Der er knald på, når de unge spiller tennis. Alt imens de tennisglade mødre hepper og coacher fra sidelinjerne, brager tennisboldene afsted i den lokale sportshal. Filmens titel er da også hentet fra tennisverdenen. Dobbeltfejl, råber dommeren, når den serveberettigede har fejlet sine to forsøg.

Dobbeltfejl, Amalie Næsby Ficks nye spillefilm, baseret på Anne Mette Kirks roman af samme navn, er meget mere end tenniskampe. Først og fremmest et psykodrama, der giver vores kvindelige skuespillere lejlighed til at vise deres talent i fuldt flor.

Sidse Barbett Knudsen, (Sofie) og Sofie Gråbøl (Sara), de to danske , har ikke filmet sammen siden 1999, nemlig i Susanne Biers publikumssucces, Den eneste ene. Dobbeltspil giver dem muligheder for, sammen med Asta Kama August (Ulrikke) at gennemspille hele følelsesregistret.

Sofie er den selvsikre, succesfulde ejendomsmægler, der er nær, omsorgsfuld og beskyttende overfor sin teenagersøn Frederik, der ikke kun slår en kraftig tennisbold, men også er klar til at tage en kraftig bid af sit teenageliv. Saras søn, Oscar, er derimod stille og stadig til Lego og leg. Begge drenge er vokset op i et trygt og velstillet miljø. Niels Christian er den ny dreng i klassen. På tennisbanen, hårdtslående og med en enlig mor, der har vanskeligere ved at forsvare sønnen, kaldet NC.

Skolefesten med lærer og forældre keder de to drenge og de er på vej til at smutte for at ryge en smøg og drikke lidt sprut . ”Tag Oscar med” råber de to mødre og sammen smutter de tre fra festen. Senere, langt senere, kommer Oscar hjem. Han er trist, indadvendt, bærer på en ubehagelig oplevelse, samværet med de to kammerater har rystet den lille purk.

Et eller andet er sket. Men hvad?

Nu begynder det psykologiske drama for alvor at tage fat. Oscar betror drypvis sin mor, hvad han har været udsat for. Sara er både forarget og samtidig beskyttende overfor sønnen. Rygterne løber i det lille lokalsamfund. Et overgreb, måske endda med et sexuelt indhold. Er det NC, den ny skrappe elev, der er gerningsmanden? Hvad ved vi egentlig om hans fortid. De tre mødres beskyttende omsorg skærpes, mens snakken går. Nu bliver skoleinspektør og psykolog involveret. Helst ser man det traumatiske overgreb skrevet ind i glemmebogen.

De tre kvinders kamp for at beskytte sig selv og de nærmeste er mesterligt fremstillet. Sofie glat og kynisk beskytter hun sin søn. Sara er mere afdæmpet, men ikke mindre ihærdig i sin kamp for Oscars retfærdiggørelse. Ulrikke har den hårdeste kamp, hvor sønnen med en tvivlsom fortid, synes dømt på forhånd. Tre enestående nuancerede og smertefulde udviklinger, der beskriver deres kampe, men også viser omgivelsernes reaktioner. Hvad er sandheden? Hvem bærer skylden? Løgne og påstande hvirvles op i mødrenes kamp for at beskytter netop deres pode.

Dobbeltfejl er tre kvindelige kraftpræstationer med troværdigt indhold, godt støttet af de tre drenge. Plus et gennemført professionelt kameraarbejde, der gør filmen til et sjældent vedkommende drama.

Dobbeltfejl er en symbolsk, let gennemskuelig titel. Det opdager du hurtigt, når du ser filmen.

God fornøjelse.