Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere

Fagets videnskabsteori / Tom Børsen, David Budtz Pedersen og Hanne Andersen (red.): / 216 sider
Samfundslitteratur. ISBN 978-87-593-3109-5
Anmeldt 12/7 2018, 10:50 af Michael Agerbo Mørch

Den besværlige yndling


Den besværlige yndling

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

I sidste uge blev den tidligere forskningsminister, Søren Pinds, inspirationsgruppe for et nyt filosofikum færdig med deres arbejde, og de foreslår, at filosofikum genindføres med et par konditioner og tilpasninger.

Siden årtusindskiftet har man dog haft en slags variation, nemlig ”Fagets videnskabsteori”, som er et obligatorisk kursus på alle universitetsuddannelser, men som er langt mere målrettet det enkelte fags særegenheder, end den traditionelle filosofikum med dens mere almene karakter.

Nærværende bog er en slags statusopgørelse over Fagets videnskabsteori. Bogen gennemgår, hvordan faget blev introduceret, hvad visionen var, hvordan forskellige faggrupper har implementeret det – eller forsøgt på at gøre det med større eller mindre ihærdighed – og hvilke prospekter faget har i fremtiden.

Som fag skal Fagets videnskabsteori modarbejde skolegørelsen af universitetet, for universitetsinstitutionen har ikke som primæropgave at undervise folk, men at uddanne folk til at være selvstændige fagfolk. Det kræver bl.a. en faglig dybdeforståelse, hvor en mere filosofisk grundforståelse af fagets karakter og egenart bliver tydeliggjort. Faget er således en slags midterposition mellem det almene og det partikulære, sådan som Søren Harnow Klausen viser det i kapitel 5.

Faget har bakset med institutionaliseringen, men den slags er heller enkelt, hvilket det gode kapitel 2 Institutionaliseringen af Fagets videnskabsteori viser. En organisatorisk forandring sker i tre faser: (1) mobilisering, (2) implementering, (3) institutionalisering, og artiklen viser så, hvordan et større fokus på institutionalisering er nødvendig, hvis fagets fremtid skal sikres. Hvis ikke der tænkes strategisk, fx så der tilføres fagfolk, der har fagets som deres primære kompetenceområde, så vil fagets langsomt miste sin position.

Bogen omhandler derudover en lang række cases, særligt fra naturvidenskabelige fag, skrevet af forskere, der har haft ansvar for fagområdet. Det er indsigtsfulde og videnstunge artikler, der er formidlet i et klart sprog. Bogens fokus på ét fag gør den dog også en anelse snæver for de af os, der ikke har haft æren af at undervise i faget, men bogen udgør alligevel et flot og kyndigt bidrag til en vigtig diskussion om universiteternes sammensætning og målsætning.

Forrige anmeldelse
« Hvad alle bør vide om mænd ... «
Næste anmeldelse
» Factfulness. 10 grunde til at v... »