I den til stadighed voksende mængde af film baseret på tegneserier, er turen nu kommet til den koreanske manhwa (koreansk for manga – red.) Priest. Det er ikke sikkert at der er mange af kapellets læsere der er stødt på denne udgivelse før, men har man lyst til at stifte bekendtskab med Min-Woo Hyungs serie, kan man læse den ganske gratis online, ved at klikke her. Det forlyder fra flere kilder at Huyng selv blev inspireret til sin manhwa efter at have spillet PC shooteren Blood som kom i 1997 og selv om hardcorespillere måske godt kan se lighedstegnene, så er tegneserien væsentlig mere udfordrende fortalt.

Lige så stor forskellen er mellem computerspillet og tegneserien, lige så stor forskel synes der også at være mellem manhwa’en og filmudgaven, for selv om der stadig er nogle visuelle fællestræk, så er både den verden der skildres i filmen samt handlingen radikal forskellig fra tegneserieforlægget.

Tegneserien er grafisk utrolig flot og foregår udelukkende i en form for alternativ udgave af det amerikanske Vide Vest, som befolkes af alskens uhyrer, blandt andet zombier, dæmoner og faldne engle. Præsten Ivan traverserer dette westernlandskab bevæbnet med et arsenal af våben der rangerer fra tommyguns til en enorm le, som han bruger til at rydde op i monstrenes rækker med. Som i mange længere asiatiske tegnede serier byder historien på et utal af karakterer og en handlingsforløb, der ofte trækker i flere forskellige retninger. Sådan er det bestemt ikke med filmen.

Filmens handling er henlagt til en fremtid, der ifølge de klip undertegnede har opsnuset på Youtube foregår mange år efter Ivans oprindelige eventyr og ideen var at Ivans oplevelser i det Vilde Vest skulle ligge til grund for hvordan præstestanden i fremtiden har udviklet sig.

Det virker som om instruktøren af og manuskriptforfatteren til Priest har været lige så fascineret af tegneserien, som de har været af dystopiske science fiction film - primært Blade Runner og Dark City. Jovist, westernstemningen og frontierånden er stadig til at finde, men nu bliver ødemarken kontrasteret af den dystre storby, hvor aske konstant daler mod jorden som en form for foruroligende, radioaktiv, sort sne. I ødemarken findes også kolossale de vampyrreservater, som huser den sidste rest af menneskernes værste fjende.

De faldne engle fra tegneserien er altså blevet byttet ud med vampyrer, muligvis på grund af politisk korrekthed, muligvis på grund af at instruktøren i hans forrige film Legion (der i øvrigt også havde Paul Bettany i hovedrollen) netop beskæftigede sig med faldne engle eller måske mere præcist fordi vampyrer – takket være Twilight serien – har opnået så kolossal stor popularitet for tiden.

Da filmen åbner møder vi den navnløse helt, kaldet Priest. Selv om en totalitær version af den katolske kirke regerer nådesløst i storbyen og synes at undertrykke befolkningen med dogmer og slogans, der igen og igen lyder fra højtalere og store elektroniske billboards, så er de toptrænede præster som førhen slog vampyrer ihjel ildeset. Vampyrtruslen er ifølge kirkens ledere tilsyneladende nedkæmpet og Priest kæmper nu kun med sine indre dæmoner som han nævner hver gang han besøger en af byens utallige elektroniske skriftestole. Især mindet om dengang hans bedste ven blev offer for vampyrerne, da de faldt i et nederdrægtigt bagholdsangreb i vampyrernes hovedkvarter plager vor protagonist.

Der går dog ikke mange minutter før en nybyggerfamilie angribes af en stor horde blodsugere. Derfor opsøger den lokale sherif Hicks Priest i håbet om at få dennes hjælp. Det er nemlig ikke en hvilken som helst gruppe nybyggere der er blevet ofre, det drejer sig om Priests’ egen bror, dennes kone og værst af alt, så er den unge teenagedatter Lucy blevet kidnappet.

Priest opsøger sine gejstlige overordnede, men de forbyder ham på det strengeste at tage af sted, idet de mener at have vampyrproblemet helt under kontrol. Priest bryder derfor med både dem, deres pseudo-kristne kodeks og begiver sig sammen med Hicks på jagt efter uhyrerne.

Priest fortsætter efter dette anslag helt efter bogen i en ganske flot, men utrolig tyndt konstrueret historie, der primært har til hensigt at vise kampen mellem de kutteklædte, korstatoverede præster med deres smarte korsformede våben på den ene side og deres CGI-modstandere på den anden. Det hele er fedt lavet, men det bidrager ikke med noget synderligt nyt til hverken genren eller vampyrmytologien.

Det er naturligvis forfriskende at se genuin fantasy vold oven på Twilight seriens anæmiske forsøg på at udvande vampyrfiguren og gøre denne mere menneskelig, men er man fan af fantasy, action og vampyrer er en film som eksempelvis Daybreakers langt mere interessant.

Priest er som nævnt en visuelt flot film, især i scenerne fra det dunkle steam-punk inspirerede metropolis som udgør menneskehedens sidste bastion, men stemning er desværre ikke helt nok til at redde filmen. Priest er og bliver en tynd kop B-films-te, der naturligvis sagtens kan fungere som adspredelse ledsaget af en stor cola og en bøttefuld snacks, men når man ser hvilke andre popcornfilm der i øjeblikket bydes på, så er konkurrencen for hård. Derfor spår nærværende anmelder, at der ikke foreløbig kommer en fortsættelse til Priest, selv om filmens synes ganske kraftigt at lægge op til en sådan.