Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer




One Uppercut Danseteater
Anmeldt 24/2 2014, 07:10 af Hans Christian Davidsen

Danseteater med stærk ung profil


Danseteater med stærk ung profil

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Man ved aldrig, hvad man går ind til med Uppercut Danseteater. Men man ved, at man sjældent er gået skuffet bort. Det er et ungt hold, der her optræder. Det har deres baggrund i breakdance i Københavns nordvestkvarter og ejer en helt åbenlys vilje til at underholde.

Danseteatret er på danmarksturné med forestillingen – både til et voksenpublikum i teaterforeninger samt til skoler og institutioner. Den kommer også ud til et internationalt publikum i blandt andet Tyskland, England, USA og Korea.

Jeg så forestillingen i Slesvig-Holsten i Tyskland, hvor stemningen på et tidspunkt blev rigtig høj – ikke mindst fordi publikum selv bidrog til den. Der blev piftet og hujet. Med en cocktail af moves fra moderne breakdance til klassisk ballet, solostunts og halsbrækkende spring fra gademiljøet gik danserne lige i hjertet på publikum.

One er en forestilling i tre dele. Stephanie Thomasen, der er uddannet i New York, har lavet koreografi til første del – som også har givet overskriften til helaftensforestillingen. Her undersøger hun og seks af hendes dansere mennesket, der er spændt ud mellem lyster og normer. Her er humor, men også alvor.

Koreografien tager udgangspunkt i moderne dans, men instrumenteringen er klassisk, og efter Bill Clintons fantastiske ord »I did not have sexual relations with that woman« følger på lydsiden alvorstunge Kierkegaard-ord om at miste sig selv.

Newyorker-stemning
Amerikanske Sidra Bell skaber gennemført newyorker-stemning i anden del, The safety is off, og koreaneren Ducky Kim blander funk, jazz og breakdance i den svedige og forrygende afslutning, Just blazin’.

I?One kan man høre gummiskoene pibe på gulvet. Fire mænd (Mark Mouritzen, Faith Berber, Lukas Larsen og Mikael Santana) danser i og om en stor kasse, og der opstår billeder som i en Pixar-film.

Når en af dem forsøger at bryde ud, bliver det ikke uden konsekvenser. Stephanie Thomasen danser en femme fatale, der får fyrene til at dåne, og på et tidspunkt kaster hun rundt med håret, så der står en vid støvsky ud fra hovedet.?Er hun på coke?

Dansen er rå og tempofyldt – den er ikke blot en danseoplevelse i sig selv, men også en stærk visuel oplevelse uden at der på noget tidspunkt går attitude i den.

Ud af mørket
The safety is off fortsætter med kampene mellem danserne. En ekstra kvinde, Lisbeth Kokholm Nør, støder til, og så begynder en konkurrence om at slippe ud af mørket og få en plads i rampelyset. Tempoet er ophidset og rastløst. Som zombier kaster danserne sig over hinanden for at falde ned og sætte sig til rette på rad og række. Batterierne bliver åbenbart brugt op.

Med Just blazin’ bliver det festligt og særdeles humoristisk – ikke mindst på grund af den underliggende kontrast, der er mellem den moderne og funky koreografi og den swingende bigbandjazz, der lyder langt væk af gamle dage. Her præsterer kompagniets fire herrer nogle moves, der slår benene væk under publikum. Man bliver simpelthen glad i låget af den breakdance.

133
Forrige anmeldelse
« Vitello «
Næste anmeldelse
» The God of Carnage »