Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

The First Purge (98 min.) Købefilm / Universal / Sony
Anmeldt 27/11 2018, 17:34 af Torben Rølmer Bille

Direkte uopfindsom


Direkte uopfindsom

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Filmserien The Purge har efterhånden udviklet sin egen mytologi. Dette kan jo ske når en film pludselig bliver en succes (tænk bare på Star Wars, Fredag d. 13 eller mange andre – red.). Hvad der startede som et lidt søgt home-invasion drama, der potentielt druknede blandt alle de andre der kom på det tidspunkt, blev allerede i anden del Purge: Anarchy vendt til noget helt andet. For to’eren, der stadig er den bedste i serien, var en dystopisk science-fictionfilm, der skyldte John Carpenter en hel del og som bød på en række sociopolitiske kommentarer til nutidens USA.

Tredje del Election Year fortsatte denne kulturkritiske tendens, men endte med slet ikke at være nær så vellykket som forgængeren. Måske netop fordi filmseriens skabere med den tredje del indså, at deres koncept var ved at blive lidt repetitivt er den fjerde film The First Purge, en prequel, der fortæller forhistorien om den allerførste udrensning.

For de der ikke har set en eneste af filmene, er konceptet som følgende; I et forsøg på at sikre fred og ro, har USAs regering, i en meget nær fremtid, indført at indbyggerne én gang om året kan få lov til at slå sig løs. I en form for voldskarneval er alle love sat ud af drift i et enkelt døgn og det står borgerne frit for om de vil gå amok, eller forskanse sig i deres hjem og håbe på at være i sikkerhed dér. Mord, voldtægt og andre overgreb der sker denne aften bliver ikke retsforfulgt. Kort sagt, så bliver der ryddet lidt op i samfundet og folk kan samtidig få udlevet deres mest dyriske fantasier, som en slags katarsis.

The First Purge starter umiddelbart efter et tredje politisk parti (The New Founding Fathers of America) har overtaget magten. I virkeligheden er NFFA blot en slags ekstrem højreradikal udgave af Republikanerne, der udadtil forsøger at virke fornuftige, men som bag kulisserne, er mest interesseret i at få udryddet de fattige, farvede, syge og alle andre som de mener ikke passer ind i deres snævre menneskesyn. NFFA vil gøre Amerika stort igen, ved at lade de stærkeste og rigeste tage den magt som de mener naturligt er deres.

Kort sagt, så er en af de mest skræmmende ting ved denne ”fremtidsvision”, at USA allerede er godt på vej til at skabe sådan et skræksamfund. Muligvis er der ikke realistisk at man ligefrem tillader en nat som den der vises i filmene, men set udefra, er USA mere splittet i dag end nogensinde før og menneskesynet hos især de mest rabiate Republikanere er stort set identisk med det, der skildres i The First Purge.

Der er endda en enkelt scene, der er en direkte kommentar til Trump. Vor kvindelige hovedperson går i en fælde og en maskeklædt psykopat begynder at befamle hendes underliv. Hun hiver pebersprayen frem og uskadeliggør ham med sætningen ”No grabbing this pussy!”. Det er måske meget sjovt tænkt, men også alt, alt for direkte og firkantet. Seerne havde også forstået filmens forhold til virkeligheden uden at være så direkte. Har vi brug for at fiktion skal fortælle os at vi lever i en skør verden? Det kan man blot åbne op for nyhederne for at opleve.

Udrensningen kaldes ikke indledningsvist ikke for ”The Purge”, men for ”eksperimentet”. Det er heller ikke landsdækkende, for den amerikanske befolkning skal jo lige overbevises om, hvor effektiv denne teori er i praksis. Derfor er Staten Island i New York blevet udvalgt som forsøgsområde og det er netop her, at seeren møder den lille håndfuld hovedpersoner, der kommer til at være hovedfigurerne i den nye film. Beboerne på Staten Island er alle blevet lovet 5.000 dollars hvis de deltager, noget som mange af beboerne ikke har råd til at takke nej til.

Har man set de øvrige film, er den nye meget lig de øvrige. Der er med andre ord ikke nogen overraskelser undervejs. Som tidligere opdager seeren hurtigt, at NFFA ikke har rent mel i posen. Da folk på Staten Island vælger at holde gadefester i stedet for at dræbe hinanden, sættes der straks maskeklædte teams af lejemordere og højreekstremister ind, som så kan sparke gang i noget ultravold og på den måde vise tv-seerne i resten af USA at der er brug for at sprede konceptet ud. Disse lejemordere og voldsmænd er naturligvis alle hyret af NFFA, der vil være sikker på at deres koncept bliver en succes. Dette var et element, der allerede optrådte i seriens anden del og som blev gentaget endnu tydeligere i Election Year.

Det ”nye” ved The First Purge er at den stort set udelukkende arbejder med en gruppe farvede hovedpersoner. Antagonisterne er i kontrast naturligvis alle sammen kridhvide voldsmænd og bureaukrater ansat på NFFAs hovedkvarter. Det er bogstaveligt talt de hvide mod de sorte. Er du i tvivl? Så prøv at se om du kan spotte den latexklædte, SS-lignende kommandant-figur, der sammen med hans slæng af soldater dukker op i en pansret mandskabsvogn nær vor hovedpersoners boligblok for at rense dem alle sammen ud etage for etage.

Selv om det er instruktøren af Fruitvale Station der også har dirigeret skuespillere i The First Purge, så vil det være nærmest en skam at sammenligne de to. Hvor Fruitvale Station var et nuanceret, realistisk portræt af den åbenlyse racisme der plager dele af Amerika, er The First Purge en unuanceret, voldsfilm, der godt nok byder på et par gode, spændende scener og enkelte chok undervejs, men hvis hovedfortælling og dens figurer ender med at fremstå mere karikerede og overdrevne end interessante.

Det er moderat interessant at filmens egentlige hovedperson denne gang er den kvindelige aktivist Nya, der forsøger at modarbejde NFFA, mens at den anden bærende hovedrolle er noget så usædvanligt som en sympatisk narkogangster. Selv om de to fungerer ganske fint, så er der desværre alt for mange andre elementer i filmen der ikke gør det. De er enten set i en eller flere af de forrige film, eller slet og ret ikke hverken skræmmende eller fascinerende nok.

Dommen er derfor klar. Med mindre at folkene bag denne filmserie, kan genfinde den formel, der gjorde The Purge: Anarchy så bragende effektiv, eller formår at lave film, der har en radikal anden tilgang til stoffet end denne seneste, så mener Kulturkapellets Nye Grundlæggende Forsamling (aka. KuNG-Fo) at det er på høje tid med et tiltag, der gennem fysisk voldsudøvelse én gang for alle får sat en stopper for denne filmserie.


Forrige anmeldelse
« Deadpool 2 «
Næste anmeldelse
» Lady Bird »


Filmanmeldelser