Mest læste
[Litteraturessay]

1 - Litteraturessay
Alsidighedens affektion
2 - Litteraturessay
Krimi, viden og kultur
3 - Litteraturessay
Interview med Theis Ørntoft
4 - Litteraturessay
At finde en form til sin vrede
5 - Litteraturessay
»Jeg har ikke matematiske evner nok til at skrive en krimi«
6 - Litteraturessay
Den Litterære Rebel
7 - Litteraturessay
Interview med Sofie Kluge
8 - Litteraturessay
Hur kommer man på nånting sånt här?
9 - Litteraturessay
Ernesto Dalgas; Modernitetens apokalypse
10 - Litteraturessay
Mosaikkens fortælling

Gamle overgreb rulles op

- - samtale om Sissel-Jo Gazans seneste roman

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Den 6. oktober 2020 udkommer Sissel-Jo Gazans nye roman, Hvide blomster, og allerede nu har den danske forfatter allieret sig med en medierådgiver. Hun forventer, at der vil komme reaktioner på bogen, og hvilken drejning, de vil tage, er ikke til at sige.

- Jeg har ligget vågen om natten og tænkt meget over de reaktioner, der kan komme, fortæller Sissel-Jo Gazan.

Hun betegner Hvide blomster som en “kunstnerisk hævn” for forbrydelser, der har fundet sted i virkeligheden. Romanen handler om den unge kvinde Nanna, som er vokset op hos sin mor, der er tatovør. Da en pige på 17 år forsvinder, viser det sig, at hendes mor er involveret. Moren har lært Nanna, at man ikke må lyve, men viser sig at have hemmeligheder. Og moren lyver også selv - over for politiet. Det er en roman om overgreb og pædofili.

- Jeg tror aldrig, jeg har skrevet så vild en bog. Samtidig har jeg faktisk forsøgt at underdrive i bogen, siger Sissel-Jo Gazan.

- Alle mine cases i bogen har jeg hentet fra virkeligheden. I bogens efterskrift har jeg anført, at bogens indhold bygger på hændelser, som medierne har behandlet, siger hun.

I år er det 30 år siden, at drabet på den unge kvinde Stine Geisler fandt sted i København. Geisler blev fundet myrdet i en kælder bundet og overhældt med bonevoks. Efterfølgende vakte drabet betydelig debat - for hvem myrdede den unge pige? Og hvorfor blev sagen aldrig opklaret?


Iben Mondrup - foto: Hans Christian Davidsen (c)

Stine Geisler-sagen står stadig den dag i dag som en af det 20. århundredes mest omtalte drabssager.
For en generation af unge kvinder blev Stine Geisler selve navnet på den frygt, de siden bevægede sig gennem de mørke gader med. Også for Sissel Jo-Gazan, der dengang var 16 år.

Bor i Berlin
- Lige nøjagtig denne forbrydelse er ikke behandlet i mig bog, men mordet har altid optaget mig - blandt andet af den grund, at de aldrig har fundet gerningsmanden, siger Sissel-Jo Gazan, der siden 2005 har boet i Berlin Hans liv er ødelagt
Sagen om den østjyske sex-guru Uffe Hove, der grundlagde en sekt og piskede sine disciple og begik flere okkulte sex-drab er en af de grimme forbrydelser, der har givet stof til bogen, fortæller Sissel-Jo Gazan.

- Mine to yngste børns far boede på et børnehjem i Australien, og det, han har været udsat for, har ødelagt noget af hans liv. Når man begår pædofile forbrydelser mod et barn, ødelægger man også barnets evne til at være forældre som voksen, siger hun.

I 1996 mødte hun Martin, som hun blev gift og fik datteren Ea-Viola med. Alt var lykke og succes, troede hun, men pludselig ville Martin skilles. Datteren var kun lige blevet et år, da han efterlod dem alene. Sissel-Jo Gazans tro på kærligheden fik sig et gevaldigt knæk.

Bruddet har hun brugt på en åben og selvbearbejdende måde i medierne. Hun lavede i 2005 et projekt sammen med fotograf Sif Meincke, hvor de tog rundt i Danmark og snakkede med forskellige præster om kærlighed og den høje skilsmisserate i dagens Danmark.

Tavsheden brydes
- Vi er lige nu i en tid, hvor det er blevet o.k. at bryde tavsheden. Eksemplerne er overgrebene mod de unge drenge på drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland og tv-værten Sofie Lindes opgør med sex-chikane i de danske medier, siger Sissel-Jo Gazan.

Sissel Jo-Gazan formoder, at hun kommer til at dø i Aarhus, selv om hun bor i Berlin. Da hun for 15 år siden flyttede til den tyske hovedstad, var det på en enkeltbillet, men med den plan i hovedet, at hun skulle bo der i et halvt års tid. Men så fik hun børn, der voksede op i byen og gik i skole og ikke lige kunne hives op med rødderne.

- Det er ikke så nemt at flytte tilbage igen. Efter at min datter blev student sidste sommer, rejste hun dog med det samme til Aarhus. Så der må alligevel have været noget, der har trukket i hende. Da jeg kom til Berlin i 2005, var byen ikke så poleret, som den er i dag. Den mindede mig meget om Aarhus i 1970erne, hvor man som barn legede på lossepladser, og der løb vilde katte rundt i gaderne, husker hun.

Sissel-Jo Gazan regner med en dag at tage tilbage til Aarhus- sin store kærlighed til Berlin til trods.

Hvide blomster udkommer på Politikens Forlag.

FAKTA: SISSEL-JO GAZAN
Den danske forfatter Sissel-Jo Gazan (født 1973) er uddannet biolog med speciale i dinosaurer og debuterede i 1995 med romanen Når man kysser i august.

I 2008 udgav Sissel-Jo Gazan videnskabskrimien Dinosaurens fjer, der blev hendes store gennembrud og i 2013 udkom den selvstændige efterfølger, Svalens graf.

I 2017 vendte hun med romanen Blækhat hjem til sin barndomsby Aarhus i 1980'erne, hvor Rosa vokser op hos sin mor, der er optaget af kampen imod kapitalismen. Romanen er et nostalgisk gensyn med 1980erne og en indføring i en hemmelig verden af street art og politiske ekstremer.

Som barn boede Sissel-Jo Gazan forskellige steder i Danmark, og i de år oplevede hun en rodløshed, der har haft indflydelse på hendes bøger.

pil op
Forrige essay
« Vor tids folkedomstol «
Næste essay
» Stemmer fra grænselandet »