Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
6 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
7 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
8 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
9 - Teateranmeldelse
Maskerade
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer




Når alt går i Nilfisk Teater V
Anmeldt 27/5 2016, 09:19 af Hans Christian Davidsen

Hyggeligt intimteater


Hyggeligt intimteater

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Nilfisk er navnet på en gammel dansk støvsuger, men Nilfisken er navnet på det værtshus, hvor to kvinder mødes i en sangforestilling, som Teater V har sat op. Når alt går i Nilfisk hedder de tre kvarter med sangfuglene Signe Vaupel og Stine Prætorius - sidstnævnte kendt som Louise i den danske tv-serie Forbrydelsen.

Det lette og muntre intimteater henvender sig især til 50+. Teater V kalder det selv i præsentationen “Nostalgi og danske hits fra 1960erne”. Her er hakket en hæl og klippet en tå, for flere af de danske klassikere er måske nok blevet spillet lystigt i det glade årti. Er du dus med himlens fugle sang Poul Reichardt allerede i spillefilmen Vagabonderne fra Bakkegården i 1958, ligesom Det er sommer, det er sol og det er søndag er fra Far til Fire fra 1953. Men pyt. Vi forstår meningen. Og nostalgien bindes sammen af en mening. Kvinderne er på vej ud på arbejdsmarkedet. Skilsmisse bliver mere almindelig. Og flere børn kommer i børnehaver.

De to kvinder i baren står hver deres sted. Signe Vaupel spiller hende, der er gået fra manden og klarer sig selv. Stine Prætorius bliver trofast ved manden og sin Nilfisk derhjemme, men… lysterne lurer lige under overfladen. Fredrik Mellqvist spiller bartenderen, der byder hende på en gratis øl, og han tirrer den gifte kvinde - selv om hun ikke vil stå ved det.

Undskyldningen for at kigge ind på et værtshus er styrtvejret udenfor, og Signe Vaupel taler overbevisende, som de gjorde i 1960erne, når hun siger »rein« og »vein«, ikke sandt?! Fra Slentre gennem regn går det lystigt, vemodigt, eftertænksomt, småfrækt og nogle gange også naivt derudad med med Hele ugen alene, Når en sailor går i land, To lys på et bord, Jeg snakker med mig selv og hvad de ellers hedder, de sange, der får 1960erne frem.

Otto Brandenburg, Gitte Hænning, Lone Hertz, Birthe Wilke, Gustav Winkler og andre, som her ikke er nævnt, men ikke glemt, ja de dukker op i hukommelsen - selv de to unge sangerinden helt og aldeles gør forestillingen til deres egen. De kan synge og akkompagneres på hyggelig vis af Fredrik Mellqvist.

Ind imellem bliver det også til et også til et Tove Ditlevsen-digt - måske for at understrege, at ikke alt i 1960erne var “Du grønne skov, du glade lærke…”, men en glad aften i teatret får publikum i hvert fald.

Forrige anmeldelse
« Jean de France «
Næste anmeldelse
» Kong Arthur »