42.441 danskere er registret som veteraner siden 1992. Militærpersoner, der har været udsendt af forsvarsministeriet og deltaget i mindst en international operation, som f.eks. krigene i Afghanistan, Kosovo, og Bosnien.

Veteraner, der har været konfronteret med krigens gru. Oplevet, på egen krop, de krigsrædsler vi, i en lettere censureret form, ser på tv. Sårede børn, mishandlede kvinder, nærkampe og kammeraten ved siden af, der falder for fjendens kugler. Alle rædselsoplevelser veteranen bærer på når han atter vender hjem til familie og venner i fredfyldte Danmark.

Det er den konfrontation filminstruktør Christian Bonke og manuskriptforfatter Marianne Lentz vil vise i den halv-dokumentariske spillefilm, Herkules falder.

Youssef er veteranen der, efter mange år i krig, kommer hjem til den tålmodigt ventende kone Lærke (Christine Gjerulf) og sin elskede 10- årige søn Oskar (Hector Banissi). Et forsøg på integration i hverdagen, der er alt andet end let.

Youssef får diagnosen PTSD. En voldelig episode medfører , at han flytter til naturreservatet for veteraner på den fredfyldte lille ø i det sydfynske øhav, Strynø, for der langsomt, sammen med ligestillede, at prøve at genfinde sit gamle jeg.

Det er på Strynø vi møder de ´ægte´ veteraner. For ø-gæsterne er alle kriseramte veteraner, der bærer på en skæbneramt historie, som de under kyndig vejledning, omgivet af havet og en skøn natur, håber på at kunne leve med og atter komme tilbage til et værdigt liv. Det er disse skæbner, der undervejs betror sig til Youssef, spillet med stor følsomhed og troværdighed af Dar Salim. En blanding af dokumentarisme og fiktion opstår, hvorfor Dar Salin krediteres, ikke umiddelbart forståeligt, som: ´medinstruktør på set´.

Filmens dramatik ligger i de mange skæbner, alle med baggrund i krigens mørke. Den dansk-iranske skuespiller Dar Salim har en sjælden evne til at formidle smerten og de indre sjælelige konflikter, kombineret med en soldats rå maskulinitet og aggressivitet. Han og den lille familie er de eneste professionelle skuespillere, resten er alle virkelige personer, der spiller/er sig selv. Herkules falder får derved en sjælden vellykket dokumentarisk autoritet, som yderligere understreger de mange ulykkelige konsekvenserne af at sende mennesker i krig.

Youssef er i en stille positiv udvikling, da en soldaterkammerat fra fortidens krigstjeneste dukker op på øen og de mange minder fra slagmarken fører dem sammen. Begge er stadig tiltrukket af krigens mørke. Et skæbnevalg, om de skal vende tilbage til slagmarkens kaos eller hjemmelivets stille liv.

Herkules falder er en film til tiden. Vedkommende som bare pokker. Gennem veteranernes personlige kriser bliver vi konfronteret med de ofre som krige kræver. En påmindelse om at selv i det danske lykkeland er der store grupper, der lider under beslutningen om udsendelser til krige verden over. Dem har vi en forpligtigelse til at værne om. Det er filmens basale og vigtige budskab.