”, sagde hun til Flensborg Avis (2. februar 2005).

Birte Blønd var selv årsagen til en skandale i sin familie, da hun efter besættelsen forelskede sig i en tysk soldat.

Hun var stædig og ønskede forbindelsen opretholdt, mens hendes familie havde frygtelige kvaler. At en pige fra et tidligere modstandshjem fraterniserede med, ja var forelsket i en tysker!

“Mit hovedærinde er at fortælle om Sønderjylland. Det har gennem det meste af mit liv været min store drøm. Jeg er sønderjyde i marv og ben. Jeg skulle først bo i Aarhus i mange år for, før jeg fandt ud af, at det havde været et privilegium at vokse op i Sønderjylland. Det var dog lidt svært for folk deroppe at forstå. Det er denne ‘Zweiströmigkeit’. For jeg er meget påvirket af det tyske. Jeg befinder mig utroligt godt, når jeg er i Tyskland. Ellers var jeg næppe heller begyndt at læse tysk”, sagde Birte Blønd til Flensborg Avis i 2005 Grænsegænger en roman, der viser en ung piges hidsige kønsrolleopgør. Hovedpersonen er på kant med sin far, hvis gammeldags syn på piger forhindrer hende i at udfolde sig på lige fod med brødrene.

“Jeg vil gerne fortælle ‘norddanskerne’ om, hvordan det er at have boet i Sønderjylland. Jeg har nogle venner fra Roskilde, og efter at have læst bogen, sagde de til mig: ‘Nu forstår vi dette særlige sønderjyske. For os har det altid været noget med en masse historie, som vi egentlig var trætte af at høre på’. Den bemærkning var lønnen for mine anstrengelser”, sagde Birte Blønd til Flensborg Avis.

Birte Blønd vendte i interviews og ved oplæsninger på danske folkebiblioteker igen og igen tilbage til det førnævnte begreb ‘Zweiströmigkeit’. Begrebet dækker ifølge en leksikal artikel på Grænseforeningens den opfattelse, at “man kan have elementer eller strømninger fra både dansk og tysk kultur i sig”. Begrebet voksede oprindeligt frem blandt det tyske mindretal i Sønderjylland, men indgik også programerklæringen for det danskorienterede tidsskrift Slesvigland, der blev udsendt til alle husstande i Sydslesvig med støtte fra Traugott Møller Fonden i Sønderborg.

“Slesvigerne har kunnet suge til sig fra flere kulturkredse, har kunnet vælge mellem dansk og tysk på alle områder, men har også formået at omdanne påvirkning udefra til noget særligt slesvigsk. Det er ikke tilfæl­digt, at ‘Zweiströmigkeit’ i så høj grad er blevet et slesvigsk begreb. Det er i virkeligheden et privilegium at være slesviger”, hed det i bladets oprindelige programerklæring fra 1980.

På det punkt ramte Birte Blønds forfatterskab lige ned i en diskurs under forandring i det dansk-tyske grænseland. Den tidligere danske generalkonsul i Flensborg, dr.phil. Henrik Becker-Christensen, sagde allerede i 2001 ved en højtidelighed på det gamle forsvarsværk Danevirke:

“Vi har bevæget os fra at være imod hinanden til at leve ved siden af hinanden og i de senere år at leve med hinanden”.

Udtalelsen faldt i forbindelse med en indvielse af en ny-etablering af forsvarsstillingerne og adgangsvejene til Dannevirke, som skete i et tæt samarbejde mellem danske og tyske ingeniørtropper.

Det var også i en periode, hvor Grænseforeningen oprettede sit korps af unge sydslesvigere, ‘elevambassadørerne’, der i et kulturmøde med danskere og danskere med anden etnisk baggrund satte fokus på det at have flere kulturer i sig selv som noget positivt. Birte Blønds forfatterskab skal ses i dette perspektiv, og hun var i høj grad med til at skabe en interesse for litteratur i grænselandet - en interesse, som efterfølgende bogudgivelser fra perioden fra cirka 2008 til i dag har nydt godt af. Birte Blønds trilogi fik en betydelig opmærksomhed af alle de store danske aviser (kilde: Infomedia og Bibliotek.dk).

