Det nye danske tegneserieforlag Forlæns, har i dets korte levetid udsendt en række virkeligt lækre udgivelser, som med garanti vil begejstre enhver tegneseriefan. Eksempelvis kan undertegnede varmt anbefale gengivelser af klassiske danske albums som eksempelvis Peter Snejbjergs fantastiske debut Hypernauten eller de klassiske albums om Bolette Hansen, som mange sikkert husker fra deres lokale biblioteks tegneserieafdeling.

Forlæns kan dog andet end at genudgive sager, for de formår også at finde serieskabere, båden inden- og udenfor for Danmarks grænser, der både har enormt talent og byder på serier, der ikke kun lægger sig i krydsfeltet mellem kunst og underholdning, som har utrolig høj grafisk kvalitet, er voldsomt lækkert trykt, til at betale og endelig er voldsomt underholdende. Dette gælder i al fald for Rune Rybergs debutudgivelse Gigant, hvor kapellets udsendte tegneserieaficionado straks vil slutte sig til det glade råbekor, der priser den lille bog til skyerne.

Der er noget virkeligt lækkert ved at få Gigant i hænderne, for foruden den stoflighed man fornemmer idet man rører ved et papomslag så tykt, at det nærmest virker som var det vævet, så skinner forsidens røde helt, der kommer springende og den koboltblå titel også en i møde, at man ikke kan undgå at give Jante en springskalle. Vender man den om, er vores helts sværd (samt en beskrivende tekst) gengivet med lige så skinnende blå.

Selv om man som bekendt ikke skal dømme en bog på dens omslag, så kan man ikke komme uden om at Gigant, virkelig leverer et positivt ”tag-mig-ned-fra-hylden-og-køb-mig-straks”-indtryk, der naturligvis kan så en skeptikers tvivl om, hvorvidt indholdet kan leve op til så prangende en præsentation.

Der går dog ikke mange siders læsning før man bliver overbevist om, at det vist ikke er et problem, for selv om Rybergs historie egentlig er hurtigt læst, så ved alle ”seriøse” tegneseriefans også godt, at det ikke nødvendigvis udelukkende handler om længden, men også om mulighederne for at fortabe sig i farver og detaljer.

Rybergs stil er ganske ekspressiv og selv om hans palette, i denne udgivelse består af mest matte farver, understøtter begge fint den ganske udknaldede historie om et kærestepars natlige udflugt til en lysning i skoven, hvor lejerbål og gensidigt nusseri på mest ondskabsfulde vis afbrydes af et mangeøjet, kolossalt uhyre, der sluger kæresten i en bid. Så vores helt, der på grund af sin spinkle statur kaldes Gigant af de der ikke kan lide ham, må mande sig op og hoppe bagefter.

På hans tur til dette groteske eventyrland, forvandles Gigants motorcykel til et kolossalt sværd, der ret beset er langt mere praktisk at have i denne paralleldimension, hvor farer og groteskerier lurer bag hvert klippefremspring. På den måde er Gigant et helt klassisk eventyr om den klassiske, undertippede helt, der skal rede sin udkårne fra fæle bæster og gå gennem mange utrolige farer på sin vej, men i Rybergs streg bliver dette eventyr alt andet end formularisk, forudsigeligt og kedeligt.

Til trods for udgivelsens forholdsvis beskedne format, er denne tegneserie på sæt og vis også lige som dens hovedperson, meget større indeni, end man umiddelbart skulle tro. Gigant er en bragende flot debut, hvis eneste svaghed er det faktum, at læsere, der ved hvor lang tid det tager at skabe sådan en tegneserie, nok desværre må væbne sig med tålmodighed før vi ser mere fra Rybergs pen – men det bliver i al fald, fra kapellets side, med stor utålmodighed, for Gigant beviser stilsikkert at der er både plads til forskellighed og ikke mindst enormt talent på den danske tegneseriescene anno 2014.