Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Rise: Bloodhunter (93 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 12/8 2008, 08:47 af Torben Rølmer Bille

Budgetvampyrer


Budgetvampyrer

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Først en advarsel: Man skal ikke lade sig narre af det danske cover til den nye vampyrfilm Rise. Med store blodrøde bogstaver står der: ”Unrated, undead version” – men det er faktisk coveret til en version af filmen, der næsten er 25 minutter længere end den danske udgivelse. Vil man se den lange version, må man få fat i region 1-versionen. Det er dog usikkert, om filmen bliver meget bedre eller mere blodig af de ekstra scener, men én ting er sikkert: De, der har hørt, at Marylin Manson er med, må se langt efter ham i den korte version.

Rise er - selv i den version, som er udsendt herhjemme - en ganske hæderlig vampyrfilm i klassisk forstand. Den har helt tydeligt ikke haft det helt store budget, men sikkert stort i forhold til utallige andre b-gyserfilm. De største udgiftsposter har nok været skuespillerlønninger til filmens kvindelige protagonist Sadie (Lucy Liu) og den politimand, der efterforsker de mange vampyrrelaterede mord (Michael Chicklis - kendt fra politiserien The Shield). Deres tilstedeværelse giver ikke kun filmen lidt ”star power”, men vigtigere er det, at frøken Liu får lov til at fremvise sine bare ynder op til flere gange undervejs i filmen. Sikkert en information, der nok skal få husarerne derude til at finde tegnebøgerne frem.

Muligvis på grund af budgettet, eller muligvis som et bevidst valg, adskiller Rise sig fra mange andre kontemporære vampyrfilm ved for det første ikke at benytte en masse tung computergrafik, og for det andet ved at have vampyrer, der tilsyneladende ikke har overjordiske evner ud over at være mere hårdnakkede end os almindeligt dødelige.

Vampyrerne er i Rise del af en hemmelig blodkult, som Sadie er kommet på sporet af. Filmen starter in medias res, men bevæger sig hurtigt via flashback til handlingens egentlige start. Sadie har interviewet en ung goth-pige til avisen, og har afskrevet pigens fascination af blod og død som ungdomsløjer. Sadies medarbejder finder imidlertid en krypteret besked på kultens hjemmeside, der inviterer alle med de lyster til offerfest. Da den unge pige kort tid efter findes drænet og dræbt, og da Sadies journalistven forsvinder, skal der ikke meget detektivarbejde til at finde ud af, at der er noget rivende galt.

Sadie tages til fange af vampyrlederen Bishop, som efterfølgende tror han har dræbt hende. Men da Sadie igen kommer til bevidsthed, befinder hun sig i en klaustrofobisk metalkasse, der viser sig at være et af kølerummene i byens lighus. Hun bryder ud, opdager at hendes spejlbillede mangler, og sværger hævn over den formastelige vampyr, der har efterladt hende tørstig og udød.

Selv om det er nærliggende at sammenligne Rise med en film som Underworld (alene på grund af at Sadies forførende karakter, der er meget lig Kate Backinsales rolle heri), er det ikke helt fair, for hvor Underworld filmene er langt mere spektakulære og byder på flot koreograferede kampscener, er Rise en hel del mere gumpetung. Selv om Sadie hurtigt udstyres med en lille armbrøst, som hun konsekvent benytter til at ekspedere hendes fjender med, er hun ikke en decideret action(vampyr)heltinde. Hun virker både rå og sårbar og det fungerer ikke rigtigt.

Selv om Rise virkelig forsøger at lave noget anderledes, så bliver den aldrig hverken helt stilren eller nyskabende nok. Der er selvfølgelig altid noget skønt ved at se smukke vampyrpiger, men Rise får desværre aldrig ikke pisket en rigtig tung, neo-gotisk stemning op, som er uhyggelig nok til, at gyserveteraner lader sig rive med. Den er hæderligt filmet, den er blodig (men ikke overdrevent), og dialogen er god, men der er desværre alt for meget af den. Når man så tilføjer, at filmen har alt få virkeligt nyskabende elementer, gør det, at Rise desværre aldrig bliver indlemmet i kategorien af vampyrfilm, man bare skal se før man dør.


Forrige anmeldelse
« The Coast Guard «
Næste anmeldelse
» Dværgen (The Sinful Dwarf) (19... »


Filmanmeldelser