Argentina i 1976 er ikke den mest fredelige sydamerikanske stat. Præsidenten, Eva Peron, er netop blevet skubbet ned fra tronen og flere fascistiske militærkup lurer om hjørnet. George College er en eliteskole tæt på Buenos Aires for de få udvalgte elever, dem med forældre med kæmpeformuer. Det er her den engelske Tom Michell (Steve Coogan) skal tiltræde en stilling som engelsklærer.

Tom ankommer til skole-palæet, der er behørigt omringet af vagtmænd. Han må finde sig i den ene ydmygelse efter den anden, før gitterporten åbnes og han kan gå op ad den imponerende trappe, hvor rektor smilende kommer ham i møde. ”Velkommen til dette land med politisk uro. Men glem ikke skolen her holder sig udenfor politiske diskussioner. De er velkommen til at have en mening, bare de holder den for Dem selv. Og husk ingen rygning eller damer på værelset”, fastslår den old-school-rektor (Jonathan Pryce). Lidt af en karikatur.

Hov, glem ikke, Mig og pingvinen er en munter, feel-good-komedie, hvor Instruktøren Peter Cattaneo og manuskriptforfatteren Jeff Pope, ikke er bange for det let karikerede. Tag nu den nye engelsklærer Tom, han udstråler alle de fordomme vi forbinder med englændere: sarkasme, arrogance og intellektuel overlegenhed. Steve Coogan dækker 100% de gængse fordomme, i sin halvkrøllede habit.

Så kom det ventede militærkup. Det betyder, at skolen kort lukker og Tom kan tage til Uruguay i håb om, langt fra skolen, at kunne nyde sex. Han møder da også sent på natten sin dame på en natklub. Senere, tidligt på morgenen, vandrer de småflirtende langs havet. Her finder de en halvdød pingvin, totalt indsmurt i olie. Forgæves begynder de at rense det stakkels dyr. ”Vi tager hjem til dit hotel med pingvinen”, forslår hun og kort efter er fuglen i badekaret og næsten rengjort.

”Så nu smutter jeg hjem til ægtemanden, inden han vågner”, siger hun og er ude af døren. Tilbage sidder Tom med en 60-70 cm høj pingvin, der oprejst, med en rokkende gang, iført naturens Kjole og Hvidt, nu følger ham overalt. Også da han vender tilbage til strandkanten for forgæves at sende den tilbage i havet. Pingvinen viger ikke fra Tom. Fra nu af er det Tom & pingvinen.

Groteske situationer opstår, allerede i tolden, da han vil smugle sin trofaste ven med tilbage til Argentina. Og farcen fortsætter. Konfrontationen med pingvin og rektor, lærerne og ikke mindst eleverne. Forbløffende nok, det ny kæledyr fremkalder respekt og indgår nu helt naturligt i Toms engelskundervisning, hvor den tavse fugl bliver en metafor for frihed og aktivisme.

Mig og pingvinen er ikke nogen egentlig politisk film, dertil er den for spredt og rodet. Derimod en sjov komedie, hvor Steve Coogan får lov til uhæmmet, at vise sit humoristiske talent, der i sarkasme og vid, er lige ved at sætte pingvin-vennen i skyggen.

En original film med sjove satiriske momenter, der ligesom hos Storm Ps Peter og Ping får os til at holde af den lille tavse Ping – samtidigt morer vi os over de bizarre indfald, alt imens verden står i flammer omkring os. Altså dengang i 1976!