En tysksindet i København
Ester Bock er født i Sønderjylland i 1936, men fraflyttede grænselandet som barn, da hendes indremissionske familie flyttede til Herning. I romanen Det skjulte (Gyldendal, 2006) placerer hun en sønderjysk kvinde fra det tyske mindretal i Nordsjælland. Danmark er besat, og hovedpersonen Adelheid er ansat som lærer på en skole, hvor danskheden trives som en stærk modsætning til nationalsocialismen, som hun selv har sympatier for.

Adelheid er nødt til at gå stille med dørene. Hun har haft en affære med en tysk soldat, og hendes bror, Ditlev, er med i Frikorps Danmark for at kæmpe mod bolsjevismen på østfronten. Deres sympatier - og for brorens vedkommende: Fanatisme - har de overtaget fra det stærkt tysksindede præstehjem i Sønderjylland. Det skjulte blev efterfulgt af Klokken slår (Gyldendal, 2009) og Flugt (Strandberg Publishing, 2013), og selv om handlingen primært udspiller sig uden for Sønderjylland, er der tråde til landet syd for Kongeåen, blandt andet på østkysten ved Haderslev, hvor familien har sit sommerhus.

Forfatter fra det tyske mindretal
Frem fra det tyske mindretal i Sønderjylland dukkede i 2009 Hans Schmidt Petersen, der er født i 1962 på Nordals, hvor han også voksede op. Han var indtil da ikke noget ukendt navn på det tyske marked, hvor han under navnet Hans S. Petersen og med base i Berlin havde udsendt fire romaner på anerkendte tyske forlag, Die Letzte Option (Bastei Lübbe, 1998), Die Täuscher (Bastei Lübbe, 1999) og Letzte Helden (Bastei Lübbe 2001) og Geest (Europa-Verlag, 2001«).

Med den tilknytning, Hans Schmidt Petersen har til grænselandet og Danmark er det bemærkelsesværdigt, at ingen af bøgerne er oversat til dansk. Selv ikke bogen Geest, der foregår det gamle danske kulturområde Sydslesvig. ‘Geest’ er den tyske betegnelse for et område, som vi på dansk kender som ‘en bakkeø’ - området mellem den sydslesvigske marsk og højderyggen mod øst.

Hans Schmidt Petersen fik sit danske gennembrud med spændingsromanen Sneglens hus (C&K Paperback, 2009), der udspiller sig i både et dansk og tysk miljø i og omkring Aabenraa og Flensborg. Sneglens hus blev fulgt op af Den sørgeligste død (C&K Paperback, 2010) og blev med Pigernes sødme (C&K Paperback, 2012«) til en trilogi. Hans Schmidt Petersen er et eksempel på en grænselandsforfattere, der har en ‘Zweiströmigkeit’ i sig. Han har arbejdet i både Danmark og Tyskland og begår sig lige så godt i begge kulturer og på begge sprog, og hans kendskab til det tyske skinner tydeligt igennem i trilogien, hvor han både skildrer forskelle mellem dansk og tysk kultur, og viser at de to kulturer og nationaliteter ikke altid er entydige størrelser i grænselandet.

Nordisk krimibølge ved grænsen
Et særligt aspekt ved hans trilogi er, at han rider med på den nordiske krimibølge og kombinerer den med et stykke grænselandslitteratur, der tager udgangspunkt i Sønderjylland og Flensborg (nordiske krimier er i øvrigt i høj kurs i det tyske sprogområde). I det tredje bind rammer han i øvrigt et delikat tema i det sønderjyske: En folketingskandidat for Dansk Folkeparti findes myrdet i sit hjem i Aabenraa. Mistanken falder i begyndelsen på en indvandrerfamilie, men sporene leder til finansverdenen i Hamborg og kriminelle miljøer i Flensborg.

Hans Schmidt Petersen havde næppe på det tidspunkt - i 2012 - forudset, at cirka hver fjerde sønderjyde ville stemme på Dansk Folkeparti ved folketingsvalget i 2015. Selv i det tyske mindretals højborg, stationsbyen Tinglev, var DF-stemmetallet så højt, at en stor del af byens tysksindede må have stemt på partiet (Klein(SCHMIDT), Der Nordschleswiger, 20. juni 2015).

Som tidligere nævnt findes der stort set ingen skønlitterære udgivelser med tyske mindretals-briller. Hans Schmidt Petersen har heller ikke en specifik hjemmetysk vinkel, men er dog en af de meget få hjemmetyske stemmer i den dansksprogede litteratur fra grænselandet.