Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Hvad der kan tænkes, kan tegnes / Lindhardt & Ringhoff / 224 sider
Tekst: Jens Hage, ill: Jens Hage
Anmeldt 9/10 2018, 13:19 af Torben Rølmer Bille

I dagens anledning


I dagens anledning

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Muligvis er blad- eller avistegnerens virke ikke et, som mange tænker over på daglig basis. Mellem de mange rubrikker, artikler, interviews, features, annoncer, fotos, reklamer og alt det andet, der fylder i dagspressen, kan det forekomme som en vanskelig, ja nærmest en umulig kamp at konkurrere med alle de andre indtryk.

Én ting er dog at være en af de tegnere, der bliver sat til at illustrere artikler, tegne portrætter af anklagede til retsmøder, noget helt andet er at være så heldig at tilhøre de tegnere, der får mulighed for at skabe satire. Dette kan naturligvis være i forbindelse med en artikel eller også er der afsat en bestemt plads i dagens avis til satiretegningen. Gennem billeder (og indimellem få ord) kan bladtegneren på denne måde få mulighed for at kommentere på de dagsaktuelle historier og ikke mindst forsøge at indfange vore folkevalgte, kendisser, kongelige og alle andre der på en eller anden måde har gjort sig fortjent til at blive gjort grin med.

Man skal nok være en smule (tegne-)nørdet for at dyrke disse talenter, men det er nok stadigvæk de fleste af vore læsere, der kender navne som Ralph Steadman, Bo Bojesen eller Roald Als for deres helt unikke tegnestil og evne til at ramme tidsånden præcist. Til dette panteon af tegnere (der selvsagt tæller mange flere end de tre ovennævnte) hører også Jens Hange, der i en menneskealder har været ansat på Berlinske Tidende. Her har han en unik position som hofnaren havde det førhen til gennem sine præcise og rammende streger formidle sandheder og meninger, der indimellem synes at harmonere fint, på andre tidspunkter gå stik imod de holdninger, som kendetegner netop Berlingeren.

I anledning af tegnerens 70-års fødselsdag er der blevet organiseret en retrospektiv udstilling af tegnerens mangeårige virke på Nivågaard Malerisamling. Den varer fra nu og frem til den 27. januar 2019. Hvis turen til kunstmuseet virker lidt for uoverskuelig, er det også muligt at hjemhente en meget flot ny bog, der bærer samme titel som udstillingen; Hvad der kan tænkes, kan tegnes.

Selv om bogen kun viser en lille flig af Jens Hages mangeårige, meget produktive virke, så giver den stadigvæk et fint indblik i hvordan såvel tegneren som Danmark har udviklet sig fra slutningen af 1970’erne til i dag. Udgivelsen er selvsagt bygget kronologisk op, således at tegningerne starter med de ældste og slutter med de seneste. De mange fine streger afbrydes kun af kortere tekster forfattet af enten an af Hages venner, samarbejdspartnere eller ligefrem af politikere, der både kommenterer på mandens streg og ikke mindst på hans person.

Forventeligt nok sker der det samme i disse tekster, som når man beder folk om at holde tale i forbindelse med en persons jubilæum. Skribenterne er måske forskellige men har alle det til fælles, at de overdynger Jens med rosende ord, lovprisninger og positive superlativer, der ville få selv den mest egoistiske vigtigpeter til at rødme. Nu skal det ikke lyde som om, at kapellet er uenig i deres ros – for der er ingen på vores redaktion, der redaktøren bekendt hverken kender eller har mødt Jens Hage, men skal man tro på ordene i Hvad der kan tænkes, kan tegnes, så er han et usædvanligt rart og venligt menneske.

Det vigtigste er jo heller ikke disse lovprisninger i tekst, men derimod Hages mange tegninger. Hvis man kender til eller husker de traditionelle mandelgave-publikationer som Svikmøllen og Blæksprutten, så vil man med garanti også have stødt på Hages tegninger. For selv om der, lige som med alt muligt andet, er sket en udvikling af humoren, siden Hage begyndte at tegne og til i dag, har den gode satiretegning altid været god til at fange tidsånden, selv om der måske er en del unge mennesker, der vil mene at den type humor, der optræder her vil virke en anelse tandløs og gammeldaws.

Uanset hvilken type humor man er i besiddelse af, er der dog ingen tvivl om Jens Hages evner både som kompetent tegner men også måske især som en, der formår at omsætte ganske komplekse emner visuelt, så de både bliver morsomme men også rammende. Værd er det også at lægge mærke til Hages signatur, der som oftest også får en lille krølle, der passer til temaet for tegningen. Så hvad enten du er interesseret i illustration, i danske bladtegnere eller blot vil have en ganske flot coffee-table bog liggende fremme, så er det alt sammen at finde i Hvad der kan tænkes, kan tegnes.

Forrige anmeldelse
« Orbital 2: Nomader «
Næste anmeldelse
» Marie Curie – Et lys i mørke... »