Det nye år (95 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 15/4 2026, 13:40 af Torben Rølmer Bille
Elefanten i rummet
Elefanten i rummet
« Tilbage
Da Kapellets anmelder første gang så traileren til Det nye år så var det umiddelbare indtryk, at der her er var tale om en af de der typisk danske komedier, der blander lidt selvransagende humor med hverdagsdramaet og hvor stereotypiske figurer minder os alle om, hvor kejtet den tilbagevendende nytårsfest potentielt kan være.
Disse genreforventninger blev dog gjort til skamme. For selv om Det nye år benytter den traditionsrige nytårsfest til at sætte et spejl op foran danskeren, allerede før champagnepropperne popper og de første raketter sendes afsted, så viser det sig at den også var en film der rent faktisk andet og mere på hjerte end blot det.
Seeren bliver inviteret med til den traditionsrige nytårsfest hos Nomi. Her er der blevet holdt fest så længe nogen kan huske. Det er den gamle vennegruppe der igen igen er samlet til kalas. De er nu alle blevet så tilpas voksne at et af parrene – Jens og Charlotte - har medbragt deres teenagedatter som så kan underholde Nomis teenagesøn Vincent, mens forældrene forsøger at holde humøret højt i stuen.
Det går ret hurtigt op for seeren, at der også er ind til flere elefanter i rummet. Den største er helt klart Martin, som også i år ikke er med til festen. Han var Nomis partner, far til Vincent og ikke mindst Jens´ allerbedste ven. Ud over at Martins fravær, så er der også andre elementer, der gør at denne nytårsfest ikke udfolder sig som ale de andre år. Værtinden har nemlig valgt at bruge denne aften som mulighed for at vennerne kan møde til Finn, hendes nye kæreste.
Finn er læge og dukker op med et hjemmebagt overflødighedhorn. Idet han kommer udefra kommer hans figur også til at være en form for repræsentant for seeren. Han kender jo heller ikke til alle de dynamikker, traditioner og de hemmeligheder som vennerne bærer rundt på. Hans meget bramfri måde at stille spørgsmålstegn ved flere af de ting, som de øvrige festdeltagere giver mange af scenerne både et komisk islæt og får pirket til nogle af de tungere emner der lurer lige under overfladen.
Da Jens nærmest konsekvent ikke kan lade være med at tale om savnet af bedstevennen Martin og den tragiske ulykke han kom ud for, får man samtidig gennem nærbilleder af Nomi indtrykket af at hun helst vil have at han holder op med at snakke om hendes for længst afdøde mand. Finn spørger dog interesseret ind til Martins død og opdager, at uheldet faktisk skete i forbindelse med en nytårsaften for år tilbage.
Alt imens de voksne fulder sig og forsøger at opretholde den gode stemning, så flyttes en del af handlingen ind på teenageværelset, hvor Caroline har smuglet en flaske vin og smøger med sig, for på den vis at kickstarte sin egen og Vincents nytårsfest. Hun forsøger igen og igen at komme i kontakt med den jævnaldrende Vincent, men han er meget indelukket og virker primært kun interesseret i at spille computer. Forældrene i stuen snakker også en del om Vincent og drengen bliver ligefrem årsag til et skænderi idet flere af mændene i gruppen har hver deres syn på hvad der er galt med ham og hvordan man bør hjælpe drengen med at få det bedre efter faderens død.
Nu skal Kapellets skrivekarl nok holde inde med resumeet, for den sidste del af filmen bør helt klart opleves ved selvsyn. Som antydet, så skruer filmen langsomt men sikkert op for dramatikken jo tættere på midnat den kommer og det gør den ganske effektivt.
Et af filmens mest tydelige budskaber er, at vi skal huske på ikke at krampagtigt holde fast i fortiden eller lade minderne blive vigtigere end det liv vi aktuelt har. Der er sikkert mange der lige som figuren Jens har vanskeligt ved at komme sig over ens vens eller et nært familiemedlems dødsfald (se blot på de mange opslag på sociale medier, hvor folk år efter år mindes deres kære – red.). Selv om det bestemt kan gøre ondt og forekomme nok så uretfærdigt at miste et menneske der betyder meget for én, så bør et sådant tab heller ikke forhindre folk i at få det bedste ud af deres eget liv.
I Det nye år er der primært fokus på venne- og parforholdet i dets mange afskygninger. Nomi forsøger at få sit liv til at fungere i selskab med Finn, selv om vennerne - især Jens – har vanskeligt ved at acceptere hendes valg af ny kæreste. Som begivenhederne denne aften også antyder, så kan det da også være, at røntgenlægen godt nok er supergod til at bage kransekage, men det til trods måske ikke alligevel være den rette mand for Nomi. Idet man begynder at kigge rundt på de andre festdeltageres liv, finder man også en del udfordringer dér. Faktisk virker det som om at de mest snusfornuftige og handlekraftige karakterer befinder sig på teenageværelset.
Selv om Det nye år næppe bliver en klassiker på højde med 90-års fødselsdagen (som naturligt nok også nævnes i filmen, men som på ganske utroværdig vis bliver transmitteret flere timer før midnat – red.) så er det en film, der var overraskende seværdig. Den kunne muligvis godt være klippet en kende strammere hist og her, nogle af dens pointer bliver en kende for tydelige og så forekommer det også mærkeligt at man både kan komme ind i Helligåndskirken og på Københavns Rådhus nytårsnat. Når det er sagt, ender man stadig med en glimrende lille film, der fokuserer på den måde vi omgås med hinanden på. Den fortæller os at det er vigtigt at snakke samme, men måske allermest om alle de ting vi ikke vælger at diskutere.





