Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Le Mans (109 min.) Købsfilm / Paramount
Anmeldt 14/10 2011, 07:28 af Torben Rølmer Bille

Melankoli og sportsvogne


Melankoli og sportsvogne

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Le Mans fra 1971 er i mange henseender en ganske unik film. Selv om den i sagens natur kan klassificeres som en egentlig sportsfilm, så overholder den ikke helt den formel som ellers kendetegner genren, for selv om der køres racerløb, så er vor hovedperson langt fra den undertippede figur, som ellers plejer at sejre til sidst. Ikke nok med at hovedpersonen Michael Delaney spilles af Steve McQueen, så hører figuren fra filmens start til blandt verdens bedste kørere.

Filmen lader heller ikke sine handlingselementer fylde ret meget. Ganske vist fokuseres der på en tragisk dødsulykke fra året før, hvor hovedpersonen Michael overlevede et sammenstød og nu har lidt svært ved at se den dræbte racerkørers enke trisse rundt i kulisserne bag Le Mans løbet, men ud over et par samtaler mellem disse to og Michaels kortfattede dialoger med sportschefer, racerkørere og konkurrenter, er der ikke megen dialog at komme efter. I stedet er fokus rettet på alle de klassiske racerbiler, på banen og den tætte konkurrence firmaerne og kørere imellem.

Filmen fremstår nærmest dokumentarisk, længe før mockumentaries var blevet et fast udtryk, for selv om Steve McQueen er manden, der ifører sig hjelm og asbestundertøj, så er mange af optagelserne af tilskuere, omgivelser, køretøjer og omgivelserne ægte. Filmen opstod, ifølge den halvtimes dokumentarfilm (Filming at Speed: Making of the Movie Le Mans) som er inkluderet på Bluray-udgivelsen, efter et inderligt ønske fra Steve McQueen, der var en ivrig motorsportsentusiast, om at lave den ultimative racerløbsfilm. Derfor startede forberedelserne til optagelserne allerede et år før, hvor filmholdet tog til Le Mans for at bese banen, øve sig i kamerabevægelser og først året efter vendte de tilbage og filmede alle 24 timer. Da filmen skulle følge et nødtørftigt manus, filmede man også testkørsler og, efter det rigtige løb var tilendebragt, de racerbilsscener, som skulle bruges i den endelige film. Sammenklippet er det derfor meget svært at se forskel på dokumentaroptagelser og hvilke ting som er skabt udelukkende til den endelige film.

Resultatet er intet mindre end spektakulært. Selv om filmen har næsten fyrre år på bagen er det lige så fascinerende at sidde i sofaen og opleve dramaet, som det måtte have været for biografgængerne dengang. Man kan mene, at sådan en iscenesættelse af et bilvæddeløb er langt mere kedeligt og forudsigeligt, end at være vidne til det virkelige motorløb, det kan det måske være noget om – men ikke desto mindre er Le Mans en film for alle der har højoktan i blodet og har en fetich for klassiske biler.

Løbet fokuserer især på opgøret mellem det Italienske hold, der forsøger at vinde med deres Ferrari 512LM biler mod Delaneys Porches 917 model. Der er ikke kun utroligt fascinerende at se disse gamle, smukke bile, blæse rundt på banen, filmet utroligt lækkert, der gengives ganske smukt på BluRay, men det er mindst lige så fascinerende at opleve alle optagelserne af tilskuere, mekanikere og hele verden omkring løbet, som samtidig er blevet indfanget. Le Mans giver derfor et blik ind i en motorsportsverden, der var langt mere risikofyldt end den er i dag (hvilket ikke siger så lidt!), samtidig med at den giver et nostalgisk tilbageblik på verdens unægtelig hårdeste motorløb dengang, det stadig var anset som comme il faut at lade mange forskellige typer og klasser af køretøjer deltage i maratonræset på lige fod med Formel-1 biler.

Da filmen retfærdigvis mangler dramatisk fremdrift endsige et plot, er Le Mans ikke en film for alle. Der er sikkert mange (der ikke kan lide biler) som ville syntes den er rasende kedsommelig, men for de der drages mod klassisk motorsport, er det en ganske fantastisk film. Følelsen af at være helt tæt på løbet og blive blæst igennem af de autentiske lyde fra de store, voldsomme motorer kommer helt til sin ret i denne nyrestaurerede BluRay-udgivelse. Selv for en helt ung målgruppe, som normalt foretrækker at se animerede biler fra Pixar, kan det være mægtigt spændende at se rigtige biler, i rigtig regn køre rigtig, rigtig hurtigt.

Det hele bliver ikke mindre imponerende når man tænker på at filmen er fuldstændig analog, forstået på den måde at alle effekter og racerløbssekvenser er lavet ved at fastspænde kameraer på andre racerbiler, eller ved at lade kameramænd – med risiko for deres eget liv – filme løbet fra sidelinjerne. Le Mans er derfor en film der gør, at man uanset alder får lyst til at trække i en kedeldragt, hive styrthjelmen på og træde speederen helt i bund, men uden en Porche 917 i indkørselen forekommer dette både tåbeligt og usejt.


Forrige anmeldelse
« Jernets Herre «
Næste anmeldelse
» Vanishing on 7th Street »


Filmanmeldelser