Der findes så mange underholdningstilbud uanset din interesse, så mange hightech dimser, som du kan alverden med, så mange apps til din smartphone, så mange ja alt muligt. Så hvorfor gå i teateret? Tja… hvorfor egentlig gå i teateret? Hvis du ikke allerede kender svaret, så vil jeg gerne afsløre, at det findes til sidst i denne anmeldelse.

Når man sætter sig i stolen til et klassisk dramastykke, er det efterhånden sådan, at man kan vente en af to ting: 1. en traditionel opførelse med tunge replikker. 2. en smart nyfortolkning. Når Aalborg Teater lader lyset slukke over salen ved Store Scene, og en skuespiller i fancy jakkesæt begynder at snakke om Linse Kessler og Silvio Berlusconi, inddrage Aalborg i sin jokes og referere til nutidig politik, så fristes man et kort øjeblik til at tænke: ”Nej nej nej ikke igen, så fri os da fra hypermoderne forestillinger med slang, mobiltelefoner, publikumsinddragelse og andet teknologi”… men disse tanker (ja de var mine - jeg indrømmer det) bliver gjort fuldstændig til skamme i denne nye opsætning af Ludvig Holbergs Jeppe på Bjerget.

Ganske vist er historien ført op til nutiden, hvor vi møder den fordrukne bonde Jeppe (dygtigt spillet af Martin Ringsmose) i skikkelse af en hashrygende Elvis-fan med habitjakke i et hjem, som udgøres af en gammel container fyldt med Nettoposer og skrammel. Og ganske vist er Nille i skikkelse af Lise Baastrup forvandlet til en brovtende kontanthjælpsmodtager, som nasser på systemet, mens hun tæsker sin mand med en krykke og håner ham for impotens. Men det er sjovt. Det er ganske enkelt virkelig, virkelig sjovt! Opsætningen fungerer, fordi den er lavet, som Holberg selv ville gøre, hvis han havde skrevet den i 2012. Man kan overføre indholdet til den hverdag, som man kender, og det er hovedsageligt på grund af det moderne islæt. Opsætningen formår at lade stykket balancere på kanten af det moderne og bizarre uden, at det bliver for moderne på den der unødvendige måde, hvor årsagen til det ikke er til at se.

Når der i en opsætning kun er syv skuespillere med, så skal de alle præstere til maksimum point for, at det bliver en gennemført oplevelse. Og det vil jeg påstå, at de gør. Derfor er det også svært at trække en skuespiller frem, men skal det gøres (og det skal det), så bliver det Mads Rømer Brolin-Tani, der spiller baronen i et kæmpe damekostume. Han bærer rollen med alvor, seriøsitet og et kæmpe talent for komik. Holberg har skrevet Jeppe på Bjerget som en komedie, og humor ændrer sig jo, så man kunne frygte, at forestillingen ikke ville være sjov i dag. Men det er den! En blanding af stand-up jokes, komik, underligt kropssprog, smukke virkemidler og nogle helt overdrevne ting i handlingen skaber det sjove. Og er der større succeskriterium for en komedie end at skabe grin og glæde? Salen runger af latter over de mange jokes, og den fyldes af hvin, når en helt nøgen Jeppe hejses op over scenen, hvor han hænger og dingler i tilpas lang tid.

Uden at gå videre i dybden skal det nævnes, at nogle passager måske er en anelse for lange, nogle jokes er måske lidt for letkøbte, noget måske lidt for moderne… men de få negative sider drukner i alt det positive, det sjove, det grænseoverskridende, det tankevækkende, det virkelighedsnære og det virkelighedsfjerne.

Stykket er god til selv at gøre opmærksom på omdrejningspunktet ”når skidt kommer til ære”, og det får sat spørgsmålstegn ved ting i dagens Danmark, som publikum efterfølgende kan tænke over… eller lade være. Udbyttet af en tur i teateret er jo, hvad man selv gør det til. Så kender du ikke den varme følelse af glæde, som strømmer igennem dig efter en fantastisk teateroplevelse, den følelse af lykke, der stråler ud i arme og ben, så du føler dig høj af kunsten, så har du nu muligheden for at opleve alt dette.

Derfor skal du gå i teateret. Derfor skal du se Jeppe på Bjerget på Aalborg Teater.