Så er der noget at glæde sig til.

Efter Joachim Triers lille psykologiske familiedrama Verdens værste menneske (2023) er forventningerne høje til den norske instruktørs 6. spillefilm Affektionsværdi.

Mon de store forventninger bliver indfriet?

Plottet er et trekantsdrama. Far og to døtre, Gustav, Nina og Agnes. For ikke at glemme, som en vigtig hovedperson, det smukke gamle rødbrunt-malede, victorianske træhus med roser slyngende sig op ad verandaen, beliggende i en forstad til Oslo. Huset, som vi straks præsenteres for, har været i familien Bergs eje igennem fem generationer. Nina legemliggjorte, engang i en skolestil, husets følelser, når et vindue sprang op, gulvet knirkede. Løb man på trapperne så rystede husets mave, skrev hun og fik topkarakter.

Nora er allerede inden forteksterne blevet præsenteret for publikum som skuespiller i en penibel situation. Lige før Nora skal ind på scenen i Tjekhovs Mågen, rammes hun af en lammende sceneskræk. Kun takket være kollegaers hårdhændede insisteren, skubbes hun ind på scenen – og gennemfører professionelt rollen med bravur.

Nora med Renate Reinsve i hovedrollen og lillesøster Agnes (Inga Ibsdotter Lilleaas) er vokset op med en terapeut-mor og en ofte fraværende far, succesfilminstruktør Gustav (Stellan Skarsgård), der helt forsvinder ud af familiens liv, da pigerne er halvstore.

Først ved morens begravelse dukker faderen op i det lettere forfaldne familiehus, der nu bebos af Agnes, hendes mand og deres 8-årige søn. Hvad vil han her?, er pigernes umiddelbare reaktion. Dog ikke mere afvisende end at Gustav får etableret en vis kontakt til Nora – og præsenterer sit filmmanuskript, hvor hun er tiltænkt hovedrollen, som hendes farmor, der var modstandsdame under Anden Verdenskrig, med koncentrationslejr som følge - og som efterfølgende begik selvmord ved at hænge sig i familiehuset.

Nora vil ikke have med faren at gøre. Ja, end ikke læse manuskriptet. Den gamle narcissist-instruktør, der ikke har instrueret spillefilm i 15 år, håber på et comeback.

Heldigvis for ham, under en retrospektiv visning af hans film på Deauville Americain Film Festival i Normandiet, møder han en ung Hollywoodskuespiller Elle Fanning, der er meget betaget af en af hans gamle film, hvor Agnes som ganske ung havde en lille rolle. "Din film ... den ramte mig virkelig ... den var så rørende. Jeg vil lave film, ligesom du gør. Så enkel og ... ægte". Hun siger derfor, i første omgang, ubetinget ja tak, til at være substitut for Nora.

Affektionsværdi er baseret på et velskrevet, intelligent manuskript. Atter engang skrevet af Joachim Trier, sammen med Eskil Vogt. Men det er den professionelle afvikling, der gør filmen enestående. Ikke mindst de to danske, kameramanden Kasper Tuxen og filmklipperen Olivier Bugge Coutte som giver filmen karakter og nærhed. Læg mærke til de to-tre sekunders mørke, der adskiller hvert afsnit.

Stellan Skarsgård og Renate Reinsve får med deres sam/modspil, nuanceret og troværdigt – for ikke at sige engagerende – vist nederlag og svigt. Gustav, som den næsten glemte instruktør, selvbevidst og selvsikker. På en god dag har han stadig den energi og charme, der engang gjorde ham til en naturkraft. Bag facaden, skrøbelig og ensom. Skarsgård er afdæmpet i sin udlevering og Reinsve viser sit talents mangfoldighed i hendes følelsesliv, også i forholdet til den mere afdæmpede, jordnære søster, der som akademiker, står for ro og orden i den kunstnerisk turbulente familie.

Heldigvis er der også plads til både humor og satire i afklædningen af filmmiljøet og dets øjentjenere. For det vrimler med finurlige detaljer, som da vi i filmens start præsenteres for Noras navn, hører vi lyden af en dør der smækker i!

Kort sagt: forventningerne var store - og de blev heldigvis rigeligt indfriet.