Indimellem må man som anmelder fortvivles over nogle af de kulturartefakter, som dukker uanmeldt op. Ikke fordi de ikke har nogen værdi, men snarere fordi der muligvis aldrig bliver mulighed for at finde anmeldere til at bedømme disse. Til gengæld var det svært at ignorere den venlige, håndskrevne note, som var vedlagt Futen. En personlig besked fra bogens forfatter, der ærligt talt var lidt trist over at der ikke var nogen der kendte ham i Danmark.

Det bør der gøres noget ved. Så for at efterkomme en venlig nordmands opfordring, vil kapellet nu agere den spydspids, der gør at han også får omtale her i Danmark. Det skulle nemlig viste sig at Futen, som tegneserien hedder, er en både meget morsom, besynderlig, og ikke mindst utrolig veltegnet norsk sag, der helt bestemt også vil falde i danske tegneseriefreaks smag.

Selv om vi desværre ikke kunne nå at anmelde udgivelsen før Comic Con i København, som Øystein Runde ellers havde håbet på, så vil vi her på kapellet gøre alt i vores magt for ændre på at gøre både Øysten og hans kollega Knut André Solberg kendte i det omfang, det er os muligt. Dette til trods for at vi her i Danevang måske ikke har lige så rig en mytologisk tradition, som de har i Norge (her tænker jeg især på alle de trolde, jætter og andet troldeværk, der desværre for længst er blevet fordrevet fra vore skove), til gengæld er det endog meget nemt for en dansker at forholde sig til historien om Futen, da den samtidig med sin fokus på overnaturlige væsener også driver gæk med det bureaukrati som eksisterer i vore lande.

På bagsiden bliver tegneserien, af norske anmeldere, sammenlignet med Ivo Caprino (manden bag Bjergkøbing Grand Prix) samt Asbjørn og Moe (Norges svar på Brødrene Grim) på steroider, og det kan der være noget om. Bogen præsenterer nemlig sin læser for en fuldstændig gakket blanding mellem klassiske eventyr- og folkesagns-figurer og ideen om benhård, nådesløs skatteopkrævning. Det er i al fald det som er udgangspunktet, for bogens egentlige hovedperson er Mikael Braut, skatteforvaltningens foged, på norsk kaldet, ja Futen. Mikael er kæreste med Huldra, en smuk pige med en hale, hevet direkte ud af mytologien, hvor hendes navn minder meget om "huldre" som er betegnelsen for et elverlignende væsen, der lokkede mænd dybt ind i skoven (eller op i fjeldet) med hendes sang og musik (læs: Norges pendant til de sirener vi husker fra græsk mytologi). Hun sørger for at være fornuftens stemme når hendes (over) ambitiøse mand har travlt med at indsamle gæld fra alle de overnaturlige væsener, der har unddraget sig skattekontorets skarpe blik.

Første gang undertegnede læse Futen var førstehåndsindtrykket, at det var en samling mindre historier, der alle handler om forskellige scenarier hvor Mikael skal inddrive glemt skattegæld fra forskellige jætter og guder. Når man så nærmer sig slutningen vil man opdage, at de enkelte kapitler faktisk har været en længere, sammenhængende fortælling, hvor alle trådene, væsnerne og artefakterne der præsenteres undervejs dukker op igen.

Mikael starter ud med at være nummer 17 i skattefoged-hierarkiet og hans overordnede, nummer to – en lodden lille fyr, som bor i vandet og har lysende øjne. Dætte mystiske væsen, som i øvrigt hedder Thomas Myrgjurpe, sender konstant vores helt ud i (eventyr-)verden for at inddrive skat fra det ene mere farlige væsen efter det andet. Det går meget godt i starten, men da Mikael finder ud af at skatteforvaltningen, forsøge at skjule noget, der muligvis har forbindelse til selveste Midgårdsormen, så tager tingene virkelig fart.

Det er meget usædvanligt at sidde med en flot trykt tegneserie, der nærmest udelukkende er tegnet med blyant. Der er et par kortere sekvenser (og selvsagt indholdet af taleboblerne) som er gengivet med tusch, men ellers er langt det meste sirligt og dynamisk gengivet i blyantens gråtoner. Det forhastede indtryk af Futen, hvis man tænker at man samler den op i en tegneseriebutik og bladrer i den, er at den måske tager sig lidt grå og trist ud, men giver man sig tid til at nærstudere Knuts fantastiske tegninger, så er den alt andet end kedelig!

Richard Corben synes at være en af de primære inspirationskilder til tegnestilen men her er Corbens airbrush blevet byttet ud med blyant. Det er forrygende rent grafisk, men hertil kommer den fedt fortalte og morsomme hovedfortælling, der både respekterer de mytologiske forlæg den trækker på, samtidig med at den skamløst leger med selvsamme.

Selv om anmelder ikke vil kalde sig ekspert i nynorsk, så var den ikke særlig svær at læse, men man kan håbe på at Futen i nærmeste fremtid dukker op på dansk (måske med titlen Fogeden??). Hr. Runde skrev i al fald i sin besked, at han forventelig debuterer på Forlaget Fahrenheit i løbet af foråret 2017 – men om det bliver med denne bog, er til gengæld uvist. Så kapellets råd er, køb den fra Norge, det vil du ikke fortryde. Kapellets øverste instans lover også at når tiden er inde til at læse Hr. Runde på dansk, så er vi helt klar på dette. Futen er i al fald en tegneserie som vil glæde den voksne læser der holder af fantastiske, humoristiske fortællinger med et twist.