Vold er i centrum. Der myrdes, tortureres. Racehad og diskrimination er udtalt. Vi er i midt-60´erne i USA. Det er John F. og Robert Kennedy´ernes tid hvor borgerretsforkæmperne udsættes for terror og forfølgelse ikke mindst i staten Mississippi, hvor de hætteklædte racister Ku Klux Klanere hærger med vold og brændende kors. En diskrimination og forfølgelse som FBI’s leder Edgar Hoover halvhjertet er sat til at bekæmpe.

Det er tiden og miljøet debutinstruktøren Elegance Bratton og manuskriptforfatteren Sascha Penn sætter fokus på i By any means. En dokumentarisk spillefilm, hvor vi går tæt på en sand historie om opklaringen af bestialske mord, ildpåsætninger og vold , alt sammen i racismens tjeneste. Filmen indledes endda med en sort/hvid dokumentarfilm (ugejounal) fra dengang, der levende illustrerer tiden.

En ung, sort FBI-agent (Yahya Abdul-Mateen II) bliver sat på opgaven at være med til at opklare de mange mord på borgerretsforkæmpere. Fuld af iver, i troen på retfærdighed og ideen om at det ikke er bag skrivebordet man opklarer de kriminelle sager går han til opgaven med iver. FBI har fundet ud af, at han skal danne par med den ældre erfarne lejemorder og mafiaagent Greg Scarpa (Mark Wahlberg). Der mod rigelig betaling, bruger de voldelige midler FBI ikke kan tillade sig at bruge, for at få fremtvunget tilståelser. Greb Scarpa er en virkelig person, der undercover tjente FBI, i modsætning til Wayne Striker , der er en person, opfundet til lejligheden.

Da Wayne Striker opsøger Scarpa, for på FBI’s vegne, at informere om deres fælles opgaver, afvises han først hånligt: ”Javel, som min chauffør”.

Sort / hvid skal nu, med hver deres motiver og holdninger, prøve at trænge ind i det forpestede miljø, fyldt med dobbeltmoral og tredobbelt vold. Helt konkret er opgaven at finde ligene af de forsvundne borgerrettighedsaktivister Andrew Goodman, James Chaney og Michael Schwerner, samt at hjælpe FBI med deres efterforskning af mordet på NAACP-lederen Vernon Dahmer.

By any means er en vigtig film, der minder os om en fortid der desværre kaster lange skygger ind i vor tid. Dens styrke er dens gennemførte dokumentaristiske troværdighed. Godt understøttet af skuespillernes ægthed. En voldelig, til tider afskyelig, film der bestemt tjener sit formål, nemlig at minde om en tid vi bestemt ikke ønsker tilbage. Og hvor enhver mindelse bør være et advarselstegn. Ikke mindst i dag i USA. Alene af den grund er filmen også et værdifuldt debatindlæg.